;

Foto: Nøjsomhed modtog også opmærksomhed under folketingsvalgkampen. Dengang var den daværende justitsminister Søren Pape på besøg i området. Foto: Lars Johannessen

Foto: Nøjsomhed modtog også opmærksomhed under folketingsvalgkampen. Dengang var den daværende justitsminister Søren Pape på besøg i området. Foto: Lars Johannessen

Flytter 300 beboere næste år for at undgå at flytte 600 i 2030

04. sep 2019

I et akut forsøg på at få Nøjsomhed i Helsingør af ”ghettolisten” har boligforeningen Boliggården valgt at omdanne 96 boliger til tilgængelighedsboliger.

 

”96 familier tvinges fra hus og hjem,” skrev Frederiksborg Amts Avis den 9. august.

”Partier siger nej: Helt urimeligt at tvangsflytte folk,” lød overskriften i Helsingør Dagblad den 19. august.

Og ”Frustration og magtesløshed i forbindelse med tvangsflytninger i Helsingør,” fulgte TV2 Lorry op den 21. august.

Bølgerne har gået højt blandt beboere og i lokale medier, efter boligforeningen Boliggården fremlagde sin plan for at få boligområdet Nøjsomhed i Helsingør af den såkaldte ghettoliste. Også i Helsingør Byråd har planen vakt debat, og flere partier ønskede således at sende en ansøgning om dispensation til den nye boligminister.

Planen, som er udviklet i samarbejde med Landsbyggefonden, går nemlig ud på at omdanne 96 tilfældigt udvalgte boliger til tilgængelighedsboliger, hvilket betyder, at omkring 300 beboere næste år skal flyttes til andre boliger i Helsingør Kommune.

Men trods furoreren holder Boliggården fast i, at det er den rigtige beslutning.

”Vi har reelt kun to år til at reagere, hvis vi vil undgå at komme på listen over ’hårde ghettoer’, så vi er derfor nødt til at tage drastiske skridt allerede nu. Ellers ender vi med at skulle afvikle hele 60 procent af familieboligerne i afdelingen, og det vil være en meget værre løsning for vores beboere og boligområdet,” siger Lars Carl Gruby, direktør i Boliggården.

Syv tilfældige opgange

Nøjsomhed er ét af kun fire boligområder i Danmark, som lever op til alle fem kriterier på regeringens ”ghettoliste”. På én gang er der for mange uden tilknytning til arbejdsmarkedet, for mange dømte, for mange med lav indkomst, for mange med indvandrerbaggrund og for mange, som kun har en grundskoleuddannelse.

Boliggården arbejder på at forbedre sig på alle fem kriterier. Det gør man med en ændret beboersammensætning via den fysiske helhedsplan, hvor syv opgange ændres til tilgængelighedsboliger for beboere over 50 år i arbejde.

”Vi har en forventning om, at vi med denne løsning vil få det ønskede løft i beboersammensætningen. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke udvælger beboere baseret på etnicitet – selv om ikke-vestlig baggrund er et af de kriterier, som er fastsat i parallelsamfundspakken. Vores plan for Nøjsomhed har overordnet som mål at imødegå tallene inden for alle fem kriterier, men vi er så pressede på tid, at dette er den eneste måde, hvor vi faktisk har en chance for at nå i mål,” siger Lars Carl Gruby.

De 96 boliger er fordelt på syv forskellige opgange, og lige netop de boliger er udvalgt, fordi de egnede sig bedst som tilgængelighedsboliger, fortæller Lars Carl Gruby. Familierne er derfor ikke udvalgt på baggrund af deres etniske baggrund, men blot, hvilken bygning de bor i. De vil allesammen få tilbudt nye lejligheder andre steder i Helsingør.

Vil redde afdelingen

De 300 beboere skal være ude af deres boliger inden november 2020, men de konkrete planer for flytningen ligger endnu ikke fast. Grunden til, at beboerne må flytte med så forholdsvis kort varsel, er, at tallene, som bliver brugt til 2021-udgaven af ”ghettolisten”, bliver indsamlet året før. Nøjsomhed skal derfor allerede i november 2020 have forbedret tallene bag ghettokriterierne, hvis området skal undgå at komme på listen over ”hårde ghettoer”.

Kommer området på den liste, skal antallet af almene familieboliger med den nuværende lovgivning nedbringes med 60 procent inden udgangen af 2030. Det vil man hos Boliggården meget gerne undgå, så man har valgt at flytte 300 beboere med et års varsel i stedet for at flytte de omkring 600 beboere, som ellers ville skulle rykke ud i 2030. I alt bor der 1.088 mennesker i Nøjsomhed, hvorfor 60 procent af beboerne svarer til cirka 600 mennesker.

”Det vil være et helt andet billede og en helt anden økonomi, hvis vi skal afvikle 60 procent af vores familieboliger. Det, vi forsøger lige nu, er at redde vores boligområde. Med denne løsning forbliver de 96 boliger almene boliger, men med en anden beboersammensætning,” siger Lars Carl Gruby.

Flertal imod dispensationsansøgning

I det aftalepapir, som i juni dannede grundlag for den nye regering, nævnes det, at der i nogle tilfælde vil være mulighed for at søge dispensation fra kravet om at nedbringe antallet af familieboliger. Det havde visse partier i Helsingør Byråd lagt mærke til.

Et forslag om at søge dispensation for Nøjsomhed kom derfor til afstemning i byrådet, men det endte med at blive stemt ned. 16 stemte imod, mens otte stemte for at søge dispensation. Den socialdemokratiske gruppe i byrådet var splittet. Tre stemte for at søge dispensation, én undlod at stemme, mens fire stemte imod.

Inden afstemningen havde den nyvalgte socialdemokratiske boligordfører, Henrik Møller, som også er viceborgmester i Helsingør, ellers været i kontakt med boligminister Kaare Dybvad. Her havde han fået at vide, at Nøjsomhed ikke kvalificerer sig til at søge dispensation, da det kun er en mulighed for områder, som allerede er på listen over ”hårde ghettoer”. Og det er Nøjsomhed jo altså ikke endnu.

Lars Carl Gruby fra Boliggården nærede inden byrådsafstemningen den 26. august derfor heller ikke de store forhåbninger til, at det ville blive Nøjsomheds redning.

”Jeg er ikke politiker, men når nu ministeren har været ude at sige, at dispensationen ikke er en mulighed, så kan jeg ikke rigtig se, hvad formålet med den afstemning var,” siger han.

I stedet sætter han sin lid til, at Boliggården og Landsbyggefondens plan kan redde Nøjsomhed fra listen over ”hårde ghettoer”.

”Min holdning har hele tiden været, at vi må forholde os til den politiske virkelighed, der er. Og i den virkelighed mener vi, at denne plan er den bedste,” siger Lars Carl Gruby.

 

TILGÆNGELIGHED

En tilgængelighedsbolig er en bolig til mennesker med funktionsnedsættelser.

De vil eksempelvis typisk have elevator og øget plads til manøvrering, der gør det muligt for kørestolsbrugere at bo i dem. 

Læs mere

Annonce Annonce Annonce Annonce