Vandet presser nedefra – men pengene mangler

Når klimaforandringer diskuteres, handler det ofte om stormflod og ekstremregn. Men i Civicas boligområder på Fyn er det sjældent havet, der truer. Det er derimod vandet under beboernes fødder og regnvand på terræn.

Højtstående grundvand og regnvand på terræn presser kældre, sokler og udearealer i den almene boligorganisations afdelinger. Når jorden er mættet efter kraftig regn, siver vandet ind i bygningerne, og det medfører fugt og risiko for skimmelsvamp, som skaber gentagne problemer med indeklimaet i boligerne.

I tæt samarbejde med Landsbyggefonden har Civica anvendt fondens screeningværktøj og kombineret resultaterne med egne data og undersøgelser. Denne samkøring af oplysninger har dannet grundlag for at vurdere, i hvilke boligafdelinger de skulle lave boringer.

Det er på den baggrund, at Civica som den første boligorganisation i Danmark nu har en regn- og spildevandspolitik samt en 10 års handlingsplan, der skal fremme sundhed og trivsel, klimasikre bygninger mod mere vand fra alle sider og fremme naturbaseret klimatilpasning.

”Selvom Civica i dag har et detaljeret overblik over problemerne og konkrete løsninger på tegnebrættet, så mangler der en afgørende brik – en finansieringsramme i Landsbyggefonden til egentlig klimatilpasning af vores boligområder,” siger Britt Kielstrup Hansen, direktør i Civica.

Budskabet er klart: Skal almene boliger være robuste i et vådere klima, må finansiering i boligaftalen følge med. Ellers kommer vandet før løsningerne.

Har jeres boligområde også klimaudfordringer? Lav jeres egen undersøgelse med Landsbyggefondens screeningværktøj

47 afdelinger med vandproblemer

Den fynske boligorganisation har det seneste halvandet år kortlagt sine boligområder med Lotte Lindgaard Andersen som projektleder og specialist i regn- og spildevand.

Ud af Civicas 129 afdelinger har 47 af dem små og store vandudfordringer.

En kortlægning af, hvor problemerne er størst, har været et vigtigt udgangspunkt for boligorganisationens prioritering af, hvor de skal starte.

For at forstå problemernes omfang har Civica allerede nu igangsat boringer i 13 afdelinger med højtstående grundvand, og de vil hen over de næste 3 år udføre TV-inspektioner i 46 afdelinger for at afklare, om det er grundvand, kloak eller vand på terræn, som er kilden til problemerne.

”Vi oplever, at der er mange afdelinger med flere samtidige vandudfordringer, såsom højt grundvand, vand på terræn og fugt/vand i kældre. Derfor handler det nu om at få konkrete data og målinger, erfaringer fra driften samt observationer i bygninger og udearealer – ikke kun mavefornemmelser,” fortæller Lotte Lindgaard Andersen og tilføjer:

”Vi ved nu langt mere om, hvad der sker under jorden. Men viden i sig selv løser ikke problemerne. Vi ser ind i meget store omkostninger, hvis det viser sig at være terrænnært grundvand eller utætte kloakker.”

Målet er, at de hårdest ramte afdelinger har reduceret udfordringerne inden 2035.

Fokus på naturbaserede løsninger

I stedet for udelukkende at satse på store, centrale og omkostningstunge rørløsninger arbejder Civica også med pilotprojekter, hvor naturbaserede løsninger afprøves. De giver ifølge boligorganisationen både en bedre vandbalance, lavere CO₂-aftryk og mere attraktive udearealer.

Et eksempel på det er Åhaven i den sydlige del af Odense, hvor regnbede og grønne vandrender er under etablering.

Men med det stigende grundvand er der også behov for at se ind i løsninger over terræn. Det kan være plantehegn, regndiger og hævede regnbede, hvor regnvand håndteres på overfladen og fordamper eller optages af planter, og kun i mindre grad siver ned i jorden.

Civica søger samarbejde med videnspartnere om at teste disse løsninger.

”Vi kan ofte håndtere regnvand lokalt og billigere med naturbaserede løsninger end med store centrale løsninger. Samtidig får beboerne mere natur og bedre opholdsrum. Det giver en klar merværdi,” siger Lotte Lindgaard Andersen.

Kun råd til pilotprojekter

Problemet for Civica er dog, at pilotprojekterne sjældent kan løftes videre.

De er lykkedes med at finde midler til undersøgelser og mindre pilotanlæg, men ikke til varige løsninger i større skala. Der findes i dag ingen særskilt finansieringsramme i Landsbyggefonden, som gør det muligt at være på forkant med klimatilpasning i den almene sektor.

Det betyder, at Civica primært kan teste løsninger og indsamle data – men ikke gennemføre de tiltag, der for alvor kan beskytte boliger og udearealer.

”Klimatilpasning er ikke en luksus eller en forbedring. Det er en forudsætning for sunde boliger, stabile bygninger og rimelige driftsomkostninger på sigt. Hvis vi havde 0,5-1 million kroner pr. afdeling til håndtering af terrænnært grundvand, kunne vi komme langt med naturbaserede metoder. Den almene sektor kan endda blive en driver for klimatilpasning,” siger Lotte Lindgaard Andersen og tilføjer:

”Men uden en national ramme risikerer vi, at problemerne vokser, mens vi venter,” lyder konklusionen fra direktør Britt Kielstrup Hansen i Civica.

Ifølge Landsbyggefondens rapport Almen Klimakortlægning vil det koste 1,74 mia. kroner at klimasikre de almene boligområder i Odense Kommune. Heraf er de to største poster til ekstremregn (1,5 mia. kr.) og terrænnært grundvand (208 mio. kr.).

Klar til at handle – hvis rammerne er der

Civica deltager i et nyetableret klimanetværk i den almene sektor og indgår i fondsansøgninger som praksispartner sammen med universiteter og rådgivere.

Derudover har den systematiske kortlægning med Landsbyggefondens screeningværktøj givet dem et databaseret overblik over sårbare områder og har ifølge projektleder Lotte Lindgaard Andersen været et vigtigt supplement til deres egne registreringer, målinger og dialogen med driften.

”Kortlægning alene løser dog ikke problemerne. Hvis klimatilpasningen for alvor skal rykke fra analyser og pilotprojekter til varige løsninger, kræver det, at Landsbyggefonden også får de økonomiske rammer til at støtte selve udførelsen,” lyder konklusionen fra direktør i Civica, Britt Kielstrup Hansen.