14. SEP. 2020 KL. 13:22

Tingbjerg er bedre end sit rygte

Foto Holger Anderson Tingbjerg 2

”En af grundene man fik problemer i Tingbjerg var at man rev folks boliger ned inde i byen og flyttede dem fra den virkelighed, de kom fra til en helt anden. Det synes jeg, man skal huske," siger Jannie Rosenberg Bendsen, som har skrevet en bog om Tingbjerg. Foto: Holger Svend Andersson.

Tingbjerg nordvest for København får mange dårlige overskrifter. En ny bog hylder bydelen med den visionære arkitektur og de grønne områder, men spørger også, hvordan man udvikler dagens udsatte boligområder?

Tingbjerg er bedre end sit rygte.

Den københavnske bydel Tingbjerg er kendt for at have en arkitektonisk høj værdi. Men måske er området allermest kendt for de sociale udfordringer - og for at have lidt for lidt variation i bygningerne.

Boligområdet er også at finde på regeringens ghettoliste. Og når der er overskrifter fra Tingbjerg, så er de ofte negative, fordi en lille hård kerne skaber problemer. Men folk er glade for at bo her, og meget fungerer rigtig godt.

Det lidt negative billede af Tingbjerg som et skidt sted at bo har bidt sig fast, mener arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen. Og det er ikke fair.

"Mange har jo en idé om at det er det vilde vesten herude. Vi hører om området i medierne, om kriminalitet og om at det er en af de der såkaldt hårde ghettoer. Dét er årsagen til, at vi har lavet bogen. Det er gode boliger, som der er tænkt enormt meget over, der er gode grønne områder og så er folk faktisk glade for at bo her. Vi vil gerne vise de kvaliteter frem i bogen,” siger Jannie Rosenberg Bendsen.

Sammen med professor Mogens A. Morgen og arkitekt Birgitte Kleis fremhæver Jannie Rosenberg Bendsen kvaliteterne i Tingbjerg i en ny bog om bydelen. Bogen hedder ’Tingbjerg – vision og virkelighed’ og giver plads til en anden fortælling om Tingbjerg og tankerne bag arkitekten Steen Eiler Rasmussens venlige arkitektur, de store planer og den kommende forvandling af Tingbjerg.

Vi er sammen taget til Tingbjerg. For at opleve lidt af det store boligområde, der stod færdigt i begyndelsen af 1970’erne. Selvom tankerne om Tingbjerg allerede begyndte i 1940’erne.

Tingbjerg

Tingbjerg er tegnet af arkitekt Steen Eiler Rasmussen og landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Det store boligområde udviklede sig over en lang periode. Den første tegnestreg blev slået i 1942. Først i midten af 1970'erne stod bygningerne færdige.

Tingbjerg består af treetagers boligblokke i gule sten. Med let hældende tag.  Boligerne har karakteristiske hvide skodder. Der er 2.200 almene boliger, der hører under de almene boligorganisationer SAB og FSB.

Der bor 6.718 mennesker i Tingbjerg (2020).

19 Eksemplar

1 / 8Bogen 'Tingbjerg - vision og virkelighed' skal nuancere billedet af bydelen Tingbjerg i København.

21 Eksemplar

2 / 8I bogen kan man læse om planerne for Tingbjerg, som rækker helt tilbage til 1940'erne.

Foto Holger Anderson Tingbjerg 2

3 / 8Arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen er én af forfatterne til bogen om Tingbjerg.

10 Jens Markus Lindhe

4 / 8Tingbjerg ligger smukt ved Utterslev Mose og landskabsarkitekturen i Tingbjerg er tegnet af C. Th. Sørensen.

07 Jens Markus Lindhe

5 / 8Den københavnske bydel Tingbjerg med 6.000 indbyggere er et udskældt område og på regeringens ghettoliste. Men også et smukt område, som folk er glade for at bo i.

01 Jens Markus Lindhe

6 / 8Nye tider er på vej til Tingbjerg. I 2018 blev der vedtaget en udviklingsplan for området.

09 Jens Markus Lindhe

7 / 8De nye planer for Tingbjerg betyder bl.a. at der skal opføres over 1.000 nye boliger. Det betyder nye beboere og boformer.

