;

Foto: Foto: KAB

Foto: Foto: KAB

KAB har pudset advokat på entreprenør

30. jun 2020

Entreprenørselskabet Enemærke og Petersens renovering af Søndermarken har medført adskillige påbud fra Frederiksberg Kommune.

 

Frederiksberg Forenede Boligselskaber, der administreres af KAB, har sat en advokat til at undersøge hvilke juridiske skridt boligorganisationen kan tage i forhold til entreprenørselskabet Enemærke og Petersen, der udfører renoveringen af Søndermarken.

 

Det juridiske skridt er ifølge et nyhedsbrev fra KAB taget, fordi boligorganisationen ikke har vist tilstrækkelig evne til at rette op på en række forhold, som har medført store gener for beboerne, ligesom de efter tilsynsbesøg fra Frederiksberg Kommune har medført flere påbud om blandt andet bedre rengøring og adgang til stilladserne.

 

”Det er ikke acceptabelt. Vi har derfor bedt en advokat undersøge de juridiske skridt, vi kan tage overfor entreprenøren,” udtaler KABs byggedirektør, Rolf Andersson, i nyhedsbrevet

 

Udvidet tilbud om hotel

Beboerne har blandt andet været voldsomt generet af af støv og støj, Et forhold der er blevet forstærket af, at beboerne har været hjemme i dagtimerne under corona-nedlukningen..

 

Beboerne har derfor fået tilbud om et hotelværelse til fri afbenyttelse under renoveringen. Tilbuddet har hidtil inkluderet morgenmad. Nu tilbydes beboerne også aftensmad.

 

Renoveringen begyndte i 2018 og forventes afsluttet i sommeren 2021.

Læs mere

Om renoveringen

Søndermarken består af 433 boliger fordelt på fem blokke. Bebyggelsen er opført i 1951-55 efter datidens viden og regler. De seneste 10 år har udfordringer med dårlig varmeisolering og indeklima ført til voksende problemer med skimmelsvamp.

 

i 2017 trak et markant flertal af beboerne på et afdelingsmøde beslutning om en gennemgribende renovering, der blandt andet omfatter klimaskærm, ventilation, dræn og efterisolering, installationer og en række udvendige arbejder.