Ny BUILD-rapport: Byggeriet er ikke klar til fremtidens vejr

Mange danske boliger er bygget til et klima, vi ikke længere har.

Når sommerens hedebølger forvandler lavenergihuse til bageovne, når kældre står under vand efter skybrud, og når fugten kryber op i væggene, viser det, at flere af vores bygninger ikke er klar til det vejr, der er på vej.

Samtidig står bygninger i 50–100 år og skal kunne håndtere langt større udsving i varme, kulde og fugt, end dem, vi kender i dag.

”Bygningsreglementet er stadig baseret på historiske data. Det tager ikke højde nok for de vejrfænomener, vi allerede ser – og slet ikke dem, vi ser ind i de næste årtier. Det vil få direkte konsekvenser for bygningers funktion, sikkerhed og levetid,” siger Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker på BUILD, Aalborg Universitet.

Det er også nogle af hovedkonklusionerne i BUILDs nye rapport ”Klimatilpasning i bygningsreglementet”, som anbefaler et grundlæggende eftersyn af reglerne for byggeriet – både når det kommer til nybyggeri og renovering af den eksisterende boligmasse.

”Klimaet ændrer sig hurtigere, end vi opdaterer reglerne. Det stiller krav til, at bygherrer selv tager ansvar for at klimasikre deres projekter – og at de i det eksisterende byggeri har en klar plan for vedligehold og klimatilpasning,” siger han.

”Almen Klimakortlægning”, som er Landsbyggefondens nye klimascreening, viser, at 89 procent af de almene boliger er klimaudsat i forhold til vand i større eller mindre grad.

Så behovet for at have fokus på klimatilpasning i det almene boligbyggeri er der. 

Fagbladet Boligen er dykket ned i rapporten og har trukket nogle af BUILDs pointer og anbefalinger frem – set med almene boligøjne:

Regnvand og afløb:

Vinteren bliver vådere, og sommerens regn falder i kortere, mere intense skybrud.

Det betyder, at afløb, fundamenter, terrændæk og kældre skal kunne håndtere langt større mængder vand, end bygningsreglementet i dag forudsætter.

”Vi kender jo resultatet, hvis ikke bygningen er tilpasset vejrforholdene: kældre står under vand, kloakker løber baglæns, og udearealer forvandles til små søer. Og alligevel bygger vi stadig ofte afløb, tagrender og dræn efter gamle regndata,” fortæller Torben Valdbjørn Rasmussen.

BUILD anbefaler, at afløbssystemer fremover dimensioneres efter fremtidige regnscenarier, så de kan modtage store mængder vand, uden at det skader konstruktionen. Og at man overvejer forstærkning eller sikring mod vandtryk i kældervægge og fundamenter. Og så skal vandet håndteres – altså ledes et godt sted hen.

Grundvand:

Frem mod år 2100 er det forventet, at grundvandet vil stige.

Det og de kraftigere regnhændelser vil ifølge Torben Valdbjørn Rasmussen kræve nye regler for sokkelhøjde – især for bygninger i lavtliggende områder, kystzoner og steder med højt grundvand.

”Hvor det tidligere handlede om at løfte huset lidt fri af terrænet, skal bygningen placeres så højt, at den ikke oversvømmes i det scenarie, der er sandsynligt i år 2100, hvor grundvandet står så meget højere end nu,” siger seniorforskeren.

Konsekvenserne, når jorden omkring en bygning er fugtig i længere perioder, er øget risiko for fugt i fundamentet, skader i ydervæggen og i værste fald oversvømmelse i stueplan.

“Vi ser skader i bygninger, der egentlig er udført korrekt i forhold til bygningsreglementet – men klimaet har ændret sig, så de løsninger ikke længere rækker,” siger han.

BUILD anbefaler, at koten for nye bygninger fremover fastsættes efter oversvømmelseskort for år 2100, så sokkel og adgangsarealer placeres højere fra begyndelsen.

Det skal sikre, at kommende boliger kan modstå både korte skybrud og den langsomme, men mere alvorlige, stigning i grundvandet – uden at man senere skal etablere pumper, ekstra dræn eller andre dyre nødløsninger.

Konstruktioner:

Storme, slagregn og store temperaturskift slider langt hårdere på bygninger, end de er dimensioneret til i dag. Derfor skal robusthed tænkes ind allerede i selve projekteringen og ved valget af byggesystemer og -teknikker.

