Foto: Moderne byggeri i Aarhus. Foto: Colourbox

Foto: Moderne byggeri i Aarhus. Foto: Colourbox

Fusion måske på vej i Aarhus

23. okt 2019

De to bestyrelser i ALBOA og Århus Omegn har på bestyrelsesmøder den 10. oktober besluttet, at de vil gå videre med at afklare mulighederne for en fusion mellem de to boligorganisationer.


Derfor har bestyrelserne sat gang i at lave et oplæg til de to repræsentantskaber om et sammenlægningsgrundlag.

"Det er vigtigt, at  får debatten ud i vores organisationer – til beboerdemokraterne og til medarbejderne. Det er repræsentantskaberne, der i sidste ende skal tage stilling til, om det er en god ide at fusionere de to boligorganisationer," sådan lyder det i et fælles oplæg fra formændene for ALBOA og Århus Omegn.


De to bestyrelser har gennemgået fordele og ulemper ved at gå sammen. Bestyrelserne er enige om, at der er store fordele ved at fusionere de to boligorganisationer. 

"En fusion vil skabe en organisation, det har styrken og størrelsen til at imødekomme fremtidens udfordringer. Det handler om de ønsker og krav, som beboere, beboerdemokrater og samfundet stiller. I fremtiden skal en boligorganisation kunne yde mere i analyser, i udvikling, i sin kommunikation og i evnen til at inddrage sine beboerne. Vi løser i dag professionelt vores kerneopgaver inden for driften. På det fundament skal vi kunne præstere endnu mere med nye kompetencer, der kan imødekomme fremtidens krav," lyder det i oplægget. 

Hvis fusionen gennemføres, indstiller vi i fællesskab, at ALBOAs formand, Michael Korsholm bliver valgt til formand og Århus Omegns direktør, Leif Jensen bliver direktør for den nye organisation.

Hvis alt går efter planen vil de to boligorganisationer bliver til en den 1. januar 2021.