;

Foto Ilustration: Fagbladet Boligen

Indblik: Ghettoens iscenesættelse

29. apr 2019

Indblik

Foto: Ilustration: Fagbladet Boligen

Hvert år har skiftende regeringer siden 2009 udgivet lister over såkaldte ghettoområder.

Listerne har i høj grad virket som offentlig gabestok til skade for ikke mindst beboerne.


Ifølge en undersøgelse, A&B Analyse har foretaget for Fagbladet Boligen, overvejer 75 procent af beboerne jævnligt at flytte fra området på grund af ghettostemplet. 


Omvendt siger kun 4,3 procent af befolkningen, som bor uden for områderne, ja til at flytte til et område med prædikatet ghetto.


Som konsekvens af den parallelsamfundspakke Folketinget vedtog sidste år, er der nu ikke længere kun ”ghettoer”. Der er også ”hårde ghettoer”. Og hvor der tidligere var 22 såkaldte ghettoer, er der efter en række kunstgreb på kriterierne 29. 


Det er sket, på trods af at udviklingen i områderne på næsten alle parametre har været positiv. Trygheden er generelt stigende, stadig flere unge fra udsatte områder uddannes med mere.


Udviklingen er i flere år gået den rigtige vej. Alligevel skrives der stadig mere om ghettoer. I 1988 var der ifølge en søgning i Infomedias Mediearkiv 12 artikler, som indeholdt ordet ghetto. I 2018 var det tal vokset til 17.382.


Fagbladet Boligen har søgt forklaringen på misforholdet. 



Red.


Andelen af 20-årige, der gennemfører en gymnasial elle en erhvervsfaglig uddannelse, er steget markant i udsatte ghettoområder. Uddannelsesfrekvensen blandt unge i udsatte boligområder sig således unge i andre almene omnråder.



Der har ligeledes været en markant stigning i andelen af unge, der afslutter en videregående uddannelse i ghettoområder. Områderne har indhentet de øvrige almene boligområder. Som helhed ligger de almene boligområder dog fortsat under resten af Danmark.








Fagbladet Boligen nr. 3 - 2019

Podcast

I dette indblik, kan du som noget nyt høre en Podcast. Fagbladet Boligen har talt med tre beboere fra to forskellige boligområder, der begge er på regeringens ghettoliste.

Hør hvad Annette Maud Jensen, Rana Hussein El-Ali, og Ibrahim Al-Numeri tænker om, at medier og politikere ofte fremhæver, at mennesker der bor i i regeringens ghettoområder skaber utryghed.

Hør Podcasten: Ghettoens iscenesættelse



Rana Hussein El-Ali


Annette Maud Jensen


Ibrahim Al-Numeri

Foto: Søren Hytting

Indblik: Ghettoens iscenesættelse
Indblik: Ghettoen iscenesættes som krigsområde

Medierne fortæller de samme negative historier igen og igen. Og imens sukker forskere og eksperter over manglen på dokumentation og substans i ghettodebatten.

Indblik: Dårligt image gnaver sig ind

Kun 4,3 procent af deltagerne i en spørgeundersøgelse siger ja til at ville flytte ind i et såkaldt ghettoområde. Det har store konsekvenser, når først et boligområde er blevet stemplet som en ghetto.

Indblik: Et kunstigt parallelsamfund

Vi taler om ghettoer og parallelsamfund, som om det er klart definerede begreber.

Indblik: Beboerne betaler prisen
Beboerne er den gruppe, som betaler den højeste pris for boligområdets dårlige image.
Indblik: Bor du virkelig dér?

Der er gang i strikketøjet i stuen hos Annette Jensen på 72 år. For hun elsker at sidde i sin gode læne-stol og være i gang med hænderne, og med hele ni oldebørn er der nok af aftagere til hendes strikke-tøj. Lejligheden på Fasanstien er nyrenoveret med nyt køkken, en udestue og en lille have med terrasse.

Indblik: Jeg har mere at byde på end en adresse

Rana Hussein El-Ali er 31 år og bor med sine tre børn på 7, 4 og 1 år på Motalavej i Korsør. Her er hun selv født og opvokset, her bor hendes forældre stadig, og her bor flere af hendes syv søskende. Det gør stedet til en tryg base for Rana og hendes børn.

Indblik: Ring til pressen, når der sker noget godt

Det kan lade sig gøre at ændre et dårligt image med en stor indsats siger to personer, der har erfaringer med image-forandring.

Indblik: De unge skal turde blande sig

Med et medietræningskursus skal unge fra de udsatte boligområder i Korsør og Slagelse klædes på til at blande sig i den offentlige debat.

Indblik: Man bliver set ned på i ghettoen

A&B Analyse har udført en spørgeundersøgelse om befolkningens oplevelser med almene boliger og især de udsatte boligområder på regeringens ghettoliste. 28,8 procent bor i en almen bolig, mens 31,2 procent tidligere har boet alment. Omkring halvdelen har altså selv direkte erfaringer med almene boliger.