“Vi kan se, at der hver uge kommer mellem 50 og 100 mennesker og henter mad."

I Byparken i Svendborg har et tidligere institutionslokale fået nyt liv. Her drives Madtutten – et samarbejde mellem Sydfyns Almene Boliger og frivillige kræfter, som hver uge redder hundredvis af kilo mad fra at ende i skraldespanden. Samtidig styrker projektet fællesskabet i boligområdet og viser, hvordan den almene sektor bidrager konkret til grøn og social bæredygtighed.

Initiativet opstod, da Madtuttens bestyrelse for et år siden kontaktede Sydfyns Almene Boliger for at høre, om boligselskabet lå inde med ledige lokaler.

Boligsocial projektchef hos Sydfyns Almene Boliger, Teresa Askham, fortæller, at samarbejdet faldt helt naturligt.

“Sagen er så god, at den er svær ikke at bakke op om. Vi var lige flyttet ind i den tidligere institution og blev en del af Landsbyggefondens projekt Kvarterhuse. Så nummer 45 blev simpelthen givet til Madtutten,” siger hun.

De to bygninger i Byparken – tidligere daginstitutioner på hver omkring 400 kvadratmeter – er i dag blevet centrale rammer for boligsocialt arbejde og fællesskab.

Den ene huser boligsociale medarbejdere, mens den anden er base for Madtutten, der drives af frivillige og understøttes af boligselskabet.

Den almene sektor som social medspiller

For Teresa Askham er Madtutten et tydeligt eksempel på, hvordan almene boligområder tager del i det fælles ansvar – både socialt og miljømæssigt.

“En sjettedel af danskerne bor alment. Det forpligter. Vi er en del af velfærdssamfundet, og vi bidrager aktivt til fællesskabet. De almene boligområder er skabt med fællesskab som grundprincip,” siger hun.

Hun peger på, at boligselskaberne i stigende grad løfter opgaver, der ligger i gråzonen mellem social indsats og samfundsansvar:

“Boligselskabet kan ikke stå alene. Der skal kommunale samarbejder til – sociale viceværter, rådgivere, frivillige. Tilsammen løfter vi nogle velfærdsopgaver, som ikke står direkte i lovgivningen, men som har enorm værdi for beboerne.”

Madspild som social og politisk dagsorden

Madtutten i Svendborg rammer ned i en national og politisk dagsorden om at reducere madspild.

Ifølge Miljøstyrelsen smides der hvert år over 800.000 ton spiselig mad ud i Danmark. Her kan lokale initiativer som Madtutten spille en afgørende rolle – både som grøn handling og som social indsats.

“Vi kan se, at der hver uge kommer mellem 50 og 100 mennesker og henter mad. Mange af dem er fra nærområdet, og for nogle gør det en reel forskel økonomisk. For andre handler det om fællesskabet – at møde nogen, sige hej og føle sig som en del af noget større,” fortæller Teresa Askham.

Den lokale forankring er central. Madtutten er ikke kun et fordelingssted for overskudsmad, men også en platform for frivillighed og fællesskab. Det, der begyndte som et madspildsprojekt, har udviklet sig til en social infrastruktur, hvor mennesker mødes på tværs af alder, baggrund og økonomi.

Et samarbejde, der løfter mere end mad

De frivillige spiller en bærende rolle. De håndterer, sorterer og uddeler maden – men de skaber også kontakt og relationer. For mange beboere i Byparken er Madtutten blevet et trygt og positivt mødested i hverdagen.

“Hver gang der kommer et nyt fællesskabs-initiativ, løfter det vores beboere. Det i sig selv, at have nogen at sige hej til, gør en kæmpe forskel,” siger Teresa Askham.

Samarbejdet viser, hvordan et boligselskab kan være med til at skabe stor social værdi. Ved at stille lokaler til rådighed, understøtte frivillige kræfter og tænke fællesskab ind i driften, opstår der nye former for lokal velfærd.

En model med perspektiv

Teresa Askham håber, at erfaringerne fra Byparken kan inspirere andre boligorganisationer til lignende partnerskaber.

“Vi har to tidligere institutioner på hver omkring 400 kvadratmeter – det er rammer, som kan bruges til mange forskellige formål. Madtutten skal endelig bare blive boende, for det her er et initiativ, der gør en konkret forskel,” siger hun.

Hun peger på, at den grønne og sociale dimension bør tænkes endnu mere sammen i den almene sektor. Projekter som Madtutten viser, hvordan lokale kræfter, boligforeninger og kommuner sammen kan bidrage til både social og økonomisk bæredygtighed.