17. FEB. 2022 KL. 07:01
Flot ildsjælepris til Maria Kavita Nielsen
17. FEB. 2022 KL. 07:01
Hvert år på årsdagen for Finn Nørgaards tragiske død i 2015 afholder foreningen en konference på Christiansborg. Her støtter foreningen værdige projekter, som gør en forskel for børn og unge.
I år gik Finn Nørgaard Foreningens Ildsjælepris til Maria Kavita Nielsen, der siden 2010 har stået bag organisationen Mind Your Own Business (MYOB).
Maria så som familiebehandler i Gellerupparken, at der var behov for en ny måde at møde unge på, hvor de bliver inddraget og opfordret til at skabe noget. Drenge i alderen 13-19 år starter her mikrovirksomheder, som styrker deres faglige kompetencer og sociale relationer og giver dem motivation og mod på uddannelse samt kendskab til det danske arbejdsmarked. I dag har hun skabt en succes ved at tro på drenges evner.
I forbindelse med modtagelsen af Finn Nørgaard Foreningens Ildsjælepris blev der lavet en lille film. I filmen fortæller Maria om sit arbejde med de unge i Mind Your Own Business.
“Det gør mig så uendelig stolt, at vi har skabt en ramme, som de unge drenge finder relevant og nærværende for deres udvikling i livet," fortæller Maria.
Tror på drengenes evner
Siden 2010 har Mind Your Own Business engageret og motiveret 648 drenge til at etableret 80 mikrovirksomheder på MYOB-programmet, og 119 drenge har videreudviklet 15 mikrovirksomheder på MYOB-Akademiet.
I 'Mind Your Own Business' ses drengene som nogle, der kan bidrage med idéer og skabe noget selv.
"Drengene er beviset på, at det nytter noget at tro på andre mennesker og møde hinanden med interesse og respekt. Drengene giver Mind Your Own Business det liv og den værdi, som altid vil være værd at kæmpe for," lyder det fra Maria.
Iværksætteri
Med iværksætteri som omdrejningspunkt engagerer Mind Your Own Business drenge fra udsatte boligområder i Danmark samt i Grønland.
Drengene udvikler en mikrovirksomhed med ekspertise fra venturepiloter, som er frivillige med forskellige faglige kompetencer og med erhvervslivet som samarbejdspartnere.
Drengene får indflydelse og ansvar, og skal have styr på alle facetter: Produktudvikling, økonomi, salg. Ideerne høster de fra deres egen hverdag. Og mange af produkterne bærer præg af, at de gerne vil fortælle en anden historie end den, der viderebringes om dem i medierne eller i den politiske debat.
Læs om drengene i Mind Your Own Business
Læs senere artikler
Mohammed er salgschef og Ali produktansvarlig: Maria har skabt en succes ved at tro på drenges evner
Om skribenten
Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.
Seneste Artikel
Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.
Seneste Artikel
Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”Mest læste
Se alle artikler (3003)0