“Bygninger skal kunne tåle mere. Det handler om at vælge materialer og byggetekniske løsninger, der arbejder rigtigt sammen fugtteknisk og holder hele bygningens levetid,” siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

BUILD anbefaler, at konstruktionerne skal være fleksible, så kritiske bygningsdele senere kan tilpasses, hvis klimabelastningerne ændrer sig. De nationale standarder og byggetekniske vejledninger – også kaldet teknisk fælleseje – bør også opdateres løbende med klimadata frem mod år 2100, så kravene til konstruktioners styrke og holdbarhed følger udviklingen. Samtidig bør bygherrer udarbejde klimatilpasningsplaner, så man reagerer ved udsigten til den første klimahændelse – ikke først efter gentagne skader.

Indeklima og ventilation:

BUILDs forskning viser, at også Indeklimaet i boligerne har det svært – og det bliver kun værre, hvis klimaet ændrer sig som forventet.

”De senere års hedebølger viser, at mange nyere lavenergihuse bliver ekstremt varme om sommeren. De er nemlig bygget til at holde på varmen – ikke til at slippe af med den. Det kan godt være, at det er energivenligt, men komforten i vores hjem ryger på den bekostning,” forklarer seniorforskeren.

Ifølge BUILD-rapporten er ventilation og skygge nemlig ikke tænkt ind fra starten. I dag sikrer ventilationsanlæg et godt og sundt indeklima, primært styret ud fra fugt og CO₂ i et køligere og mere stabilt klima. Når udeluften bliver varmere end indeklimaet, eller når varmeperioderne varer i ugevis, kan de nuværende systemer ikke følge med.

”Vi kender det fra mange bebyggelser, at soveværelser bliver for varme at bruge i de varme sommermåneder. At gennemtræk i boliger ikke længere giver køling, og at over-etager fungerer som drivhuse. Ventilationssystemer skal dimensioneres til større luftmængder, som ikke giver anledning til træk,” forklarer Torben Valdbjørn Rasmussen.

BUILD anbefaler, at køling, skygge og ventilationsstrategi skal indtænkes lige så tidligt som isolering – ikke som ekstraudstyr, men som helt grundlæggende funktioner i fremtidens boligbyggeri. Hybrid ventilation og intelligent styring er fremhævet som centrale løsninger i rapporten: Systemer, der automatisk skifter mellem naturlig og mekanisk ventilation og styrer skygge, luftskifte og køling, uden unødigt energiforbrug.

Tid til revision

Hovedkonklusionen i BUILDs nye rapport er, at bygningsreglementet helt overordnet bør udvikles løbende i takt med klimaforandringer. Reglerne skal baseres på dynamiske klimadata, fremtidssikrede vejledninger og klare krav til klimarobusthed.

”Vi kan ikke nøjes med at bygge energieffektivt – vi skal bygge klimarobust. Ellers risikerer vi, at nye boliger bliver forældede eller ødelagte, før de når at blive gamle,” siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Selvom varmen og store regnmængder fylder mest i debatten i dag, kan Danmark også stå over for et dramatisk temperaturskift senere i dette århundrede, hvis golfstrømmen som overvejende må forventes at blive markant svækket. Det kan give ekstremkulde – og stille endnu større krav til fremtidens bygninger.

Derfor, understreger seniorforskeren, skal vi bygge til hele fremtidens klima, ikke til fortidens.

Læs hele BUILD-rapporten ”Klimatilpasning i bygningsreglementet” her

Landsbyggefonden har fokus på klimatilpasning

BUILD’s anbefalinger ligger tæt op ad den udvikling, der allerede er i gang i den almene sektor.

Landsbyggefonden har de senere år styrket arbejdet med klimatilpasning gennem analyser og datagrundlag, som understøtter boligorganisationernes planlægning.

Et centralt værktøj er rapporten Almen Klimakortlægning, der giver et landsdækkende overblik over klimaudsathed i den almene boligsektor. Det er en helt ny model og rapport, der kortlægger klimaudfordringerne i den almene boligsektor, som består af cirka 92.000 bygninger, der indeholder boliger.

Kortlægningen gør det muligt for boligorganisationerne at identificere lokale risici – for eksempel oversvømmelse, stigende grundvand og ekstremregn – og anvende den viden i den strategiske planlægning.

Kortlægningen indarbejdes i Landsbyggefondens AlmenGIS og Datavarehus.