Her er de vigtigste boligpolitiske nedslag i det nye regeringsgrundlag

Danmark har netop fået en ny firkløverregering bestående af Socialdemokratiet, Moderaterne, SF og Radikale Venstre.

Og i går kunne partierne i fællesskab præsentere den politik, som de sammen vil føre i den kommende regeringsperiode. Ser man på boligpolitikken, er der flere nedslagspunkter i regeringsgrundlaget, der er værd at bide mærke i for den almene boligsektor. Det er et regeringsgrundlag, som vækker begejstring i BL – Danmarks Almene Boliger:

”Aldrig har der været så meget boligpolitik i et regeringsgrundlag. Aldrig har det fået så fremtrædende en placering. Aldrig har nødvendigheden af en velfungerende almen boligsektor været fremhævet så eksplicit, når en lang række samfundsudfordringer skal tackles,” siger adm. direktør i BL, Bent Madsen.  

Ny boligaftale for Landsbyggefonden

Under overskriften ”Boliginitiativer Her og Nu” lægger regeringen op til en ny boligaftale om Landsbyggefonden og det fremtidige renoveringsniveau i den almene sektor. Det er et af de mest centrale boligpolitiske initiativer i regeringsgrundlaget, da den eksisterende boligaftale udløber ved udgangen af i år.

Boligaftalen skal blandt andet være med til at sikre, at de almene boliger i fremtiden gøres mere ældreegnede, at der afsættes midler til klimasikring, renoveringer og boligreduktioner i yderområder.

Det flugter med flere af de behov, som BL har peget på forud for de kommende boligforhandlinger.

”Regeringsgrundlaget er gennemgående virkelig positivt for den almene sektor. Og det er godt, at en boligaftale om Landsbyggefonden og de fremtidige renoveringer og boligsocialt arbejde står som ”Her og Nu” i regeringsgrundlaget. For det er helt afgørende at få en boligaftale på plads og klar til start fra 1. januar 2027. Det er vigtigt for både land og by,” siger Bent Madsen.

Flere almene boliger på dagsordenen

At der skal være flere almene boliger, står også helt centralt i regeringsgrundlaget.

Regeringen lægger op til en række initiativer, der skal gøre det lettere at opføre flere almene boliger – særligt i de områder, hvor presset på boligmarkedet er størst.

Den boligpolitiske aftale fra december videreføres. Aftalen hævede maksimumbeløbet med 10 procent efter de almindelige regler, og samtidig blev der indført et særligt grundkapitallån, der i højpriskommuner kan løfte maksimumbeløbet med yderligere 10 procent uden huslejekonsekvenser for beboerne. Herudover lægger regeringen op til en yderligere forhøjelse af maksimumbeløbet på 10 procent i højpriskommunerne.

”Det er vigtigt, at regeringen slår fast, at aftalen fra december om højere maksimumbeløb gennemføres, og at der oveni lægges en yderligere forhøjelse af maksimumbeløbet. Det er et godt og klart signal om, at regeringen nu vil have opført flere almene boliger,” siger Bent Madsen og fortsætter:

”Særligt i hovedstadsområdet har byggeriet af almene boliger stået nærmest stille i flere år, og det afspejles også i regeringsgrundlagets lancering af en 'Boligplan 2030 for København og Frederiksberg' gennem en forpligtende aftale mellem staten og de to kommuner. Formålet er at sætte det almene boligbyggeri op i gear.” 

Som led i Boligplan 2030 lægges der blandt andet op til:

• Mulighed for at planlægge op til 40 procent almene boliger i nye byområder.

• Øget byggeri af 4.000 nye studieboliger i København.

• Reduceret beboerbetaling i nyopført alment byggeri.

• Samt en særlig plan for hurtigere byggesagsbehandling i København, hvor også barrierer for lokalplaner m.v. ændres.

Forkøbsret til private udlejningsboliger

Et af de elementer, der løb med en stor del af opmærksomheden i går, er, at almene boligorganisationer kan få en forkøbsret til private udlejningsboliger, som handles på markedet. Det er, hvis de nuværende beboere ikke ønsker eller kan købe dem som andelsboliger.

Forslaget indgår i regeringens kommende Boligplan 2030 og kan potentielt blive et nyt redskab til at øge omfanget af almene boliger.

Mere fokus på at bevare og omdanne eksisterende bygninger

Regeringsgrundlaget indeholder også forslag, der skal gøre det lettere at renovere og omdanne eksisterende bygninger.

Barrierer i bygningsreglementet skal reduceres, og der lægges op til et øget fokus på at bevare eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt.

Seniorer, boligstøtte og parallelsamfund

Udover de konkrete tiltag med flere almene boliger og en styrket renoveringsindsats er der også elementer i regeringsgrundlaget, som kan have indflydelse på den almene boligsektor.

Tre vigtige nedslagspunkter er:

Regeringen lægger op til flere bofællesskaber og plejeboligtyper og nye seniorlandsbyer, hvor bolig, fællesskab og fritidslivet tænkes sammen. Samtidig skal der skabes bedre muligheder for at bygge boliger i landområder, blandt andet med henblik på at understøtte boligrotation.

Boligstøtten omtales også i regeringsgrundlaget. Støtten foreslås omlagt til også at gælde for kollegier og deleboliger.

Regeringen varsler desuden nye initiativer mod parallelsamfund, men uden at konkretisere indholdet nærmere.

”At vi skal arbejde med parallelsamfund, er ikke noget nyt. Her er det vigtigt, at der sættes fokus på reelle problemer og løsninger, hvor man ikke enøjet fokuserer på de almene matrikler,” siger Bent Madsen afslutningsvis.