Portræt: Minister for sammenhængskraft

Den 2. maj i år overtog 36-årige Christian Rabjerg Madsen posten som indenrigs- og boligminister fra Kaare Dybvad Bek.

”Jeg blev 1. maj ringet op af statsminister Mette Frederiksen, der spurgte, om jeg var klar til at overtage ministeriet. Næste dag blev jeg officielt udnævnt af dronningen,” fortæller den nye minister for kommuner og de almene boliger.

Og der var ikke nogen tøven, inden Christian Rabjerg Madsen takkede ”Ja!” – Han var blevet minister i sine drømmes ministerium.

”Udfordringen med at få Danmark til at hænge sammen var det, der vakte min interesse for politik. Jeg er vokset op i Ølgod. Det er en lille stationsby i Syd-Vestjylland. Jeg har oplevet, hvad det betyder for lokalsamfundet, når biblioteket eller skolen lukker,” siger ministeren.

”Lokalområdet mister sammenhængskraft, hver gang en institution, en butik eller en forening ikke er der mere,” fortsætter han.

Minister for sammenhængskraft

Da Christian Rabjerg Madsen den 2. maj i forbindelse med overtagelsesceremonien i ministeriet holdt sin tiltrædelsestale, erklærede han da også, at han i sin nye beskæftigelse ville være minister i ministeriet for sammenhængskraft.

Og der er for indenrigs-og boligministeren ingen tvivl om, at de almene boliger er en vigtig komponent i det apparat, som skal holde sammen på Danmark.

”Vores boligbehov ændrer sig gennem livet. Når vi flytter hjemmefra uden opsparing eller indkomst, er det naturligt at starte med en almen kollegie- eller ungdomsbolig. Herefter udvikler boligbehovet sig, i takt med at man skal stifte familie. Færdiggørelse af uddannelse, debut på arbejdsmarkedet, den medfølgende højere indkomst giver nye muligheder. Så bliver andels- eller ejerboligen måske et alternativ til den almene bolig. Når man bliver ældre, er det igen den almene bolig, der kan tilgodese ønsket om færre kvadratmeter og boligudgifter. Og fordi tilgængelighed i mange år har været en højt prioriteret målsætning, i forbindelse med både nybyggeri og renoveringer af almene boliger, kan de være lettere at komme rundt i,” siger Christian Rabjerg Madsen.

”Derfor er samfundet helt afhængig af, at der er den nødvendige forsyning af almene boliger, så de mange forskellige behov dækkes,” fortsætter han.

Mangel på boliger

Skal sammenhængskraften, når det angår udbud af og efterspørgsel efter almene boliger til alle generationer, opretholdes, venter der en stor udfordring for den nye minister. I flere store byer er der akut mangel på familieboliger, og behovet vil vokse – specielt for boliger, der passer til alle aldre. Af BL’s rapport ”Boliger til hele livet”, som blev udgivet i juni sidste år, fremgår det, at indbyggertallet i Danmark stiger med 220.000 personer frem mod 2030. Af dem vil aldersgruppen over 65 år udgøre størstedelen. Særligt mange vil være fyldt 80 år. I 2030 vil der være 160.000 flere i den ældste aldersgruppe.

”Vi er meget bevidste om, at alle skal have et godt sted at bo. Derfor var det et strukturelt gennembrud, da vi sidste år indgik et bredt boligforlig med Kristendemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF – et forlig, som sikrede 10 milliarder til opførelse af 22.000 almene boliger,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Byggestop truer

Vedtagelsen af boligpakken og etableringen af ”Fonden for blandede byer” skulle have været et opgør med flere års alvorlige problemer med at bygge almene boliger i flere større byer. Indtil videre er det endt som en skuffelse for de almene boligorganisationer, der så frem til at bygge, og ikke mindst for dem, der mangler boligerne. Men mange steder er det i øjeblikket ikke muligt for de almene boligorganisationer at bygge inden for det aftalte maksimum for, hvad alment boligbyggeri må koste.

