Klimasikring koster milliarder: risikoen for oversvømmelse rammer socialt skævt

Når kraftig regn truer almene boliger, er risikoen størst i mange af de afdelinger, hvor beboerne har de laveste indkomster.

Det viser en ny analyse, som BL – Danmarks Almene Boliger har foretaget på baggrund af Landsbyggefondens klimakortlægning af den almene boligsektor.

Som tidligere beskrevet i Fagbladet Boligen viser Landsbyggefondens "Almen klimakortlægning", at der er betydelige klimarisici for den almene boligmasse, og at klimatilpasningsbehovet i sektoren vil koste omkring 34 mia. kr. Knap 30 mia. kr. vedrører sikring mod ekstremregn. 

BL har sammenholdt bygningernes risiko for oversvømmelse fra ekstremregn med andelen af lavindkomstbeboere i de enkelte boligafdelinger. Den nye analyse viser en tydelig sammenhæng: Jo flere beboere med lave indkomster, der bor i afdelingen, desto mere udsatte er deres boliger for oversvømmelse fra ekstremregn.

I boligafdelinger med flest lavindkomstgrupper ligger 59-60 pct. af boligerne således i høj risiko for oversvømmelse. Til sammenligning er det tilfældet for 37 pct. af boligerne i de afdelinger, hvor færrest har lave indkomster.

På tværs af sektoren ligger knap 250.000 almene boliger – svarende til 42 pct. – i bygninger med høj risiko for oversvømmelse fra ekstremregn.

Kan føre til huslejestigninger

Udgifter til klimasikring finansieres efter balancelejeprincippet og fordeles derfor som udgangspunkt mellem beboerne i den enkelte boligafdeling gennem huslejen.

”De økonomisk svageste beboere er ikke blot truet af vand fra både neden og oven. Hvis en stor del af klimatilpasningen skal betales over huslejen, kan det føre til huslejestigninger, som bliver svære for mange beboere at betale. Derfor er det vigtigt, at vi finder en måde at finansiere klimatilpasningen på, som ikke rammer socialt skævt, og som sikrer, at pengene bliver brugt dér, hvor de gør størst gavn,” siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL.

Kirsten Halsnæs, professor i klimaøkonomi ved DTU, mener også, at der særligt bør investeres i klimasikring af boligområder, hvor beboerne har lave indkomster og få muligheder for at håndtere følgerne af oversvømmelser for ikke at forstærke den sociale ulighed.
“Hvis vi gerne vil undgå, at folk, der har lave indkomst eller få muligheder for at reagere, bliver ramt, er det fra et samfundsøkonomisk synspunkt et argument for at være villig til at investere mere i klimatilpasning i de områder,” siger Kirsten Halsnæs.

Hun mener, at regningen for klimasikringen bør deles mellem stat, kommuner, erhvervslivet og andre, der får gavn af beskyttelsen og ikke alene boligejerne, da sikringen ikke kun beskytter den enkelte matrikel men et helt område.

DTU er ved at undersøge, om oversvømmelser har særlige sociale konsekvenser. Forskerne ser blandt andet på, om de folk med lave indkomster, ældre og kortuddannede rammes anderledes eller hårdere end andre:
”Vi vil gerne vide, om der er nogle særlige sociale konsekvenser af oversvømmelserne,” forklarer Kirsten Halsnæs.

Hun uddyber formålet med undersøgelsen:
”Så kan vi regne på det og lægge nogle ulighedsfaktorer ind. Hvis man vil kompensere folk med lave indkomster, er det værd at investere mere dér, fordi konsekvenserne for nogen, der har en lav indkomst, er relativt høj.”

Klimatilpasning kan betale sig

Kirsten Halsnæs og hendes kolleger har for nylig beregnet, at de samfundsøkonomiske konsekvenser af oversvømmelser er langt større end hidtil dokumenteret, og at investeringer i klimatilpasning i mange tilfælde er "økonomisk rentable for Danmark".

DTU’s beregninger omfatter blandt andet produktionstab i erhvervslivet samt tab af landbrugsafgrøder og landbrugsjord. Forskerne vurderer, at produktionstab alene kan beløbe sig til omkring 50 mia. kr. for oversvømmelser over de kommende 100 år.

På sit kontor bladrer Kirsten Halsnæs i rapporten ”Oversvømmelser i Danmark”. Hun peger på et par grafer, der viser, at det for hver krone investeret i klimasikring – fx afledning af overfladevand og diger - mod hhv. stormflod og skybrud giver en gevinst på hhv. mindst 3 kr. og 1,2-2,6 kr. i skadesreduktion.

”Det kan virkelig godt betale sig at klimasikre. Og at gøre det hurtigt, fordi de der forskellige hændelser, jo kan ske meget hurtigt. De skader, der kan komme, de kan blive ret store, og det vil i mange tilfælde være billigere at investere i klimatilpasning end at udbedre skaderne bagefter,” siger hun.

Og det handler ikke kun om kroner og ører, understreger professoren:

”Udover de skader, vi kan sætte økonomi på, er der store konsekvenser for mennesker, natur og byliv og historiske og kulturelle mindesmærker.”

Oversvømmelser koster også menneskeligt

DTU har spurgt tusindvis af danskere, der blev ramt af stormfloderne i oktober og december 2023. Undersøgelsen viser, at beboerne i gennemsnit brugte omkring 300 timer - svarende til omkring to måneders normal arbejdstid - på blandt andet at beskytte boligen, håndtere forsikringssager, rydde op og flytte ud midlertidigt efter en oversvømmelse. Næsten 4 ud af 10 oplevede samtidig følgevirkninger som koncentrationsbesvær, søvnløshed, stress, nedtrykthed, træthed samt mindre energi til arbejde og familieliv.

<Link: https://orbit.dtu.dk/en/publications/konsekvenser-af-kystoversv%C3%B8mmelser-resultater-fra-sp%C3%B8rgeskemaunde/>

”Mindst en tredjedel af dem beretter, at de har udviklet belastningsreaktioner. De kan ikke sove om natten, og nogle udvikler også mere alvorlige ting som PTSD og sådanne diagnoser,” fortæller Kirsten Halsnæs.