7 ud af 10 boligafdelinger er blevet mere effektive

Langt de fleste af landets 580.000 almene boliger drives i dag mere effektivt end for fem år siden. Det viser beregninger fra Effektiviseringsenheden i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Mere præcist ligger 406.000 almene boliger i de afdelinger, der er blevet mere effektive.

Afdelingerne har ændret driften og sparet penge, for eksempel på græsslåning, forsikringer, belysning og malerregninger, når beboerne flytter ud. Samlet set er 70 procent af boligafdelingerne blevet mere effektive, og de har i alt sparet 1,7 milliarder kroner på driften siden 2014.

"Resultatet viser, at store dele af sektoren har taget effektiviseringsdagsordenen til sig," siger Lars Otto, økonom i Effektiviseringsenheden i Transport- og Boligministeriet.

Han har sammen med økonom Signe Fosgaard fulgt og analyseret de effektiviseringstiltag i den almene boligsektor, der blev sat i gang med boligaftalen i 2014.

Sparer på mange måder over hele landet

Boligafdelingerne har sparet små og store beløb på mange forskellige konti. Der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte organisationer har effektiviseret.

Effektiviseringerne har fundet sted over hele landet. Det gælder afdelinger, der administreres af både små, mellemstore og store boligorganisationer. Der er ikke noget, der tyder på, at en bestemt størrelse afdeling eller boligorganisation er bedst til at være effektiv, ifølge Lars Otto.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen.

Dyreste afdelinger er blevet dyrere

En del boligafdelinger har dog ikke effektiviseret driften. Boligaftalen fra 2014 stillede ikke krav om, hvilke afdelinger og boligorganisationer, der skulle effektivisere. Det førte til, at 70 procent af afdelingerne sparede ad frivillighedens vej. 8 procent af boligafdelingerne havde uændret effektivitet i perioden, mens effektiviteten faldt i 22 procent af afdelingerne.

De afdelinger, der i 2014 havde de højeste driftsudgifter per lejemål, er generelt blevet dyrere og mindre effektive.

"Nogle steder ser det ud til, at enkeltpersoner kan stå i vejen for effektiviseringer. Det kan både være personer i administrationen, organisationsbestyrelsen og i afdelingsbestyrelserne," siger Lars Otto.

"Det kan godt være, at kommunerne fremover skal tage hårdere fat om de afdelinger, der ikke har effektiviseret, nu hvor andre afdelinger har vist, at det godt kan lade sig gøre," siger han.

Det er en kommunal opgave at føre tilsyn med almene boligafdelinger.

Ny boligaftale har også fokus på effektiv drift

Den kommende boligaftale, der løber fra 2021-2026, har også fokus på effektiv drift, og det skal forhandles politisk i løbet af efteråret.

Besparelserne er indtil nu gået til at sænke huslejerne, holde dem i ro eller lægge flere penge til side til at vedligeholde bygninger og arealer. Omkring 10 procent af afdelingerne har direkte sat huslejerne ned. Knap 30 procent har haft en huslejestigning, der er lavere end inflationen.

Næste skridt er at spare op til at vedligeholde

Men fremover skal effektiviseringer ikke nødvendigvis føre til lavere huslejer, ifølge de to økonomer. Mange afdelinger har nemlig et stort efterslæb i forhold til at vedligeholde bygninger, og det bør der i mange tilfælde spares op til.

"Mange havde ikke fokus på dette store vedligeholdelsesefterslæb, da man gik i gang med effektiviseringsprocessen. Så man argumenterede for, at man skulle effektivisere, så man kunne sænke huslejerne. Nu ved vi, at man skal effektivisere for at sikre en langsigtet bæredygtig huslejeudvikling, hvor man undgår, at beboerne pludselig får huslejestigninger på 10 procent, fordi der skal laves vedligehold, der ikke er sparet op til," siger Signe Fosgaard.

Det vil give nye udfordringer, vurderer Lars Otto.

"Det kan være svært at få beboere til at forstå, at de skal betale til det tag, der skal udskiftes om 20 år, uanset om de bor i ejendommen om 20 år, fordi de slider på taget nu. Men på sigt vil det give bedre og billigere boliger," siger han.