Nyt byggeri: Vægge af lerplader og isolering af papiruld reducerer klimaaftryk markant

Græsset er højt og drøjt mellem selvgroede lave træer og buske. Flere steder titter blomster på snerler frem. Sommerfugle og guldsmede siksakker gennem sommerluften.

Det let kuperede område er på størrelse med en halv fodboldbane. Stedet er Ålsgårde nær Nordsjællands kyst. Her vil boligorganisationen Lejerbo Helsingør opføre almene boliger, hvor bygningerne er i pagt med naturen.

DAB-Lejerbos boligbebyggelse med navnet Falkenberghøje medfører anvendelse af træ, men også af andre biobaserede byggematerialer, hvilket er nok så bemærkelsesværdigt. Desuden er genbrug af materialer en prioritet. Hovedsigtet er at nedbringe CO₂-belastningen betydeligt.

”Vi vil også gerne vise vejen til et mere klimavenligt byggeri for alle branchens aktører, der faktisk kan realiseres,” siger Anton Ahnfelt-Rønne, projektleder i Bygge- og Udviklingsafdelingen i DAB-Lejerbo.

To af de tre ben i byggestrategien er reduktion og acceleration, mens det tredje er forbindelse, nemlig forbindelse mellem beboerne.

Han har medbragt en skitse, hvoraf det fremgår, at der skal bygges fem længer af rækkehuse i to etager, der er samlet om to høje i området, og som vender ind mod hinanden og et fælles grønt rum. Det svarer til 33 familieboliger. Boligerne er på 100 kvadratmeter eller mindre, men hertil kommer et fælleshus med vaskefaciliteter, multirum og et festlokale med et stort køkken. Der er også rum til depot og cykelparkering.

Der er mindre privat og mere fælles end i meget hidtidigt byggeri. Balancen er rykket af hensyn til klimaet.

Kommer langt under gennemsnittet

DAB-Lejerbos seneste, ikke-verificerede beregning viser, at CO₂-aftrykket kommer ned på cirka 3,7 kilogram CO₂ pr. kvadratmeter pr. år i Falkenberghøje.

Dermed bliver boligorganisationen ikke helt i stand til at opfylde den oprindelige, høje ambition om at reducere CO₂-aftrykket med 75 procent sammenlignet med konventionelt byggeri, hvilket ville svare til 2,5 kilogram CO₂ pr. kvadratmeter pr. år.

”Men vi kommer langt under gennemsnittet for klimaaftryk ved byggeri, og det vil stadig være et foregangsbyggeri. Vores samarbejdspartnere har forståelse for, at det er vanskeligt. De er også interesseret i erfaringerne, som vi gør med konkrete klimavenlige løsninger,” siger Anton Ahnfelt-Rønne.

Han henviser her til samarbejdet med Realdanias og Villum Fondens fælles indsats med slagordet 4 til 1 planet, som har en målsætning om at skære tre fjerdedele af klimaaftrykket fra boligbyggeri i Danmark.

Han henviser også til samarbejdet med Helsingør Kommune, som i en tidlig fase udtrykte interesse for at lave boligbyggeri, som er mere bæredygtigt.

Helsingør Kommune udpegede grunden i Ålsgårde, fordi der er behov for almene boliger i området. Desuden er der en folkeskole et par hundrede meter borte, og der er et stop i nærheden for lokalbanen med det gule tog mellem Helsingør og byerne langs nordkysten.

Helsingør Kommune har givet forhåndstilsagn om kommunal grundkapital til Falkenberghøje-projektet. Forude venter ansøgningen om byggetilladelse. Anton Ahnfelt-Rønne håber, at byggeriet kan indledes i foråret 2026, og at boligerne står klar til indflytning et år efter.

Husene skal stå på pæle

Bygningerne skal opføres på pæle, og de er således hævet over det skrånende terræn. Meget tyder på, at disse fundamenter bliver skruepæle af stål. Derved er klimaaftrykket langt mindre, end hvis der blev lavet traditionelle fundamenter af beton.

