;

Foto: Århus Statsgymnasium. Foto: Sebastian Buur Gunvald / Ritzau Scanpix

Foto: Århus Statsgymnasium. Foto: Sebastian Buur Gunvald / Ritzau Scanpix

Aarhus’ gymnasier vil fordele unge fra udsatte boligområder mere ligeligt

21. mar 2019

Men selvom gymnasierne var glade for sidste års fordeling, har de ikke fået dispensation fra Undervisningsministeriet til at gøre det samme i år.

 

For unge i Danmarks mindre byer er der ikke meget at rafle om, når man efter folkeskolen skal søge ind på det eneste lokale gymnasium. Alt andet vil resultere i lange busture hver eneste dag, og alle vennerne fra folkeskolen skal alligevel samme sted hen.


Men for de unge, der vokser op i landets større byområder, er udvalget af gymnasier langt større, og de mange valgmuligheder fører ofte til, at de unge søger mod de gymnasier, hvor klassekammeraterne har samme baggrund som dem selv.


Elever fra udsatte boligområder i Danmarks største byer ender derfor ofte med at søge mod de samme gymnasier, også selvom de gymnasier, de søger til, ikke nødvendigvis er de nærmeste. Landets næststørste by Aarhus er i denne sammenhæng ingen undtagelse.


”Fra visse boligområder i Aarhus kan vi se, at eleverne i høj grad søger mod nogle bestemte gymnasier, også selvom der ligger andre gymnasier i nærheden, som er tættere på. Det betyder så også, at der på de skoler, som eleverne fra de udsatte boligområder ikke søger til, er en anden type elever, som er i kraftig overvægt,” siger rektor på Århus Statsgymnasium Dorte Fristrup, som er formand for det østjyske fordelingsudvalg.


De århusianske gymnasier, som ikke optager særlig mange fra Aarhus’ udsatte boligområder, er ifølge Dorte Fristrup Aarhus Katedralskole, Marselisborg Gymnasium og Egå Gymnasium. Derimod har Viby Gymnasium og det nu fusionerede Langkaer Gymnasium historisk modtaget uproportionalt mange fra byens udsatte områder.

 

Manglende dispensation

I 2016 vakte det også stor landsdækkende furore, da det kom frem, at lige netop Langkaer Gymnasium i Aarhus-bydelen Tilst skelede til etnisk oprindelse, når det fordelte sine elever i klasser. 75 procent af gymnasiets elever havde ikke dansk baggrund, så for at holde på de etnisk danske elever, ville man samle dem i de samme klasser. En række politikere og interessenter var dog uenige i den beslutning.


I kølvandet på den debat gik de 12 gymnasier, som hører under den østjyske fordelingskreds, sammen for at forsøge at sikre en mindre polariseret fordeling af de århusianske gymnasieelever. Det førte fra 2018 til en ny fordelingsnøgle, som sørgede for, at elever fra de ti boligområder i Aarhus, der var på listen over såkaldt kombinerede udlejningsområder, blev fordelt mere ligeligt mellem gymnasierne.


”Ved hjælp af nogle tekniske greb i optagelsesreglerne forsøgte vi sidste år at sikre, at der på hvert enkelt gymnasium i byen var den samme procentvise andel af elever fra de pågældende boligområder. Vi var egentlig rigtig glade for de resultater, vi så, men vi har altså ikke fået dispensation til at gøre det samme igen i år,” siger Dorte Fristrup.


Dispensationen til at fordele ansøgerne efter andet end elevernes egne ønsker og derefter deres geografisk afstand fra gymnasiet skal gives af Undervisningsministeriet. Og grunden til, at dispensationen blev gjort mindre vidtrækkende i år, vurderer Dorte Fristrup, skyldes blandt andet, at Liberal Alliances undervisningsminister, Merete Riisager, mener, at omfordelingen er for stort et indgreb i det frie gymnasievalg.

