;

Foto: ”Vi har følt os hængt ud og helt ufortjent stemplet som et dårligt sted at bo," ” siger John Bruun fra boligforeningen Trekanten i Holstebro.

Foto: ”Vi har følt os hængt ud og helt ufortjent stemplet som et dårligt sted at bo," ” siger John Bruun fra boligforeningen Trekanten i Holstebro.

Corona-skyer truer med at ødelægge politikerdrømme om nul ghettoer i Danmark

25. jun 2020

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) glæder sig over en ny redegørelse om parallelsamfund, der viser, at der er færre udsatte boligområder herhjemme. Men corona-krisen har sendt tusindvis af beboere i almene boliger ud i arbejdsløshed, og derfor er en redegørelse baseret på 2019-tal ikke meget værd.

 

Redegørelsen om parallelsamfund 2020” fra Boligministeriet blev præsenteret torsdag. Den viser fremgang på en række punkter i de udsatte boligområder

 

En udvikling, de blandt andet har mærket i boligområdet Trekanten, der derfor i december kom af listen over såkaldt udsatte boligområder.

 

Medlem af bestyrelsen i boligforeningen Trekanten John Bruun beretter, at de 5.000 beboerne i flere år har været helt uforstående overfor, at de skulle stå på listen og regnes for et parallelsamfund.

 

”Vi har følt os hængt ud og helt ufortjent stemplet som et dårligt sted at bo. Nu er vi glade for at være taget af listen over udsatte boligområder, så folk kan se vores boligområde i det rigtige lys og ikke med fordomsfulde briller” siger John Bruun.

 

I alt blev fem boligområder slettet fra listen over udsatte boligområder, sidst den såkaldte ghettoliste blev opdateret i december. Mens to nye til gengæld kom til. 

 

Flere kom i arbejde sidste år

I den nye redegørelsen, der bygger på data af 45 udsatte boligområder fra 2018 og 2019, fremgår det, at flere i dag er kommet i arbejde og har fået en højere uddannelse end grundskolen.

 

Således er der stigende beskæftigelse i 43 ud af 45 af de udsatte boligområder, ligesom der i 13 af boligområderne er en stigende indkomst.

 

Også når man ser på antallet af domme for kriminalitet går det den rette vej. I 19 udsatte boligområder er der færre beboere med en dom for lovovertrædelser.

 

Læs også: Se hvem der står på ghettolisten her

Ifølge redegørelsen er godt fire ud af ti beboere i alderen 18 – 64 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Af beboerne på overførselsindkomst er 39 procent på førtidspension mens 34 procent er kontanthjælpsmodtagere eller på integrationsydelse eller uddannelseshjælp.

 

Boligministeren glæder sig i en pressemeddelelse over, at indsatsen mod parallelsamfund går den rigtige vej.

 

”Vi finder os i begyndelsen af en langsigtet indsats. Det endelige mål er, at Danmark i 2030 slet ikke skal have parallelsamfund. Vi skal i stedet have masser af levende og blandede boligområder, hvor børn og voksne mødes på tværs af etniske og sociale skel,” siger Kaare Dybvad Bek.

 

Minister jubler for tidligt

Men corona-krisen, der foreløbig ser ud til at sende mere end 50.000 lønmodtagere ud i arbejdsløshed, risikerer at ødelægge boligministerens drøm.

 

Redegørelsen over udsatte boligområder, der i dag får boligministeren til at juble, bygger nemlig på tal fra 2019, og det er en stor svaghed.

 

En analyse ”Flere ghettoer som følge af coronakrisen?” fra BL – Danmarks Almene Boliger fra april 2020 vurderer, at den økonomiske krise i kølvandet på corona-pandemien krisen risikerer at gå ekstra hårdt udover beboere i udsatte boligområder.  Stigende arbejdsløshed kan både betyde, at vi i Danmark får flere udsatte boligområder allerede næste år, ligesom vi risikerer at mere end en håndfuld af de nuværende udsatte boligområder kan komme på den såkaldt hårde ghetto-liste og dermed risikerer nedrivning.

 

Beboere i almene boliger er ifølge cheføkonomen i BL – Danmarks Almene Boliger Solveig Råberg Tingey mere udsatte i økonomiske nedgangstider. Blandt andet fordi de i højere grad er ufaglærte, ansatte i servicebranchen og andre brancher, der er hårdt ramt af krisen.

