Huslejen i hovedstadens almene nybyggeri falder

Huslejen udgør mellem 20 og 40 pct af indkomsten blandt familier, der bor i de nyeste boliger opført efter 2000.

05. AUG. 2021 KL. 13:16

Journalist

Almene boliger, der er blevet bygget i løbet af det sidste årti, slipper gennemsnitligt med en lidt lavere husleje end de lejere, der bor i almene boliger fra 00'erne, viser ny analyse fra BL. Årsagen skal findes i effektiviseringer.

I en ny analyse undersøger BL huslejeniveauet i almene boliger i Københavns kommune på tværs af bydele, opførelsesperioder og boligstørrelser.

Og udviklingen er vendt.

Det bliver ikke længere bare dyrere og dyrere at leje sig ind i nybyggede almene boliger i hovedstaden.

I perioden 2011 til 2020 er udviklingen vendt.

Almene boliger opført før år 2000 har generelt et lavere huslejeniveau sammenlignet med nyere boliger opført senere. Men de nyeste almene boliger opført i 2010’erne har
en lavere husleje sammenlignet med almene boliger opført i 00’erne.

Ifølge viceadministrende direktør i BL, Solveig Råberg Tingey, skyldes besparelserne den effektiviseringsaftale, som landets almene boliger indgik med staten og kommunerne i 2016.

Den pålagde de almene boligorganisationer at effektivisere for 1,5 milliarder kroner frem mod 2020. Det skete til overmål. I 2020 var der gennemført effektiviseringer for hele 1,7 milliarder kroner. Dét giver udslag i form af lavere husleje, vurderer Solveig Råberg Tingey.

"Ud over at sikre en høj kvalitet har vi haft fokus på at optimere indkøbsprocesserne og selve driften. Det er det, vi ser resultatet af nu. Det betyder, at vi har et løbende fokus på at effektivisere driften og dermed at holde huslejen nede og henlæggelserne oppe. Der er ikke nogen, der skal tjene på huslejen i det almene byggeri, så når udgifterne bliver lavere, falder huslejen typisk også," siger hun til Altinget.

Hele analysen kan læses her.

FAKTA OM EFFEKTIVISERING

I 2016 blev der indgået en aftale om effektivisering af den almene boligsektor frem til og med 2020.

Aftalen slog fast, at man skulle sigte efter en reduktion af de såkaldte afgrænsede driftsudgifter med 1,5 milliard kroner. Allerede i forbindelse med regnskab 2019 var dette mål mere end opfyldt. Da var der opnået en reduktion på 1,7 milliard, og med regnskab 2020 (som først kan endeligt opgøres i september i år) forventes besparelsen at blive yderligere forøget.

Det er aftalt, at det er den sidste aftale om centralt aftalte effektivitetsmål. Herefter skal effektiviseringsindsatsen være lokalt forankret.

"Ud over at sikre en høj kvalitet har vi haft fokus på at optimere indkøbsprocesserne og selve driften. Det er det, vi ser resultatet af nu."

Solveig Råberg Tingey

Viceadministrerende direktør i BL