Almene boligforeninger omlægger lån for milliarder

30. sep 2019

De almene boligorganisationer benytter sig ifølge EjendomsWatch af den historisk lave rente til at omlægge lån.


De store besparelser skal bruges på blandt andet renoveringer og huslejestabilitet.

Flere af de største almene boligadministrationer bliver i en rundspørge, foretaget af Ejendomswatch spurgt om, hvor mange ustøttede lån, de har omlagt fra 2018 og frem til august 2019.

KAB, DAB, Lejerbo, Domea.dk og Boligkontoret Danmark deltog i undersøgelsen. Tilsammen har de omlagt for knap 4,7 milliarder kroner.


Ifølge EjendomsWatch er de fem selskaber citeret for, at omlægningerne vil udløse årlige millionbesparelser, som hovedsageligt skal henlægges til fremtidige renoveringer og huslejenedsættelser.