05 Jens Markus Lindhe

8 / 8Kan man lave ejerboliger midt i et boligområde og fastholde fællesskabet? Det er et af de store spørgsmål.

Området er af solid håndværksmæssig kvalitet. Bygningerne kan holde til at stå ude. Det er ikke de størst lejligheder i verden, men det er gode boliger, hvor der er tænkt over hver eneste kvadratmeter.

Jannie Rosenberg Bendsen

Arkitekturhistoriker

Visionen var god, men virkeligheden blev en anden

Det tager kun 20 minutter at cykle fra Rådhuspladsen midt i København til Tingbjerg. Her bor der over 6.000 mennesker. Når man via stisystemer fra Utterslev Mose ruller ind i bydelen på sin cykel, så åbenbarer gulstensbyggeriet sig i nøje udtænkte systemer med grønt imellem.

Det første, man møder i bydelen, er et gulstenshøjhus. Det ville ingen egentligt have bygget dengang i 1950’erne, for hele bydelen er jo tænkt som en lav bebyggelse midt i de grønne omgivelser. Men man ville gerne have centralvarme. Og så blev skorstenen selvfølgelig bygget ind i tårnet.

Vi mødes ved et andet højt byggeri i Tingbjerg.

Det nyere Tingbjerg Bibliotek / Kulturhus, som stod færdig i 2018. Stedet er blevet et nyt samlingspunkt og et positivt vartegn for boligområdet.

Den nye bog har titlen ’Tingbjerg – vision og virkelighed’ og antyder en dobbelthed.

Titlen henviser til visionen og tankerne om bydelen med hele det gode liv indbygget fra begyndelsen: De grønne arealer, daginstitutionerne, skole, legeplads, dyr og foreningsliv. Tanker som blev tænkt ind i bygninger og i landskabsarkitekturen med træer og bærbuske og gennemtænkte systemer. Men så mødte planerne virkeligheden.

”Jeg synes ikke, vi er blåøjede og naive i vores bog. Der er problemer, og der har været det. Og det skal løses. Dengang da arkitekt Steen Eiler Rasmussen og landskabsarkitekt C. Th. Sørensen havde de her visioner sammen med boligselskaberne SAB og fsb og de københavnske politikere, skulle det jo være det bedste sted at bo i København. Der var alle muligheder. Dejlige grønne områder, men det var også på en bar mark dengang. Visionen blev på en måde indhentet af virkeligheden. Dem, man havde forestillet sig skulle flytte ind i Tingbjerg, kom jo ikke rigtigt til. Ikke fordi det var tænkt til middelklassen det hele, men udviklingen inde i København betød, at man flyttede mennesker med store sociale problemer herud,” fortæller Jannie Rosenberg Bendsen.

3 ting om Tingbjerg

Filmen ’Bænken’
Filmen ’Bænken’ fra 2002 er optaget i Tingbjerg. Instruktøren Per Fly skildrede sammen med medforfatter Kim Leona ’livet på bænken’ efter mange måneders research i bl.a. Tingbjerg. Filmen handler om den tidligere kok og nuværende alkoholiker, Kaj. Filmen modtog en Bodil for at vise et Danmark, som ikke mange kender.

 

Tingbjerg Bibliotek\ Kulturhus

Nyt kvarterhus fra COBE Arkitekter fra 2018. Bygget af boligselskaberne fsb og SAB og Københavns Kommune. Her mødes bydelens rige foreningsliv og er et omdrejningspunkt midt i Tingbjerg.


De gule murstenshuse og naturen

Der findes ikke et sted som Tingbjerg arkitektonisk. Kig bl.a. ved Arkaderne. Her kan du overskue treetagers gulstensboliger til den ene side og grønne områder til den anden side. Kig også på bygningerne og læg mærke til de små detaljer i murværket. Og gå så en kort eller lang tur i naturen omkring området. Her er fredede grønne områder hele vejen rundt om bebyggelsen: Utterslev Mose, Gøngemosen og Vestvolden.

Saneringer samlede folk i ét område

En af de ting, der gjorde at området ikke voksede helt så flot op, som det så ud på tegnebrættet, var saneringerne. Dele af indre København blev saneret i 1940’erne. Og der blev behov for genhusning.

