;

Foto: Søndervangskolen i Aarhus og skoleinspektør Rani Bødstrup Hørlyck er blandt de skoler og skoleledelser, der risikerer at skulle stoppe forsøget med skolepuljen før tid. Foto: Helene Bagger

Foto: Søndervangskolen i Aarhus og skoleinspektør Rani Bødstrup Hørlyck er blandt de skoler og skoleledelser, der risikerer at skulle stoppe forsøget med skolepuljen før tid. Foto: Helene Bagger

Pulje til løft af svageste skoleelever truet

18. sep 2019

Flere partier vil stoppe skolepulje, der belønner løft af de fagligt svageste elever. Det kan ramme skoler nær almene boligområder.

 

104 folkeskoler landet over deltager i skolepuljen, der belønner skoler, som løfter afgangskaraktererne i dansk og matematik hos de fagligt svageste unge. Skolerne har i gennemsnit 23 procent elever med indvandrerbaggrund, og en stor del af dem ligger i områder med mange almene boliger.


Nu mener SF og Enhedslisten, at puljen skal stoppes inden dens tredje og sidste år er gennemført. Radikale Venstre mener dog, at de deltagende skoler skal have lov til at gøre arbejdet færdigt i dette skoleår.


”Man skal ikke stoppe den nu. Man må respektere det, når skolerne arbejder på det i god hensigt. Så må de gøre det færdigt,” siger Marianne Jelved, skoleordfører for Radikale Venstre.



Sammenhæng mellem elevens baggrund og lave karakterer

Evalueringen af det første år viser, at skolepuljen ser ud til at have en positiv effekt. Skolepuljen løfter i gennemsnit de deltagende skolers andel af elever med mindst 4 i karaktergennemsnit i både dansk og matematik med 3-5 procentpoint.

Puljen på i alt 500 millioner kroner blev oprettet af den tidligere regering og løber fra 2017-2020. Formålet er et fagligt løft af den gruppe af unge, som forlader folkeskolen med de dårligste faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.


De udvalgte skoler har derfor en høj andel af elever, der ikke opnåede karakteren 4 i dansk og matematik i årene forud for puljen. Ifølge professor Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab, Aarhus, viser meget forskning, at der er en sammenhæng mellem elevers baggrund og deres karakterer.


”Når man vælger skoler ud fra, at eleverne har et lavt karaktergennemsnit, så får man flere skoler med relativt mange elever med indvandrerbaggrund og kortuddannede forældre med,” siger Simon Calmar Andersen, der har været med til at lave midtvejs-evalueringen af skolepuljen.


En gennemgang af listen over pulje-skolerne viser da også, at en stor del af skolerne ligger i tilknytning til almene boligområder. Desuden deltager over halvdelen af de 27 folkeskoler, der fra i år skal gennemføre sprogprøver i børnehaveklassen, fordi de har over 30 procent elever fra udsatte boligområder.


Efter puljens første år fik omkring 60 procent af skolerne udbetalt en præmie på 1,3 – 1,6 millioner kroner. Udover muligheden for at få en præmie, får alle skolerne tilbudt et særligt inspirationsprogram af Undervisningsministeriet. Forskerne vurderer, at omkring 20 procent af skolerne opnåede præmien som en effekt af puljen og inspirationsprogrammet, mens cirka 40 procent snarere opnåede præmien som følge af tilfældige udsving mellem årgange af elever.

 

Et dårligt lotteri

Skolepuljen har været i politisk stormvejr siden den blev sat i værk, især fordi, det er første gang i Danmark, at en økonomisk gulerod knyttes direkte til elevernes faglige præstationer.


Undervisningsordfører Jacob Mark (SF) mener, at puljen har været et dårligt lotteri helt fra start og at puljen skal afskaffes.


”Vores forslag er, at de deltagende skoler skal have pengene udbetalt her i puljens tredje år. I stedet for at sende pengene tilbage til Finansministeriet, hvis skolerne ikke lever op til kravene, så skal pengene ud og arbejde på skolerne med det samme,” siger Jacob Mark.


”Det er rigtigt, at det vil ændre præmisserne for evalueringen, men vi har været imod præmiepuljen helt fra start, så den evaluering kan jeg godt undvære,” siger Jacob Mark


Skoleordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj ønsker også at stoppe puljen.


”Vi foreslår, man lukker den nu og bruger de resterende penge til at forøge tilskuddet til folkeskolen, eller alternativt, at man deler penge ud til de skoler, der deltager i puljen.” siger Jakob Sølvhøj.


”Jeg så helst, at de gives til et samlet løft. Det er blevet meget tilfældigt, hvilke skoler der deltager.”


Heller ikke Marianne Jelved (RV) er tilhænger af modellen for skolepuljen. Alle tre politikere ønsker et samlet løft af folkeskolen og mener i udgangspunktet, det er op til kommunerne at vurdere, hvilke skoler, der har brug for ekstra midler til særlige udfordringer.

 

FAKTA

Erfaringer fra skolepuljens første år

  • Skolepuljen ser ud til at have en positiv effekt ved i gennemsnit at løfte de deltagende skolers andel af elever med mindst 4 i karaktergennemsnit i både dansk og matematik med 3-5 procentpoint.

 

  • Omkring 60 procent af skolerne fik udbetalt præmien, fordi andelen af elever, som fik under 4 i gennemsnit i dansk eller matematik, blev nedbragt med fem procentpoint.

 

  • Interview med lærere og skoleledere viser, at muligheden for den økonomiske præmie har givet skolerne et forstærket fokus på målgruppen af fagligt udfordrede elever i 9. klasse, samt at inspirationsprogrammet har været en god hjælp for skolerne.

 

  • Der er en kritik - specielt blandt lærerne - af, at skolepuljen er med til at stemple nogle skoler som ”dårlige”, og at presset for at opnå præmien kan virke stressende og demotiverende.

 

Kilde: Evaluering af skolepuljen (1. midtvejsrapport marts 2019), TrygFondens Børneforskningscenter i samarbejde med VIA University College

Læs mere

Annonce Annonce Annonce Annonce