Usædvanligt træk i en usædvanlig situation

I fredags fremlagde boligministeren et lovforslag, der forlænger den nuværende boligaftale ind i 2027. Det er et usædvanligt træk. Men vi står også i en usædvanlig situation.

Den nuværende boligaftale udløber med årets udgang. Det samme gør den midlertidige reduktion af den kommunale grundkapital. Det har skabt stor usikkerhed om, hvad der skal ske efter nytår.

Den usikkerhed har boligministeren nu håndteret ved at foreslå, at de nuværende rammer for Landsbyggefondens aktiviteter videreføres i 2027, og det samme gør den midlertidige sænkelse af grundkapitalen. Det er en pragmatisk og nødvendig løsning. Folketingsvalget og de efterfølgende lange regeringsforhandlinger har presset den politiske kalender til det yderste. Der har ganske enkelt ikke været tid til at forberede en ny, langsigtet boligaftale ordentligt.

Det bliver der nu.

Forlængelsen skal derfor både ses som en håndtering af den aktuelle usikkerhed og som en bro frem mod en ambitiøs langsigtet boligaftale, der måske allerede kan falde på plads i foråret 2027 med virkning fra januar 2028.

Og der er nok at tage fat på.

En af de helt store samfundsforandringer er den demografiske udvikling. Vi bliver flere ældre, og det stiller nye krav til vores boliger og boligområder. Langt flere eksisterende boliger skal gøres ældreegnede, og boligområderne skal i højere grad understøtte nærhed, sundhed og muligheden for at blive boende i sit lokalområde gennem hele livet.

Det handler både om velfærd og om regional udvikling. Hvis boligerne i de mindre byer og lokalsamfund ikke kan rumme en aldrende befolkning, risikerer vi, at flere ældre fastlåses i deres alt for store boliger og boligmarkedet fastlåses. Der skal gang i boligrotationen for at sikre udvikling uden for de større byområder, så der kan tiltrækkes unge familier.

Boligmassen bliver ældre, og klimaforandringer med blandt andet stigende grundvand stiller nye krav til bygninger og boligområder. Det er også en af de større udfordringer, som en kommende boligaftale skal håndtere.

Vi skal også forholde os til de steder i landet, hvor der er tomme boliger. Nogle steder kan boliger og bygninger få nyt liv gennem transformation og nye anvendelser. Andre steder kan nedrivning desværre være nødvendig.

Derfor skal klima og cirkulær økonomi tænkes langt stærkere ind i den næste boligaftale. Vi arbejder allerede nu med at kortlægge byggematerialerne i de eksisterende bygninger - urban mining hedder det på nydansk - til forberedelse af en materialebank til, når bygninger transformeres eller rives ned, så der kan ske systematisk genanvendelse, så gode byggematerialer får et nyt liv i stedet for at ende som affald. Her har den almene sektor både størrelsen, erfaringen og organiseringen til at gå forrest. Det kan en boligaftale booste.

De sociale indsatser i en kommende boligaftale er også helt afgørende. En fortsættelse og styrkelse af de boligsociale indsatser. Vi ved de virker, og derfor arbejder vi allerede i dag i det små med sociale effektinvesteringer. Det kan oplagt styrkes i en kommende boligaftale. Den almene sektor har en boligsocial erfaring og organisering samt et datagrundlag, der gør det oplagt.

Der er med andre ord meget at tage fat på.

Derfor er forlængelsen af den nuværende aftale vigtig. Den skaber ro omkring 2027 og giver samtidig den nødvendige tid til at forberede det, der virkelig er brug for: en ambitiøs og langsigtet boligaftale, som både tager hånd om den eksisterende boligmasse og de store samfundsforandringer, vi står midt i.

Lad os komme i gang med arbejdet så hurtigt som muligt.

Vi er klar.