Slidt cirkusvogn forandrede boligområde indefra

En efterårsdag for 19 år siden kørte et par nyansatte boligsociale medarbejdere en gammel cirkusvogn ind på en pæn græsplæne mellem etageboligerne i Charlottekvarteret i Hedehusene. Cirkusvognen sad fast i mudder og tiltrak nysgerrige børn og unge. De unge hjalp med at sætte cirkusvognen i stand, og sådan startede kvarterets første boligsociale helhedsplan med det formål at give boligområdet en ny historie.

Cirkusvognen er i dag skiftet ud med en pavillon, som beboerne kalder Cirkuspavillonen, men de boligsociale medarbejdere er her stadig. Nu har de skrevet en bog om deres erfaringer med titlen ”Vi har brug for hinanden for at lykkes”.

”Vi vil gerne åbne det boligsociale fagområde op og vise, hvordan man kan forandre et boligområde ved at skabe noget sammen, der tager udgangspunkt i beboernes behov og gror nedefra,” fortæller Martin Rosenkreutz Madsen, forfatter, boligsocial medarbejder og projektchef i Domea.dk.

Farverig og følsom bog

Bogens medforfattere – Felix Becker, Thor Salling og Anders Hagedorn – er også ansat i den boligsociale helhedsplan i Charlottekvarteret, hvor de blandt andet hjælper børn og unge godt i gang med læring, uddannelse, job og sunde fritidsinteresser. De fire forfattere har alle en baggrund indenfor design, kunst og håndværk, fortæller Felix Becker.

”Vi ser det boligsociale arbejde gennem den skabende vinkel, vi har på trivsel. Vores erfaring er, at når mennesker skaber noget sammen, så er det noget af det bedste, der kan ske. Det går hånd i hånd med traditionelle boligsociale aktiviteter som lommepengejobs, hvor unge hjælper med at vedligeholde legepladshytter, som andre unge har bygget,” siger Felix Becker.

Bogen er kilotung, knaldgul og fuld af fotos. Den handler især om de mange projekter, som beboere, medarbejdere og en række lokale aktører har lavet sammen. Der er alt fra bænke af håndstrøgne mursten til haver, hytter, legepladser og fodboldbaner. Byggerierne præger byrummet og har været med til at skabe en ny fortælling om kvarteret, der for et par år siden forlod listen over udsatte boligområder.

Fagbladet Boligen har læst bogen og stillet 5 spørgsmål til forfatterne:

Hvorfor startede jeres boligsociale arbejde i en cirkusvogn?

Martin Rosenkreutz Madsen:

”Vi startede med cirkusvognen for at være i gadeplan og skabe byudvikling nedefra og op. Vi tror på folks egen drift frem for tilgange, der er styret af problemorientering. En gruppe beboere efterspurgte for eksempel nyttehaver, og så fandt vi i samarbejde med kommunen en græsplæne til over hundrede haver. Det har forbedret beboernes helbred og trivsel, og det er sket bare ved at lytte til dem og lave brobygning. Den samskabende tilgang og relationerne på tværs af lokalsamfundet er netop en hjørnesten i vores arbejde.”

Hvilken rolle spiller selve boligområdet for jeres arbejde?

Martin Rosenkreutz Madsen:

”Børn og unge har en stærk identitetsmæssig tilknytning til det sted, de vokser op. Derfor arbejder vi positivt med koblingen til området og skaber muligheder for, at de kan præge det. Det er ikke så let, som det lyder, for der skal tages mange hensyn til drift, beboerdemokrati og reguleringer i et alment boligområde.”

Hvad betyder den almene boligform for jeres arbejde?

Felix Becker:

”Beboerne ejer ikke deres boliger og føler sig måske ikke forpligtede til at vedligeholde omgivelserne. Men hvis beboerne kan komme til at skabe noget på fællesarealerne, for eksempel når lokale børn og unge selv bygger legepladsen, så bliver de medejere, og det giver sammenhængskraft i området.”

I inddrager gerne lokalhistorie i jeres projekter – hvorfor?

Felix Becker:

”Når de unge kender historien, kan de mærke, at de kan ændre ting og selv være med til at skabe verden. De har for eksempel bygget den såkaldte ”Modstandsbænk” som et mindesmærke for togsabotage under besættelsen. Men det handler også om byudvikling. Charlottekvarteret er en ny bydel i Hedehusene. Hvordan kobler man bydele sammen? Det gør man ved at skabe fælles historier.”

Hvad er det vigtigste for jeres arbejde med unge?

Martin Rosenkreutz Madsen:

”Vores arbejde er gennemsyret af arbejdet med narrativer og forestillinger om boligområdet. De forestillinger er forstærket af negativ medieomtale og fylder ekstremt meget for børn og unges identitetsforståelse i Charlottekvarteret og i de lokale relationer på tværs af byen. Derfor prøver vi at skabe nogle andre narrativer. Vi understøtter for eksempel en gruppe unge, der laver en lokal fodboldturnering og bygger en mobil fodboldbane. Det giver et stærkt positivt narrativ, når deres fodboldbane pludselig står midt i byen til gavn for alle.”