12. NOV. 2025 KL. 09:00

Fælles anbefalinger fra BL, Politiforbundet og Psykiatrifonden

De Tre Muskiterer

Forfattere til fælles kronik: Fra venstre direktøren for Psykiatrifonden, Marianne Skjold direktør, BL’s administrerende direktør, Bent Madsen, og formanden for Politiforbundet, Heino Kegel. Foto: Pressefoto

Alt for mange mennesker med psykisk sygdom må hentes af en politivogn, fordi de ikke har fået tilstrækkelig behandling.

”I Psykiatrifondens rådgivning, der årligt modtager 50.000 henvendelser, er medarbejderne dagligt i kontakt med de mennesker, der selv er ramt af psykisk sygdom. De fortæller, hvordan de oplever at blive hentet, indlagt og udskrevet igen og igen – uden stabilitet eller langsigtet støtte. De oplever at blive udskrevet af psykiatrien om fredagen, ikke fordi de er færdigbehandlet, men så der er plads til weekendrykket. Deres helbred reduceres til spørgsmål om kapacitet og vagtplaner. Og det sætter sine spor – hos politiet, i de almene boliger og i mennesket selv”. 

Ovenstående er et uddrag af en kronik, som BL’s administrerende direktør, Bent Madsen, formand for Politiforbundet, Heino Kegel, og direktør for Psykiatrifonden, Marianne Skjold, har skrevet i fællesskab.

Kronikken blev offentliggjort i går på Altinget.

Flere og voldsommere episoder

Når det sætter sine spor i almene boligområder og hos politiet, er det, fordi episoderne, hvor borgere med psykisk sygdom må hentes, bliver flere og voldsommere. I Politiet er der ifølge kronikken de seneste 15 år sket en firedobling af opgaver relateret til mennesker med psykisk sygdom eller psykisk sårbarhed. Efterfølgende tvangsindlæggelser er tilsvarende steget med 75 procent siden 2009.

”Udviklingen er dybt problematisk af flere grunde. Mine medlemmer bryder sig ikke meget om opgaverne. De konfronteres med borgeren, på et tidspunkt hvor han eller hun har mistet kontrollen. Derfor føler mine medlemmer sig ikke tryg ved dem. Konfrontationerne ender alt for ofte i nødvendig magtanvendelse, der indebærer skader på borger og betjente. Ultimativt ender det i enkelte tilfælde med døden,” siger formanden for Politiforbundet, Heino Kegel.

”Det er også dybt problematisk, fordi det tager tid fra en række andre opgaver. Når vi i denne sammenhæng ikke er den optimale løsning, vil vi hellere på andre måder være synlige i de almene boligområder og eksempelvis deltage i det kriminalitetsforebyggende arbejde,” fortsætter han.

En almen udfordring

Når politiformanden i den forbindelse specifikt nævner de almene boligområder, hænger det blandt andet sammen med, at knap 18 procent af lejerne i almene boliger har haft en psykisk sygdom, der varer længere end seks måneder. I øvrige boliger er tallet 9,6 procent. Desuden bor næsten halvdelen af alle danskere med skizofreni i almene boliger.

”Mange af vores beboere og medarbejdere i boligorganisationerne oplever, hvad det betyder, når mennesker med psykisk sygdom ikke får tilstrækkelig og stabil behandling eller opfølgning,” siger Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

”Viceværter og naboer bliver ofte de første, der ser, når sygdommen forværres. De vil gerne hjælpe, men har sjældent den nødvendige viden eller adgang til støtte. Derfor er det afgørende, at behandlings-systemet og de nære omgivelser omkring borgeren hænger bedre sammen,” fortsætter han.

Derfor peger BL-direktøren sammen med Politiforbundet og Psykiatrifonden på løsninger, der styrker samarbejdet og giver mennesker med psykisk sygdom bedre mulighed for behandling og stabilitet.

"Det vil være til gavn for både den enkelte og for de fællesskaber, de bor i,” siger Bent Madsen.

De tre anbefalinger

De tre organisationer er klar over, at Folketinget har bevilliget midler til et kraftigt løft af psykiatrien. Men det tager tid. Derfor bringer de i kronikken tre anbefalinger, der kan gøre en forskel her og nu:

Læs senere artikler

Boligsocial projektleder: Vi skal ikke putte udsatte unge i en kasse

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligsocial dialog bygger bro til entreprenører: Gatha fik job og kolleger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Fælles anbefalinger fra BL, Politiforbundet og Psykiatrifonden

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Fælles anbefalinger fra BL, Politiforbundet og Psykiatrifonden

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3130 )

0

Læseliste