24. MAR. 2021 KL. 12:48

Arkitekt med forkærlighed for det almene fylder 60

Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3)

By- og boligudviklingschef i Domea.dk Mette Mogensen fylder 60 år.

Som by- og boligudviklingschef i Domea.dk arbejder Mette Mogensen for at sikre gode, trygge boliger, som er til at betale. Nu fylder hun 60 år.

Velfungerende byområder med gode almene boliger, hvor mennesker trives og har lyst til at bo.

Det er den ambition, der driver Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef i Domea.dk. Noget, hun tager med sig på arbejde i Domea.dk hver dag. Fredag den 2. april fylder hun 60 år, oplyser Domea.dk i en pressemeddelse.

I omtalen kan man læse, at Mette Mogensen både professionelt og som privatperson er drevet af et ønske om at gøre en positiv forskel for de mange, der bor alment.

Som by- og boligudviklingschef i Domea.dk arbejder hun for at sikre gode, trygge boliger, som er til at betale, men som samtidig også er både tidssvarende og attraktive.

Derudover har hun ansvar for opgaven med at revitalisere nogle af de udsatte københavnske boligområder, som de senere år er havnet på politikernes sorte lister.

Selv er Mette Mogensen uddannet arkitekt, og det med at bringe arkitektonisk kvalitet og nytænkning ind i den almene boligsektor - og ud til de mange - er noget, som ligger Mette Mogensen på sinde.

Her kan man gøre en forskel

Ifølge hende er det afgørende, at kommende generationer af arkitekter begynder at interessere sig mere for det almene boligbyggeri.

For som hun siger, det er om noget her, man som arkitekt får mulighed for at gøre en forskel for de mange.

Og netop dét budskab var i centrum, da hun sidste år var medinitiativtager til et banebrydende initiativ, hvor i alt 150 arkitektstuderende rykkede ud fra arkitektskolen på Holmen i København og ind i byrådssalen i Høje-Taastrup. Her var målet netop, at de unge skulle studere - og komme med indspark til - udviklingen af almene boliger.

I samarbejde med Boligselskabet DFB er Mette Mogensen desuden involveret i et udviklingsprojekt, som bl.a. søger svar på, hvad der sker med vores krav og ønsker til boligen, når vores familiemønstre ændrer sig over tid.

Projektet skal realiseres i Carlsberg Byen på Vesterbro i København og er støttet af Statens Kunstfond og Realdania.

Mette Mogensen er uddannet fra Arkitektskolen i København (KADK) og fungerer som fagdommer i Arkitektforeningen. Hun har tidligere blandt andet været ansat som udviklingskonsulent i Lokale- og anlægsfonden. Derefter var hun i en årrække udviklingschef i rådgivningsvirksomheden COWI, inden hun i 2017 kom til bygge- og boligadministrationen Domea.dk.

Ifølge Mette Morgensen er det afgørende, at kommende generationer af arkitekter begynder at interessere sig mere for det almene boligbyggeri.

Læs senere artikler

Forretningsfører: ”Hvis ikke vi udvikler, afvikler vi”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligdirektør: Vi skal gribe chancer og turde fejle

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligdirektør: ”Vi er intet, hvis kunden ikke er tilfreds”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Blev hjemme fra arbejde for at løbe mellem husene

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Blev hjemme fra arbejde for at løbe mellem husene

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2729 )

0

Læseliste