;

Foto: Søren Hytting. Ringparken i Slagelse hvor afdelingen Schackenborgvænge også ligger. På billedet ses nogle af de boliger, som tilhører FOB.

Foto: Søren Hytting. Ringparken i Slagelse hvor afdelingen Schackenborgvænge også ligger. På billedet ses nogle af de boliger, som tilhører FOB.

Estate Invest køber 136 boliger i boligområde i Slagelse

21. feb 2020

Det er 136 boliger hos Slagelses Almennyttige Boligselskab i Schakenborgvænge, som nu er blevet solgt til udlejningsfirmaet Estate Invest.

Det skriver TV2 Øst.

Schakenborgvænge er en del af boligområdet Ringparken, som er stemplet som ’ghettoområde’. Som følge af udviklingsplanerne skal boligområdet reducere antallet af familieboliger.


Ringparken er en såkaldt hård ghetto, som den tidligere regering vil have afskaffet inden 2030. Derfor har man altså nu solgt 136 lejligheder for at tiltrække andre typer af lejere. Beboere i 35 boliger skal fraflytte deres lejligheder og genhuses et andet sted. Resten får lov at blive.


Hos Slagelse Almennyttige Boligselskab, som står for administrationen, er de ærgerlige over situationen.


"Jeg synes, det er noget af det værste, vi kan komme ud for. Det er at få en lovgivning ned over os, der gør, at vi er nødt til at agere på den her måde over for nogle af vores beboere. Men det er de kort, vi har fået spillet, og det er dem, vi må agere ud fra, siger Dennis Kristensen," der er udlejningschef hos DAB.


Tanken er nu at de tomme lejligheder skal renoveres, bl.a. nye køkkener og badeværelser, mens de lejligheder, hvor der fortsat bor lejere, forbliver som de er. Estate Invest vil samarbejde med kommunen og boligselskab om, hvordan det rent praktisk kommer til at foregå, når der skal udvælges nye lejere til at flytte ind i boligerne.