24. MAR. 2021 KL. 12:00

Ny rapport: Utryghed forstærkes af forestillinger

COLOURBOX20896937

Colourbox

En ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd peger på, at utrygheden i ens boligområde får ekstra næring, hvis man oplever eller hører om kriminel adfærd.

At bander og kriminelle skaber stor utryghed i ens nærområde er måske ikke så overraskende.

Men det fylder hos beboerne. Især i de områder, hvor de huserer skaber adfærden stor utryghed.

En ny Epinion-måling fra Det Kriminalpræventive Råd, hvor 10.000 danskere er blevet spurgt, viser at bander og rockere fylder ganske lidt for flertallet af borgere, men der hvor de huserer, skaber de en stor utryghed. Ikke mindst i de udsatte boligområder.

3.300 af besvarelserne i undersøgelsen er indsamlet hos borgere bosat i udsatte boligområder.

Læs hele undersøgelsen: Rockere og bander i Danmark og udsatte boligområder

”Der er heldigvis få, der har bander i deres nærområde. Men dem, der har, bliver meget påvirket af det. De er markant mere utrygge, og de undgår visse gader, stier og parker. Samtidig frygter de, at deres børn udsættes for bandekriminalitet, og flere beder deres børn undgå at færdes bestemte steder eller være sammen med bestemte unge, siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd Ingrid Soldal Eriksen.

Det er dog få, af dem, der har oplevet rocker -og bandekriminalitet i deres nærområde, som personligt har været udsat for noget.

”Få har selv set, hørt eller oplevet kriminaliteten. Utrygheden er baseret på generelle forestillinger om nabolaget. Men vi kan se, at det alligevel påvirker folks utryghed markant,” siger Ingrid Soldal Eriksen.

Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen kalder undersøgelsens resultater tankevækkende.

”Når man følger den offentlige debat, kan man tro, at der står rockere og bander på hvert gadehjørne. Det er ikke tilfældet. Men når de huserer i et område, skaber det utryghed og påvirker overraskende meget. Problemerne kræver ikke alene en politiindsats, men også forebyggelse, så rocker- og bandemedlemmer ledes til en anden livsbane og i exitprogrammer,” siger Erik Christensen.

Fakta om undersøgelsen

  • En ud af fem borgere i udsatte boligområder oplever rockere og bander i deres nærområde. Kun en ud af ti borgere udenfor de udsatte boligområder oplever rockere og bander i deres nærområde. For de fleste fylder de dog ikke i gadebilledet, og størstedelen (6 ud af 10) baserer deres oplevelse på deres generelle viden om området.

  • De borgere, der oplever rockere og bander i deres nærområde, ændrer adfærd og er markant mere utrygge.

  • 42 procent af alle dem, som oplever rocker- og bandeaktivitet i deres nærområde, har ændret adfærd.

  • Der er generelt et højt niveau af tryghed både i og uden for udsatte boligområder. Andelen af utrygge stiger dog markant i aftentimerne i de udsatte boligområder og særligt i områder, hvor borgere oplever rocker- og bandekriminalitet.

 

 

Læs senere artikler

Maria fik bandekriminaliteten væk fra kældrene

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2983 )

0

Læseliste