Foto: Skolen i Holtbjerg i Herning har været lukket, men åbner nu igen dørene med 98 procent tosprogede elever. Fotograf: Flemming Hansen, Herning Folkeblad.

Foto: Skolen i Holtbjerg i Herning har været lukket, men åbner nu igen dørene med 98 procent tosprogede elever. Fotograf: Flemming Hansen, Herning Folkeblad.

Tosprogede retur til skole i udsat boligområde

20. aug 2019

Forældre var utilfredse med stigning af tosprogede på skole og fik politikere til at skille børn fra Holtbjerg i Herning fra. 


Først lukkede politikerne i Herning den lokale skole i det udsatte boligområde Holtbjerg og sendte skolebørnene til den nærtliggende Herningsholmskole, hvor de fik mange danske klassekammerater. Men så fortrød politikerne og åbnede den igen, da forældre på Herningsholmskolen begyndte at henvende sig på grund af stigningen af tosprogede.

”Forældrene var simpelthen bange for, at skolen ville knække, og de overvejede at flytte deres børn derfra,” siger venstrepolitiker Dorte West, formand for Børne- og Familieudvalget i Herning.

”Vi reagerede hurtigt på de henvendelser, for man ved jo, at hvis en skole først får det prædikat, så kan det jo være enormt svært at ændre på det,” siger Dorte West.

Derfor var hun med til at beslutte, at den skole, de havde lukket i 2015, åbnede igen i år i august måned i Holtbjerg, nu med 98 procent tosprogede. Problemet på Herningsholmskolen var ellers netop den stigende andel af tosprogede.


Forkert at lukke skolen

”Vi havde regnet med, at to-sprogsandelen ville komme op på omkring 20 procent, og det ville sådan en skole godt kunne klare, men nu så vi, at i vores 0. klasse var procentdelen lige under 50 procent, og de her forældre begynder så at reagere på det. Så vi valgte at sige, det var en forkert beslutning at lukke skolen i Holtbjerg,” siger Dorte West.

Skolen i Holtbjerg er nu en afdeling under Herningsholmskolen og får ekstra penge til at løse integrationsopgaven. I første omgang har skolen de første fire klassetrin fra 0.-3. klasse med cirka 65 børn. Eleverne skal fortsætte til 6. klasse, hvorefter de skal gå i 7.-9. klasse på Herningsholmskolen.  

 

 

Man ved jo, at hvis en skole først får det prædikat, så kan det være enormt svært at ændre på det."
DORTE WEST (V), FORMAND FOR B ØRNE- OG FAMILIEUDVALGET

De børn, der bor i Holtbjerg, og som før sommerferien gik på Herningsholmskolen i de yngste klasser, har ikke fået lov til at fortsætte i deres klasser, men skal gå i skole i Holtbjerg.


Glad for skole med blandede børn

Boligorganisationerne i Holtbjerg har allerede set konsekvenser af genåbningen af skolen.

”Vi ved, at mindst fem familier er flyttet på grund af genåbningen af skolen. Det er både familier med dansk baggrund og familier med anden etnisk baggrund,” siger Kaj Mortensen, direktør i Fællesbo, den ene af boligområdets to boligorganisationer.

 

 

Vi ved, at mindst fem familier er flyttet på grund af genåbningen af skolen."
KAJ MORTENSEN, DIREKTØR, FÆLLESBO.

”Vi er betænkelige ved, at man genåbner skolen i Holtbjerg, fordi mange forældre var glade for, at deres børn gik på Herningsholmskolen,” siger Kaj Mortensen.

”Der var måske også flere familier, der ville være flyttet, hvis de kunne, og derfor havde vi hellere set en anden løsning,” siger han.

Den bekymring deler Ebbe Johansson, forretningsfører i Lejerbo, der også har boliger i området.

”Det er i princippet en katastrofe. Det er ikke godt at lave en skole, hvor næsten alle børn har anden etnisk baggrund. De børn får ikke samme integration som børn i andre bydele,” siger han.

Han mener, politikerne for eksempel skulle have skævet til Holstebro, hvor tosprogede fordeles på byens tre skoler.

 

 

Det er især den kulturelle side af integrationen, jeg er bekymret for. De kommer ikke hjem og spiser leverpostejmadder hos skolekammeraterne efter skoletid."
MARIANNE RAHBEK, LEDER AF DEN BOLIGSOCIALE HELHEDSPLAN, PLADS TIL FORSKEL

Ingen hverdag med danske børn

Marianne Rahbek er leder af den boligsociale helhedsplan Plads Til Forskel, der blandt andet dækker boligområdet Holtbjerg.

”Havde man ikke valgt at genåbne skolen, havde de børn haft en hverdag med danske børn. Det får de ikke nu, og jeg kan godt være bekymret over, hvad det gør ved de børn og de familier,” siger Marianne Rahbek.

”Det er især den kulturelle side af integrationen, jeg er bekymret for. De kommer ikke hjem og spiser leverpostejmadder hos skolekammeraterne efter skoletid,” siger hun.

............................

 



SÅDAN GØR DE I ANDRE KOMMUNER


NYKØBING F.: FLYTTER POPULÆR SKOLE TIL UDSAT BOLIGOMRÅDE
I foråret 2019 planlagde politikerne i Nykøbing Falster enten at nedlægge den populære Østre Skole eller Lindeskovskolen, der ligger i det udsatte boligområde Lindholm. Anita Ulrik Sørensen, direktør i Boligselskabet Fjordparken, fulgte skoledebatten.

”Vi var bekymrede for, at det kunne få en negativ betydning for boligområdet, hvis de nedlagde Lindeskovskolen, fordi mange familier flytter hertil på grund af skolen. Området har en god beliggenhed, og lærerne er superdygtige,” siger Anita Ulrik Sørensen.

Der er cirka 1,3 kilometer imellem de to skoler. Lindeskovskolen har 170 elever, mens Østre Skole har 490 elever.

FRA 80 TIL 25 PROCENT TOSPROGEDE
Forældre på Østre Skole protesterede og indsamlede underskrifter for at bevare deres børns skole, men i juni valgte politikerne alligevel at nedlægge Østre Skole og samle de to skolers elever på Lindeskovskolen fra skoleåret 2020/2021. Et bredt politisk flertal vedtog forslaget, som kun Dansk Folkeparti stemte imod.

Et af målene med at samle eleverne er at skabe bedre integration. Beslutningen betyder, at omkring 25 procent af Lindeskovskolens elever fremover vil være tosprogede imod 80 procent i dag.

”Vi blev rigtigt glade for, at de bevarer skolen. Det er med til at trække flere folk ind i området, og det kan påvirke områdets image positivt,” siger Anita Ulrik Sørensen.


HOLSTEBRO: TREKANTENS BØRN SPREDT UD I BYEN

I Holstebro ligger det udsatte boligområde Trekanten med 3.100 beboere. Mange af Trekantens børn gik på en lokal skole indtil 2017, hvor politikerne lukkede den. Siden da har kvarterets børn gået på byens tre skoler, der alle ligger i et stort skoledistrikt.

Forældrene kan ønske en bestemt skole, men det er kommunen, der i sidste ende fordeler eleverne. Da kommunen vedtog skolestrukturen i 2015, var det blandt andet for at fordele tosprogede elever bedre.




Fagbladet Boligen nr. 5 - 2019