26. OKT. 2020 KL. 12:00

Vejen til bedre ventilation: Øget brugerstyring og mere servicering

Photo 1502672260266 1C1ef2d93688

Eksperter fra BUILD under Aalborg Universitet har samlet, hvad der findes af viden og erfaringer om ventilation i etagejendomme med boliger. Modelfoto.

Eksperter har samlet viden om ventilation i etageejendomme i en ny hvidbog, og de kommer også med anbefalinger til forbedringer.

Beboere og bygninger har det bedst i et sundt og komfortabelt indeklima. Men hidtidige analyser viser, at der ofte er utilstrækkelig ventilation i eksisterende etageboliger - og langt de fleste almene boliger er jo etageboliger.

Analyser viser desuden, at nye mekaniske ventilationssystemer, der er installeret i forbindelse med renovering, ikke altid fungerer optimalt.

Denne tingenes tilstand er baggrunden for, at eksperter i en såkaldt hvidbog fra BUILD under Aalborg Universitet samler, hvad der findes af viden og erfaringer om ventilation i etagejendomme med boliger. Eksperterne anbefaler også mulige forbedringer, og de kommer med forslag til, hvad der gerne kan undersøges yderligere.

"Der er typisk et lavt luftskifte i eksisterende etageboliger, og det kan give problemer med fugt og vækst af skimmelsvampe. Kun sjældent er luftskiftet kontrolleret," siger Jesper Kragh, seniorforsker på BUILD, der har været med til at redigere hvidbogen.

Eksperterne har suppleret indsamling af skriftligt materiale med en interviewundersøgelse med branchefolk i byggebranchen, der projekterer og installerer ventilation, om deres kilder til viden. De har ydermere holdt tre åbne og velbesøgte dialogmøder for branchefolk og interesserede beboere.

Ventilation og COVID-19

Ventilation fortynder forureningen af indeluften i form af fugt, CO2, kemiske stoffer og partikler, der kommer fra mennesker, bygninger og inventar. Hertil kommer som følge af pandemien eventuelle partikler af COVID-19-smitte.

”Ventilation vil alt andet lige fortynde mængden af virus i et lokale, men hvor stor effekten er, og om der er risiko for smittespredning internt i systemet er formentlig noget, der bør forskes mere i fremover,” siger Jesper Kragh.

Jesper Kragh

”Der er typisk et lavt luftskifte i eksisterende etageboliger, og det kan give problemer med fugt og vækst af skimmelsvampe. Kun sjældent er luftskiftet kontrolleret,” siger Jesper Kragh, seniorforsker på BUILD.

"Der er typisk et lavt luftskifte i eksisterende etageboliger, og det kan give problemer med fugt og vækst af skimmelsvampe."

Jesper Kragh

Seniorforsker på BUILD

Teknologi skal tilpasses

Beboernes tilfredshed med deres indeklima stiger generelt efter en renovering, hvor der installeres et mekanisk ventilationssystem. Men det fremgår samtidig af hvidbogen, at beboernes oplevelse i mange tilfælde kan blive endnu bedre.

”Støj- og trækgener er nok de mest udbredte negative oplevelser, som beboere vil beklage sig over, og det er selvfølgelig typisk knyttet til mekaniske anlæg,” siger Jesper Kragh. Han tilføjer, at der er en tendens til, at de tilfredse beboere ikke ytrer sig, og at dette kan skævvride indtrykket.

Jesper Kragh siger, at øget mulighed for beboerne for at styre ventilation er et af de væsentlige punkter, hvor der er plads til forbedringer.

”Beboeradfærd kan være vidt forskellig, når man sammenholder to ens lejligheder, og dette spænd skal ventilationssystemet helst kunne håndtere, så alle beboere er tilfredse, og indeklimaet svarer til behovet hos beboerne i den enkelte bolig. Det kræver behovsstyret ventilation,” siger Jesper Kragh og tilføjer, at det kan være formålstjenligt med mere forskning i dette aspekt.

”I fremtiden kunne man ønske sig brugervenlige design af små styringspaneler, der er intuitive, som for eksempel viser, om fugtniveauet er over et kritisk niveau, så beboerne kan skrue op for ventilationen i en periode. Det vil give beboerne en bedre fornemmelse af, hvad deres adfærd betyder for indeklimaet,” siger han videre.

Jesper Kragh opfordrer til, at beboerne inddrages fra første færd i beslutninger om ventilation i forbindelse med en renovering. Dette er ud fra en filosofi om, at jo større kendskab de har til anlægget, og jo mere de kan påvirke valget af løsninger, desto større ejerskab vil de føle, og det højner chancerne for tilfredshed med ventilationen.

Serviceordning og vedligeholdelse

Et andet punkt, hvor forholdene ifølge eksperterne kunne blive bedre mange steder, er, hvis der kommer mere servicering af et ventilationsanlæg, efter at det er installeret.

”Der er allerede krav om indregulering af ventilationsanlæg, men man kunne fint supplere med et krav til etagejendomme til beboelse om en regelmæssig serviceordning af ventilationsystemer. Vedligeholdelsen af eksisterende anlæg har også potentiale til forbedringer. Det vil sige renholdelse af indblæsnings- og udsugningsventiler, kanaler og aggregat, hvis det findes i systemet,” siger Jesper Kragh.

Han opfordrer til, at der ydermere er fokus på at uddanne driftspersonale i at servicere og overvåge ventilationssystemet, og ”det skal boligafdelingen huske at afsætte ressourcer til - især når der ansættes nyt driftspersonale”.

Det fastslås i hvidbogen, at det bør undersøges, om brugertilpasning og regelmæssig servicering af ventilationssystemer bør gøres lovpligtigt.

Man kan læse mere om hvidbogen her.

Læs senere artikler

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

Birger Lbf Foto Lars Just 2 2 Landsbyggefonden har sat turbo på renoveringerne
DSC2316 Til dig i afdelingsbestyrelsen: Sådan bliver du klar til renovering
bls-nye-vaerktoej-til-ekstern-granskning-af-vedligeholdelsesplaner-ligger-pa-bls-hjemmeside.jpg 10 gode råd: Sådan får I styr på ekstern granskning
Se alle artikler ( 1850 )

0

Læseliste