”Lige i øjeblikket har vi desværre helt særlige økonomiske udfordringer. Den generelle inflation er på plus syv procent. Det er en gigantisk udfordring. Navnlig for den gruppe, vi gerne vil sikre flere billige boliger, der har lavere indkomster. Dertil kommer, at vi har en helt specifik situation i byggebranchen på grund af coronakrisen, proppen i Suez-kanalen og krigen i Ukraine. Priserne på byggematerialer er ikke bare steget 20 procent. De er steget med 20-30 procent,” forklarer Christian Rabjerg Madsen.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Dilemmaer og løsninger

Indenrigs- og boligministeren holder dog fast i, at der skal bygges inden for maksimumbeløbet.

”Der skal findes løsninger på det her. Men de skal overvejes meget grundigt. Jeg er ikke tilhænger af, at vi bare sprænger maksimumbeløbet. Almene boliger skal være til at betale for alle. Inflationen på otte procent skal også tages meget alvorligt. Hvis vi bare siger byg, beslaglægger vi håndværkere, der i forvejen er stor efterspørgsel på. Prisen vil stige, og inflationen vil buldre yderligere afsted. Ikke mindst fordi byggeriet er en meget stor spiller i økonomien,” siger Christian Rabjerg Madsen.

”Omvendt er det helt afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan for projekter, der er i støbeskeen – projekter, hvor der er investeret omkostninger. De skal gennemføres, så de udgifter, boligorganisationen har haft, ikke bare bliver til ingenting, og kommer til at belaste lejerne. Jeg har derfor lavet et ændringsforslag til de love, som skal udmønte boligpakken. Det giver mig en bemyndigelse til at finde en løsning på reglerne om maksimumbeløb for de 1.400 boliger, BL oprindeligt pegede på, som både risikerer at tabe penge og falde bort,” fortsætter han.

Hvordan indenrigs- og boligministeren helt konkret vil løse problemet vil nu afhænge af et udvalgsarbejde, der udover folk fra Christian Rabjerg Madsens ministerium er sat i gang med deltagelse af folk fra Finansministeriet. Ministeren er klar over, at der er pres på regeringen i forhold til at finde løsninger, der afhjælper manglen på betalelige boliger.

”I udvalget skal der findes en måde at finansiere omgåelsen af maksimumbeløbet for de 1.400 boligers vedkommende. Men der skal også findes løsninger på, hvordan vi fremadrettet løser tilsvarende problemer, når der er pres på byggeriet. Vi har lovet tusindvis af almene boliger. De skal i gang,” siger han.

”Jeg kan godt forstå den aktuelle frustration og utålmodighed hos både dem, der skal bygge boligerne, og hos dem der venter på dem. Jeg har den største forståelse for den frygt, som københavnerne og for den sags skyld også indbyggerne i de øvrige større byer oplever, hvor boligpriserne er blevet tårnhøje. Både i forhold til at miste deres bolig og til, om de kan beholde deres børn i nærmiljøet, når de skal flytte hjemmefra. Vi skal nok finde løsninger. Og man skal huske to ting. De 10 milliarder er til rådighed frem til 2035. Tålmodighed er heller ikke min fremmeste dyd. Men tidsrammen er dog så lang, at vi nok skal få pengene ud at arbejde,” fortsætter ministeren.

Smarte boliger

Pengene skal bruges på 22.000 almene boliger – boliger, der ifølge den nye minister ikke bare skal være boliger.

”Udover at være hjem for unge, midaldrende, ældre, den hjemløse over sygeplejersken, gymnasielæren og direktøren, skal de nye boliger også løse andre opgaver. De skal samle byerne,” forklarer ministeren for sammenhængskraft.

”De nye boliger skal placeres steder, hvor der i dag ikke er så mange almene boliger. Det vil give en bedre by, når sosu-assistenten og betjenten også kan bo samme sted som overlægen og direktøren, der også bliver ældre og får brug for hjælp i hjemmet,” siger Christian Rabjerg Madsen.

