Foto: Forældre med lav indkomst vælger oftere SFO´en eller fritidshjemmet fra, når prisen er høj.

Foto: Forældre med lav indkomst vælger oftere SFO´en eller fritidshjemmet fra, når prisen er høj.

Børn i almene etagebyggerier mindre i SFO

03. okt 2019

Boligsocial indsats bygger bro til fritidsordning efter skole. Den boligsociale helhedsplan på Amagerbro holder familiekursus om SFO-ordningen på legepladsen.


De fleste børn fra 6-9 år i Danmark går i en skolefritidsordning, også kaldt SFO, efter skole, men der er en mindre gruppe af børn fra socialt udsatte grupper og børn fra etniske minoriteter, der ikke er med i det fællesskab.

Det viser en ny undersøgelse fra fagforbundet FOA. Den gør det også klart, at børn bosat i alment etagebyggeri er mindre i fritidsordning end andre.


Nogle af de børn og deres familier møder Susanne Jørgensen dagligt. Hun er boligsocial familiemedarbejder i Amagerbro Helhedsplan, der dækker 14 almene afdelinger på Amager i København. Afdelingerne tilhører boligorganisationerne VIBO, DFB, fsb og HAB.


”Vi er mest i kontakt med sårbare og udsatte familier. Nogle af deres børn benytter sig ikke af SFO. Det er vi kede af, for det er et godt, pædagogisk tilbud for dem, og derfor bekymrer vi os om det,” siger Susanne Jørgensen.   


Laver ture til SFO
Susanne Jørgensen har været med til at åbne forældrenes øjne for fritidsordningerne, hvor børnene kan etablere legerelationer, lære sprog og sociale spilleregler.


”Vi har holdt aftenmøder for forældrene, hvor pædagogisk personale fra SFO’en kom og fortalt om, hvorfor det er vigtigt at bruge fritidsordningerne,” siger Susanne Jørgensen.


Den boligsociale indsats har også arrangeret ture til SFO’en for grupper af forældre.


”Det betyder, at forældrene bliver mere tillidsfulde, når de kommer ud og kan se, at det ser hyggeligt ud, der bliver serveret frugt, og personalet tager sig af børnene,” siger hun.


Mange forældre har anden etnisk baggrund. Der er en del enlige mødre imellem, og den boligsociale indsats hjælper dem til, at de får et netværk, hvor de møder andre forældre, der har deres børn i SFO.


”Så oplever vi, at de også melder deres børn ind i SFO. Det samme gælder vuggestue og børnehave, som kan virke skræmmende for forældre, der ikke kender til det,” siger Susanne Jørgensen.


Familiekursus på legeplads
Brobygning til de kommunale institutioner spiller en stor rolle i Amagerbro Helhedsplan.


”Vi arbejder ud fra, at en tidlig indsats er vigtig for sårbare børn,” siger hun.


Et af de seneste tiltag foregår på en kommunal, bemandet legeplads, hvor der ofte kommer familier med børn, der ikke er tilmeldt SFO. Her kommer også yngre børn på egen hånd direkte fra skole. Det sidste år har Susanne Jørgensen og hendes kolleger lavet familiekursus på legepladsen en gang om måneden på dage, hvor den har længe åbent. Personalet på legepladsen sætter aktiviteter i gang for børnene, mens forældrene går indenfor og hører oplæg om for eksempel SFO, pubertet, lommepengejobs og foreningsliv.

 

Loft på forældrebetaling
Undersøgelsen sammenligner andelen af børn i SFO og på fritidshjem med deres forældres økonomi. I beregningerne er der taget højde for familiens indkomst og antallet af familiemedlemmer. 


Det er særligt blandt de ældre børn, at prisen har en betydning. Blandt de ni-årige er andelen af børn fra lavindkomstfamilier på 65 procent i fritidstilbuddene sammenlignet med andelen børn af højindkomstforældre, som er på 90 procent. Mogens Bech Madsen, som er formand for Pædagogisk Sektor i FOA, er bekymret over den ekskluderende effekt, som en høj forældrebetaling har.

”Det skaber en helt urimelig social ulighed, hvor nogle børn udelukkes fra fællesskabet,” siger Mogens Bech Madsen til Fagbladet FOA.

For at give dårligere stillede børn samme mulighed som resten, foreslår han en grænse for forældrebetalingen på 30 procent.

”Ligesom på dagtilbudsområdet bør der indføres et loft for, hvor meget forældrene skal betale for SFO. Jeg mener, at egenbetalingen bør fastsættes efter samme vilkår som de øvrige dagtilbud,” siger Mogens Bech. 

 

Andel af 6-7årige, der bor i alment etagebyggeri i København, Odense, Danmark fordelt på, om de er i fritidsordning eller ej. 2017.

 

Børn i fritidstilbud

Børn, der Ikke er i fritidstilbud

 

Andel der bor i alment etagebyggeri i procent

København

19 pct.

59 pct.

Odense

17 pct.

35 pct.

Hele Danmark

7 pct.

15 pct.

Note: Kun etagebyggerier indgår i opgørelsen, ikke almene rækkehuse, parcelhuse o. lign.                  

Kilde: ”Hvem kommer i fritidsordning?”, Bureau 2000 for FOA.

Læs mere

Fakta om undersøgelse fra FOA

Undersøgelsen fra FOA viser, det især er familier med lav indkomst, kort uddannelse og hvor moderen har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, som fravælger, at børnene kommer i SFO. Det gælder både danske familier og familier fra etniske minoriteter. Derimod kommer børn af højtuddannede forældre mest i SFO.

Forældre kan søge om økonomisk friplads. Reglerne kommer især enlige forsørgere til gode, mens de ikke har den store betydning for parfamilier.

Susanne Jørgensen ser også andre barrierer: For eksempel at forældre skal skrive barnet op til SFO et andet sted på internettet end til skolestart og at de skal udfylde en ansøgning for at få friplads. Det kan afholde nogle familier fra at gøre brug af tilbuddet. Derfor tilbyder Susanne Jørgensen også at hjælpe med det.