"Man rykkede jo lejligheder ned inde i byen og flyttede folk herud til Tingbjerg. Den flytning var svær for mange. Kommunen havde anvisningsret til en meget høj procentdel af lejlighederne herude, og det udnyttede de. De mennesker, som blev flyttet, levede et helt andet liv og havde behov for hjælp. Det betyder naturligvis noget for et område, når man placerer så mange sammen, der har sociale problemer. Så kommer der en social slagside. Og det gjorde det igen svært at tiltrække folk med en god social baggrund, som kunne tage del i fællesskabet og have et overskud til at få et område til at fungere," siger Jannie Rosenberg Bendsen.

Detaljer i byggeriet skaber en unik bydel

Fra 1950’erne til starten af 1970’erne kom der kirke, skole, butiksstrøg og institutioner til Tingbjerg. Og med en anvisningsret på 75% betød det at mange fra samme sociale klasse fik en bolig i området. Altså det modsatte af Steen Eiler Sørensens ambition om at lave en blandet bydel med mange forskellige borgere repræsenteret. Dét handler bogens kapitler også om, mellem de flotte billeder, som arkitekturfotograf Jens Markus Lindhe har stået for.

"Området er af solid håndværksmæssig kvalitet. Bygningerne kan holde til at stå ude. Det er ikke de størst lejligheder i verden, men det er gode boliger, hvor der er tænkt over hver eneste kvadratmeter. Arkitekterne ville gerne skabe boliger til alle aldre. Det spejlede landskabet også, så der er rigtig mange spændende uderum herude, forskellige typer legepladser og opholdssteder. Selv blev vi ret overraskede over, hvor mange forskellige detaljer her er. Det kan bestemt anbefales at tage herud og gå en tur," siger Jannie Rosenberg Bendsen.

Gentager vi historien ved at flytte problemerne?

En af de ting, som bogens forfattere har talt meget om under tilblivelsen, er forandringerne i Tingbjerg. Hvorfor blev Tingbjerg ikke, som det var tænkt. Og det her med at flytte folk. Og hvad vi i dag kan lære af den historie. Er vi ved at gentage den?

”En af grundene til at man fik problemer i Tingbjerg var at man rev folks boliger ned inde i byen og flyttede dem fra den virkelighed, de kom fra til en helt anden. Det synes jeg man skal huske, når man tænker på, hvordan vi vil udvikle de her boligområder. Det er fint, at man gør noget ved problemerne. Men det er ikke nødvendigvis arkitekturen, der er problemet. Det ligger andre steder. Hvis man som menneske ikke har problemer, så får man det da måske, hvis man bliver flyttet mod sin vilje? Tænk at få at vide, at du ikke længere skal bo i din lejlighed, og at du ikke har stor indflydelse på, hvor du så skal bo? Dit sociale netværk forsvinder måske. Det vil ingen vist synes er superrart.”

Bogens ærinde er at give et mere nuanceret billede af Tingbjerg. Og om den fremtidige udvikling i området, som hviler på en udviklingsplan fra 2018, som betyder nye boligtyper, byrum og beboere i området. De nye byrum tegnes af Vandkunsten og SLA og der kommer mange ejerboliger.

”I Tingbjerg er der også bekymringer nu. Der skal bygges i folks baghaver. Og fyldes op med i hvert fald 1.000 boliger som bliver rækkehuse. Det er et kæmpestort eksperiment, man skal i gang med, og det er en kæmpe omvæltning, beboerne og området står overfor i fremtiden,” siger Jannie Rosenberg Bendsen.

”Tingbjerg – vision og virkelighed’ er udkommet på forlaget Strandberg

Om skribenten

kristoffer_friis_soerensen.jpg
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Dét skal du opleve på Copenhagen Architecture Festival

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Dét skal du opleve på Copenhagen Architecture Festival

Artikler

vi anbefaler

kopi-af-unavngivet-3.png Borgmester: Det er ikke kun folk med lavindkomst, der skal bo i det almene
l1002111.jpg Anmelder: Gellerup Bypark er en fornøjelse
karsten2.jpg Arkitekturredaktør: Byen er ikke længere for alle
20101026_jens-noergaard-larsen.jpg 10 år med ghettolisten
Se alle artikler ( 1769 )

0

Læseliste