”Vi skal alle sammen dele byen – lære hinanden at kende på tværs af sociale og kulturelle skel. Det er fundamentet under den sammenhængskraft, der binder velfærdssamfundet sammen. Hvis vi ikke kender hinanden, hvor skal motivationen til at betale en andens knæ, daginstitution eller uddannelse komme fra,” fortsætter han.

Ifølge den nye minister skal vi gennemføre en social og kulturel operation, der er parallel med den, der siden 2018 har været under udførelse i de såkaldte omdannelsesområder.

”Der er boligområder, som over mange år havde tabt sammenhængskraft, fordi beboersammensætningen var blevet for ensartet. Den kæmpe indsats, der i øjeblikket er i gang for at sikre en bredere beboersammensætning, vil give os boligområder, der bliver meget mere velfungerende for både voksne og børn, der lever og vokser op,” fortsætter han.

Sammenhæng med omverdenen

At samle en by eller bare et boligområde på tværs af sociale og kulturelle skel er ikke gjort med bare at flytte folk.

”Der skal lokalt være noget, beboerne kan samle sig om. Gerne noget, som også kan tiltrække mennesker fra andre bydele. Ud over at mange af de største almene boligområder er ret lukkede om sig selv, enten af blokkenes struktur og placering eller af stærkt trafikeret infrastruktur, så er der i mange områder – ligesom i mange små byer – knaphed på butikker, serveringssteder, for slet ikke at tale om biografer, teatre eller arenaer til anden kultur. Der er knaphed på selv elementære velfærdsinstitutioner som praktiserende læger,” siger Christian Rabjerg Madsen.

”Det er udfordringer, som også skal tænkes ind i de forvandlingsprocesser, der skal sikre sammenhængende blandede byområder i både små og store byer. Regeringen kommer blandt andet snart med et sundhedspolitisk udspil, der eksempelvis skal sikre, at alle får en acceptabel afstand til den praktiserende læge,” lover han.

Det almene aktiv i sikkerhedspolitikken

Krigen i Ukraine har ikke kun presset samfundet med højere inflation. Den har også skabt et energiproblem, fordi Danmark og de øvrige europæiske lande er afhængige af import af gas fra Rusland.

”Det er en afhængighed, vi skal ud af,” siger indenrigs- og boligministeren.

I forhold til den målsætning har den almene boligsektor et aktiv, der kan blive vigtig. De almene tage har et areal på 2.000 hektar. Det svarer cirka til 3.000 fodboldbaner.

”Produktionen af vind- og solenergi skal firdobles, hvis vi skal frigøre os for Putins gas. Det vil kræve et areal, der svarer til 50.000 fodboldbaner eller størrelsen på Mors. Derfor har Dan Jørgensen og jeg aktuelt siddet for bordenden i den forhandling, der i weekenden landede om udvikling af solceller og vindmøller i det åbne land og på tagene. Der vil være behov for begge dele,” siger Christian Rabjerg Madsen.

”Den billigste løsning er at samle solcellerne i meget store energiparker i det frie land. Men det er ikke altid en populær løsning, fordi nogen vil mene, det kan skæmme udsigten. Solcellerne vil omvendt ikke være så iøjnefaldende på tagene. Det er som sagt en dyrere løsning, fordi tagenes konstruktion måske skal forstærkes. Det er mere omstændigt at etablere med mere. Omvendt kan der måske ligge betydelige besparelser, hvis det tænkes ind i de store løbende renoveringsprojekter, hvor man alligevel skal arbejde med tagkonstruktionen. De almene tage kan blive et vigtigt supplement i bestræbelserne på at nå den nødvendige volumen af solceller,” fortsætter han.   


Fagbladet Boligen mødte også Christian Rabjerg Madsen på Folkemødet til snak om hans første tid som bolig- og indenrigsminister.

Se videoen: