De almene boliger er Vejles seismometer

Vejle vil være universitetsby. Men nye uddannelser gør det ikke alene. Der skal også være boliger til de studerende og attraktive bymiljøer, som kan få de unge til at slå sig ned.

Her ser Vejle Kommune de almene boligorganisationer som potentielle vigtige medspillere.

”Vi har fælles problemer, som vi også har en fælles interesse i at løse. Ungdomsboliger er for eksempel med til at gøre Vejle til en universitetsby. Det er et stærkt partnerskab om at udvikle byen,” siger Michael Sloth, direktør for Teknik og Miljø i Vejle Kommune.

Det er bare ét eksempel på et samarbejde, der har udviklet sig langt ud over grundkapital, byggeri og myndighedskrav.

I dag arbejder kommunen og boligorganisationerne som strategiske partnere om alt fra klimatilpasning og hjemløshed til sundhed, beskæftigelse og byudvikling.

For Pia Lyngdrup Nedergaard, direktør i ØsterBO, er samarbejdet udtryk for en grundlæggende ændring i forholdet mellem kommunen og de almene boligorganisationer.

”Nu handler det om så meget andet end bare at bygge boliger. Vi løser ikke en opgave for kommunen – vi er med til at sikre, at Vejle er et godt sted for alle,” siger hun.

Fra myndighed til medspiller

Samarbejdet i Vejle har ifølge Michael Sloth eksisteret i næsten 30 år, men især de seneste fem til seks år er relationerne blevet tættere, og de fælles dagsordener er blevet flere.

I dag samarbejder kommunen og boligorganisationerne om alt fra klima, sundhed og beskæftigelse til beredskab, boliganvisning og byudvikling.

Samarbejdet er forankret i en boligpolitisk styregruppe, som mødes tre gange om året. Her mødes boligorganisationernes direktører og bestyrelsesformænd med kommunale chefer og politikere. Borgmesteren leder møderne, hvor parterne drøfter fælles udfordringer og sætter nye initiativer i gang.

”Derudover mødes vi løbende på alle niveauer, også uden at der nødvendigvis er en udfordring. Så får vi en relation til hinanden og en forståelse for, at vi sammen kan mere. Michael er vores vejviser ind i kommunen,” fortæller Pia Lyngdrup Nedergaard.

Den tætte kontakt har ændret samarbejdskulturen i kommunen. Hvor boligorganisationerne tidligere skulle banke på kommunens dør, opsøger de kommunale medarbejdere i dag også selv boligorganisationerne.

”Der er sket et kulturskifte. Vi kender hinanden og kan bare ringe. Det er blevet meget lettere at skabe forbindelserne. På den måde finder vi fælles løsninger frem for at arbejde i hver sin silo,” siger Michael Sloth.

Et lokalt problem blev en fælles løsning

Da ØsterBO ville løse problemer med vand i et boligområde i Østbyen, inviterede de kommunen og forsyningsselskabet med. Det viste sig hurtigt, at problemerne krævede en langt større fælles indsats.

Projektet voksede til en omfattende klimatilpasningsindsats, som også fik kommunen til at ændre sine oprindelige planer.

”Vi har været ved at rive håret af hinanden flere gange. Men relationerne blev kun stærkere af det, og det bar os igennem. Det her havde vi aldrig kunnet løse alene. I det her tilfælde gav to plus to mere end fire,” fortæller Pia Lyngdrup Nedergaard.

For kommunen illustrerer klimaprojektet værdien af at tænke flere udfordringer sammen frem for at løse dem enkeltvis.

”Vi kommer ikke med en færdig plan og siger, at sådan vil vi have det. Vi spørger boligorganisationerne: Hvad er problemet, og hvordan kan vi løse det sammen,” siger Michael Sloth.

Samme tilgang præger et nyt boligprojekt, hvor ØsterBO vil bygge almindelige familieboliger side om side med mindre boliger til mennesker på kanten af hjemløshed.

For kommunen er projektet en mulighed for at skabe boliger til mennesker, der har svært ved at finde fodfæste på boligmarkedet. For ØsterBO betyder det flere attraktive almene boliger på en central grund i Vejle by.

De bidrager begge til løsningen, og begge får noget ud af samarbejdet.

Boligområderne som byens seismometer

En anden gevinst ved samarbejdet er boligorganisationernes tætte kontakt til beboerne.

”Vi er et seismometer på, hvor samfundet er på vej hen. Vi oplever udfordringerne tæt på beboerne, og derfor er det vigtigt, at vi hurtigt kan gribe hinanden og finde løsninger,” siger Pia Lyngdrup Nedergaard.

Når flere beboere kæmper med ensomhed, sundhedsproblemer eller med at finde arbejde, er boligorganisationerne ofte blandt de første til at opdage det.

Den viden kan kommunen bruge til at sætte tidligere ind. I Vejle samarbejder parterne blandt andet om at flytte sundhedstilbud og jobmesser ud i boligområderne, så hjælpen kommer tættere på beboerne.

Også den boligsociale helhedsplan spiller en vigtig rolle. Den er forankret i kommunen, hvor medarbejderne har direkte adgang til de kommunale fagpersoner og støttefunktioner.

”Det fungerer virkelig godt, at medarbejderne sidder i kommunen. De får direkte adgang til vores fagfolk inden for blandt andet sundhed og jura, og vi får lettere adgang til deres viden om, hvad der rører sig ude i boligområderne,” fortæller Michael Sloth.

To demokratier kræver tålmodighed

Selv om samarbejdet er tæt, er parterne ikke altid enige. Det gælder blandt andet økonomien i de boligsociale indsatser, hvor der indimellem opstår diskussioner om, hvem der skal betale.

Samtidig kan forskellige beslutningsgange trække projekterne i langdrag. Kommunen skal gennem det politiske system, mens boligorganisationerne skal have beboerdemokratiet med.

"Det kan nogle gange være svært at bevare tålmodigheden, når vi venter på hinandens beslutninger. Og samtidig skal vi passe på, at huslejen ikke stiger unødigt," siger Pia Lyngdrup Nedergaard.

Og netop forståelsen for hinandens rammer er afgørende.

"Kommunen skal også forstå, at boligorganisationerne har et demokratisk system. Når noget tager længere tid eller bliver dyrere, er det en kæmpe fordel, at vi kender hinanden og ved hvorfor."

Begynd med en kop kaffe

Hvad er så det vigtigste råd til andre kommuner og boligorganisationer, som vil styrke samarbejdet? Michael Sloth har et enkelt forslag:

”Direktørerne ude i landets kommuner og boligorganisationer skal begynde at drikke noget kaffe. Invitér hinanden til en snak om, hvad I sammen kan gøre for jeres kommune.”

Og boligorganisationerne skal ikke vente på, at kommunen tager initiativet, kommer det hurtigt fra Pia Lyngdrup Nedergaard.

”Vent ikke på, at kommunen inviterer ind. Det kan vi også selv gøre. Vores samarbejde om sundhed er blandt andet opstået, fordi jeg selv har banket på.”

Erfaringen fra Vejle viser, at et stærkt partnerskab begynder med, at kommunen og boligorganisationerne ser byens udfordringer som et fælles ansvar.