 

For at undgå at flere boligområder havner på ghetto-listen arbejder BL for, at ghetto-listen suspenderes i de kommende år – og hvis det ikke kan lade sig gøre, ser BL gerne, at kriterierne ændres og tager højde for corona-krisens eksplosion i arbejdsløse.

 

Brygger: Beboere uden indflydelse på krisen

Stifter af Danmarks Videnscenter for Integration Rasmus Brygger mener også, at man skal være forsigtig med at udpege nye ghettoområder på baggrund af pludselige udsving i beskæftigelse og indkomst forårsaget af corona-krisen.

 

”Alle tal viser, at ikke-vestlige indvandrere er hårdest ramt i en økonomisk krise som den her. Derfor kan jeg godt følge boligselskabernes tanker om, at vi skal sikre, at boligområder ikke havner på en ghetto-liste på grund af en krise, som de ikke har indflydelse på,” siger han og henviser til, at der bor relativt mange indvandrere og efterkommere i flere af de udsatte boligområder.

 

Rasmus Brygger hæfter sig i redegørelsen især ved, at den gode udvikling, som hele samfundet var inde i før corona-krisen, også har ramt de udsatte boligområder på den gode måde.

 

”Vi kan se, at beskæftigelsen i de udsatte boligområder følger beskæftigelsen i resten af samfundet. Men rapporten viser også, at det er en meget sammensat beboergruppe, og at det for eksempel er både etnisk danske og ikke-vestlige børn, der har udfordringer i skolen,” fastslår han.

 

”Redegørelsen viser, at vi skal passe på med at sætte lighedstegn mellem ghettoer og ikke-vestlige indvandrere. Billedet er meget mere broget”, konstaterer Rasmus Brygger.

 

Firkantede kriterier bør ændres

I Holstebro mener John Bruun fra bestyrelsen i boligforeningen Trekanten, at kriterierne for at havne på listen over udsatte boligområder og ghettoer er alt for firkantede, og derfor giver det for den 77-årige beboer-veteran god mening at skrotte ghettokriterierne.

 

”Jeg har boet i almene boliger i 35 år og har ligesom det store flertal i Trekanten altid været tilfreds. Vi har haft nogle udfordringer, men de har ikke været større end i mange andre boligområder, og det har været urimeligt at placere os på den sorte liste,” siger han.

 

John Bruun fremhæver, at boligområdet i Holstebro er blevet renoveret med millioner fra Landsbyggefonden, ligesom kommunen og boligforeningerne i byen i et samspil har været med til give Trekanten et løft.

 

”I dag er der stor efterspørgsel på vores lejligheder og rækkehuse, og det er vidt forskellige mennesker, der flytter hertil. Vi har masser af grønne oaser og et godt fællesskab. Blandt andet har vi bygget et trivselshus, der er blevet centrum for en masse aktiviteter og også er med til at løse problemer,” noterer John Bruun.

 

Nu hvor Trekanten er sløjfet som udsat boligområde, kalder John Bruun det alfa og omega, at kommune, beboerforeninger og Landsbyggefond arbejder sammen om at styrke et boligområde.

 

”Ellers havde vi nok ikke været, hvor vi er i dag,” siger han. 

 

Redigeret 25.6.20 kl 23:28

Fakta om ny redegørelse om parallelsamfund

Et flertal i Folketinget blev i 2018 enige om en massiv indsats mod parallelsamfund i Danmarks udsatte boligområder frem mod 2030. Stat, kommuner og boligorganisationer har siden vedtagelsen af lovgivningen haft travlt med at implementere nye regler.

 

”Redegørelse om parallelsamfund”, der netop er udkommet, gør status over initiativerne hidtil.

 

I redegørelsen tales der om en god udvikling. Blandt andet er der en stigende beskæftigelses- og uddannelsesgrad i langt de fleste områder.

 

Men der peges også på store udfordringer. Kvinder med ikke-vestlig oprindelse halter fortsat bagud, hvad angår job og uddannelse. Der er skoler med en høj koncentration af ikke-vestlige elever.

 

Læs mere