Almene nedslag i regeringens forslag til finanslov

Ifølge grundloven skal regeringen fremlægge sit forslag til finanslov for det kommende år, fire måneder før årets begyndelse. Det vil sige senest den 31. august.

I år lænede finansministeren sig op ad lovens deadline, da han valgte fredag den 29. august til den traditionsrige præsentation i Finansministeriet.

Præcis klokken 11.00 trådte finansminister Nicolai Wammen flankeret af økonomiminister Stephanie Lose og kulturminister Jakob Engel-Schmidt op foran den forventningsfulde presse, der som altid var mødt talstærkt op.

Løfterig minister

”Det forslag til finanslov, vi præsenterer i dag, vil give danskerne en bedre og tryggere hverdag. Den vil give danskerne flere penge mellem hænderne,” indledte finansminister Nicolai Wammen.

”Eksempelvis vil en typisk arbejderfamilie med to børn, der bor i eget hus, få 8.500 kroner ekstra til forbrug i 2026,” fortsatte ministeren.

Heldigvis er der også en ekstra buffer til huslejen til dem, der ikke bor i eget hus. Ifølge et af de fakta-ark, der uddeles sammen med finansloven, får en gennemsnitlig arbejderfamilie i lejebolig med to børn 7.150 kroner om året.

Et par på kontanthjælp med to børn får 4.575 kroner ekstra til sig selv de næste år.

Et regneparadoks

Det er især den foreslåede nedsættelse af elafgiften og reduktion af udgifterne til daginstitutioner, der sikrer familierne store besparelser. Når gevinsten er en del lavere for børnefamilien på kontanthjælp, skyldes det blandt andet, at den i forvejen får et betydeligt tilskud til institutionsudgiften, som modregnes.

Ifølge endnu et fakta-ark fra regeringen er det trods den iøjnefaldende forskel alligevel dem med færrest penge, der vinder forholdsmæssigt mest på finanslovsforslaget.

De 10 procent af befolkningen med de laveste disponible indkomster opnår med forslaget en forbedring i forbrugsmuligheder på knap to procent.

For de 10 procent med de højeste disponible indkomster skønnes initiativerne at medføre en stigning i forbrugsmulighederne svarende til en halv procent.

Rammer et tørt sted

Hos BL – Danmarks Almene Boliger finder man det positivt, at husstandene kan se frem til et højere rådighedsbeløb.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi sammen med kommuner og mange sociale organisationer er bekymret over, hvad kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. juli 2025, betyder for mange udsatte familier og enlige,” siger viceadministrerende direktør hos BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

”Forhåbentlig kan det her gøre en forskel,” fortsætter hun.

Særligt afskaffelse af § 34 om særlig støtte til husleje i loven om aktiv socialpolitik bekymrer. Paragraffen har indtil i år været et værktøj, der giver kommunerne mulighed for at yde særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Bekymringen er især stor i forhold til enlige, der har fået ydelsen.

Penge til værdige liv

Blandt andre initiativer, med interesse for den almene sektor, som regeringen ønsker, der skal investeres i, kan nævnes den såkaldte værdighedsreform, som regeringen fremlagde i maj i år.

Udspillet retter sig mod de 12.000 borgere, der ifølge regeringen lever meget udsatte liv på kanten af samfundet.

Gruppen består ifølge udspillet af borgere, der er uden for arbejdsmarkedet og lever hårde og kaotiske liv på gaden, er stærkt afhængige af stoffer eller alkohol og har alvorlig psykisk sygdom.

Hjælpen skal flyttes fra kommunekontorer til gaden, hvor de mest udsatte er. Kravene til beskæftigelse skal være færre, og gælden til det offentlige skal der kunne slås en streg over.

Straf og forebyggelse

Dernæst investeres der mange millioner kroner i bedre fængsler og forebyggelse af kriminalitet. Regeringen fremlagde ligeledes i maj i år sit udspil til en ny strafreform. Et udspil, der både indeholder hårdere straffe, men samtidig investerer massivt i kriminalitetsforebyggelse.

Når tidligere straffede opnår en bolig, er det meget ofte en almen bolig. Det er i alles interesse, at den pågældende opnår den økonomiske robusthed, det kræver at forblive i en bolig, ligesom det vil være en fordel, hvis pågældende ved løsladelse er i besiddelse af de sociale færdigheder, det kræves at begå sig i et naboskab.

Politireform på trapperne

Nu vi er ved trygheden, så lover regeringen, at der allerede i år skal indgås aftale om et nyt politiforlig gældende fra 2026.

Senest et sådant forlig blev indgået var i december 2020. Der følger milliarder med forliget, som ifølge regeringen blandt andet skal bruges på at videreføre de indsatser, der blev påbegyndt ved seneste forligs indgåelse i 2020.

I den forbindelse blev der blandt andet oprettet seks lokale politistationer i almene boligområder, som var særligt udsatte for kriminalitet. Indsatser, som undersøgelser foretaget af BL – Danmarks Almene Boliger har vist, har gjort en forskel, og som justitsminister, Peter Hummelgaard, overfor Fagbladet Boligen har lovet fortsætter.

Det vi stadig kunne ønske os

Vejret er blevet dårligere. Oversvømmelser, der skyldes stormflod eller ekstremregn, er blevet mere almindelige. Regeringen har i den anledning foreslået, at der investeres knap en milliard til at beskytte Danmarks kyster mod stormflod og oversvømmelse.

”Der er akut behov for klimasikring. Vi havde gerne set, at regeringen også investerede i at beskytte mod de oversvømmelser, som stadig oftere rammer inde i landet på grund af ekstremregn, og som skaber stor utryghed hos både boligorganisationer og beboere,” siger viceadministrerende direktør ved BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

Flere og kraftigere regnskyl og stigende grundvandsspejl øger risikoen for fugt, skimmel og oversvømmelser. Der er behov for investeringer i akutte udbedringer, men også langt mere forebyggelse.

Endelig er det også værd at bemærke, at regeringen har afsat 40 millioner kroner til at gennemføre en lovet og formentlig kommende boligaftale.