 

Elever vælger selv polarisering

På landsplan kommer 95 procent af gymnasieansøgerne ind på deres højest prioriterede gymnasium. I Aarhus vil det tal formentlig med en ændret fordelingsnøgle ligge noget lavere, anslår Mia Uth Madsen, seniorkonsulent hos Statens Evalueringsinstitut (EVA), der har forsket i det skæve optag på landets gymnasier. Hun kan dog ikke sige præcist, hvor meget lavere tallet vil være, og hun understreger også, at den høje optagelsesprocent på landsplan kan skyldes, at eleverne er strategiske i deres ansøgninger.


”Hvis man ikke kommer ind på sit førsteprioritetsgymnasium, kan det jo ende med, at man ender med slet ikke at få nogen af sine prioriteringer. Vi tror derfor, at mange tager det sikre valg og vælger gymnasier, hvor de er forholdsvis sikre på at komme ind,” siger Mia Uth Madsen.


Og vil man, som man gerne vil i Aarhus, bekæmpe polariseringen på gymnasierne, er der ikke nogen let vej udenom at tvinge nogle elever væk fra deres ønskegymnasium.


”Polariseringen er jo langt hen ad vejen et udtryk for, hvad de unge selv vælger, så hvis man vil ændre det, er man nødt til at få de unge til at vælge noget andet eller tvinge dem et andet sted hen. Så det er jo hele tiden en balance, i hvor høj grad man vil lade det gå ud over elevernes frie valg,” siger Mia Uth Madsen.


Fordele ved jævn fordeling

Men selvom en mere ligelig fordeling af elever fra udsatte boligområder vil gå ud over elevernes frie gymnasievalg, så ser Mia Uth Madsen også mulige positive effekter ved det århusianske initiativ.


For det første vil en jævn fordeling kunne afhjælpe nogle pædagogiske problemer, som man har oplevet i Aarhus og andre steder. Men også det samlede faglige niveau vil muligvis kunne hæves med en jævnere fordeling.


”En del, men ikke alle, studier peger på, at svage elever klarer sig bedre, hvis de går i en klasse, hvor elevsammensætningen er bredere eller mere ressourcestærk. Noget litteratur peger også på, at der kan være gevinster for hele klassen med en bredere elevsammensætning, og ikke kun for de svage elever, der bliver flyttet til stærkere klasser,” siger Mia Uth Madsen.


Og udover de mulige pædagogiske og faglige forbedringer, taler også en anden relevant samfundsdebat for, at man fordeler ligeligt.


”En anden logik bag initiativet i Aarhus er formentlig også, at man gerne vil sikre en større sammenhængskraft, og at man vil undgå parallelsamfund,” siger Mia Uth Madsen.

 

Håber på dispensation næste år

I Aarhus håber man, at man igen fra 2020 kan fordele elever fra udsatte boligområder mere ligeligt. Undervisningsministeren var nemlig ikke fuldstændigt afvisende over for den alternative fordeling.


Den 1. marts i år gav hun således dispensation til, at elever fra udsatte boligområder kunne komme foran i køen til Aarhus Katedralskole, Marselisborg Gymnasium og Egå Gymnasium. Problemet var bare, at dispensationen kom samme dag, som der var ansøgningsfrist til gymnasiet. De østjyske gymnasier kunne derfor ikke nå at bruge den i fordelingen af de elever, der starter til sommer.


Undervisningsministeren har nu nedsat et ekspertudvalg, som ser på polarisering og elevfordeling. Den vil fordelingsudvalgsformand Dorte Fristrup fra Århus Statsgymnasium nu afvente.


”Jeg synes, det er ærgerligt, at det kommer til at gå ud over en hel årgang, at vi ikke har kunnet få de rigtige dispensationer i tide. Men ministeren mener, at vi skal fordele eleverne fra udsatte boligområder på en anden måde, så det må vi forholde os til. Det er jo noget, der skal afklares på Christiansborg,” siger Dorte Fristrup.