Desuden giver dette valg af fundering mulighed for, at bygningerne arkitektonisk arbejder med landskabet, og at afledningen af regnvand foregår naturligt under og rundt om bygningerne.

Mens den bærende konstruktion udføres i træ, bliver der anvendt andre biobaserede materialer til vægge og isolering. Det er ler til indvendige skillevægge og papiruld til isolering.

”Vi har kig på lerplader, som er fremstillet på forhånd. Vi er ved at undersøge detaljerne, så vi gør det rigtige. Der mangler viden om, hvorvidt de også kan bruges til bærende vægge. Der er et problem i forhold til brandcertificering, hvis lerpladerne anvendes i adskillelsen af to boliger. Derfor er det foreløbig i indvendige vægge, at vi arbejder med lerplader,” siger Anton Ahnfelt-Rønne.

Ler er et naturmateriale og erstatter gipsplader som vægbeklædning. Ler udmærker sig også ved at give et behageligt indeklima.

”Med hensyn til isolering har det ligget fast, at vi ville vælge et biobaseret materiale. Vi har overvejet flere muligheder, og vi arbejder lige nu med at finde en løsning med papirisolering,” siger Anton Ahnfelt-Rønne.

Rådgivere på Falkenberghøje-projektet er Arkitema og COWI. DAB-Lejerbo besluttede også at inddrage entreprenøren tidligt, fordi byggeriet skulle gennemføres med nye biobaserede materialer på et stramt budget, og her faldt valget på Scandi Byg, som har stor erfaring med modulbyggeri - det vil sige byggeri med rumstore moduler, der er færdiggjort på fabrik.

”Hvis vi skulle have opført bygningerne i elementer på selve grunden her, ville der have været meget stor risiko for fugtpåvirkning, medmindre der blev etableret en totaloverdækning. Det er dyrt!” siger Anton Ahnfelt-Rønne.

Han tilføjer, at brugen af byggemoduler i stedet for elementer har begrænset mulighederne for at arbejde med halm, græs og hamp, som flere eksperter fremhæver blandt de biobaserede byggematerialer.

Her er nogle af de øvrige materialer i Falkenberghøje-projektet: Den ydre beklædning er af genbrugt træ, som bliver brændt for at gøre den vedligeholdelsesfri. Vinduesrammerne er af træ. Taget er tagdug, som ligner tagpap, men er tyndere.

Ramme bør øges ved klimavenligt byggeri

Anton Ahnfelt-Rønne siger, at det er en betydelig udfordring at være blandt de første til at opspore de konkrete materialer, når ønsket har været at bruge en vifte af biobaserede byggematerialer af hensyn til klimaet. Der tager også tid og kræfter at afdække og dokumentere materialernes tekniske egenskaber.

Her har det været en hjælp at få støtte fra Realdania/Villum Fonden og fra Landsbyggefondens bæredygtighedspulje til disse undersøgelser, som DAB-Lejerbo har foretaget i tæt samarbejde med Arkitema/COWI, rådgiveren, og Scandi Byg, entreprenøren.

Den største hurdle er dog kravet om at holde sig inden for det statsligt fastsatte maksimumsbeløb til støttet boligbyggeri.

”Vi er spændt hårdt for på grund af rammebeløbet. Ifølge vores seneste kalkule klarer vi det lige netop. Men der er ikke plads til, at noget går galt i det videre forløb frem mod målet,” siger Anton Ahnfelt-Rønne.

Klimakravet ved nybyggeri er netop blevet skærpet i Bygningsreglementet til et gennemsnit på 7,1 kilogram CO₂ pr. kvadratmeter pr. år. Falkenberghøje-byggeriet har kurs mod det halve heraf.

”Det er kendt, at byggeri udgør en stor del af den samlede CO₂-udledning i Danmark. Man burde øge rammebeløbet for alment boligbyggeri, som har et lavere CO₂-aftryk, end hvad Bygningsreglementet tilsiger. Det ville give sektoren et venligt puf i den rigtige retning,” siger Anton Ahnfelt-Rønne. Han præciserer, at dette er en personlig kommentar.