Fælles anbefalinger fra BL, Politiforbundet og Psykiatrifonden

”I Psykiatrifondens rådgivning, der årligt modtager 50.000 henvendelser, er medarbejderne dagligt i kontakt med de mennesker, der selv er ramt af psykisk sygdom. De fortæller, hvordan de oplever at blive hentet, indlagt og udskrevet igen og igen – uden stabilitet eller langsigtet støtte. De oplever at blive udskrevet af psykiatrien om fredagen, ikke fordi de er færdigbehandlet, men så der er plads til weekendrykket. Deres helbred reduceres til spørgsmål om kapacitet og vagtplaner. Og det sætter sine spor – hos politiet, i de almene boliger og i mennesket selv”. 

Ovenstående er et uddrag af en kronik, som BL’s administrerende direktør, Bent Madsen, formand for Politiforbundet, Heino Kegel, og direktør for Psykiatrifonden, Marianne Skjold, har skrevet i fællesskab.

Kronikken blev offentliggjort i går på Altinget.

Flere og voldsommere episoder

Når det sætter sine spor i almene boligområder og hos politiet, er det, fordi episoderne, hvor borgere med psykisk sygdom må hentes, bliver flere og voldsommere. I Politiet er der ifølge kronikken de seneste 15 år sket en firedobling af opgaver relateret til mennesker med psykisk sygdom eller psykisk sårbarhed. Efterfølgende tvangsindlæggelser er tilsvarende steget med 75 procent siden 2009.

”Udviklingen er dybt problematisk af flere grunde. Mine medlemmer bryder sig ikke meget om opgaverne. De konfronteres med borgeren, på et tidspunkt hvor han eller hun har mistet kontrollen. Derfor føler mine medlemmer sig ikke tryg ved dem. Konfrontationerne ender alt for ofte i nødvendig magtanvendelse, der indebærer skader på borger og betjente. Ultimativt ender det i enkelte tilfælde med døden,” siger formanden for Politiforbundet, Heino Kegel.

”Det er også dybt problematisk, fordi det tager tid fra en række andre opgaver. Når vi i denne sammenhæng ikke er den optimale løsning, vil vi hellere på andre måder være synlige i de almene boligområder og eksempelvis deltage i det kriminalitetsforebyggende arbejde,” fortsætter han.

En almen udfordring

Når politiformanden i den forbindelse specifikt nævner de almene boligområder, hænger det blandt andet sammen med, at knap 18 procent af lejerne i almene boliger har haft en psykisk sygdom, der varer længere end seks måneder. I øvrige boliger er tallet 9,6 procent. Desuden bor næsten halvdelen af alle danskere med skizofreni i almene boliger.

”Mange af vores beboere og medarbejdere i boligorganisationerne oplever, hvad det betyder, når mennesker med psykisk sygdom ikke får tilstrækkelig og stabil behandling eller opfølgning,” siger Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

”Viceværter og naboer bliver ofte de første, der ser, når sygdommen forværres. De vil gerne hjælpe, men har sjældent den nødvendige viden eller adgang til støtte. Derfor er det afgørende, at behandlings-systemet og de nære omgivelser omkring borgeren hænger bedre sammen,” fortsætter han.

Derfor peger BL-direktøren sammen med Politiforbundet og Psykiatrifonden på løsninger, der styrker samarbejdet og giver mennesker med psykisk sygdom bedre mulighed for behandling og stabilitet.

"Det vil være til gavn for både den enkelte og for de fællesskaber, de bor i,” siger Bent Madsen.

De tre anbefalinger

De tre organisationer er klar over, at Folketinget har bevilliget midler til et kraftigt løft af psykiatrien. Men det tager tid. Derfor bringer de i kronikken tre anbefalinger, der kan gøre en forskel her og nu:

• Opkvalificér frontpersonale i de almene boliger, så de bedre kan identificere og handle i mødet med mennesker med psykisk sygdom. Der er ca. 5-6.000 viceværter eller ejendomsfunktionærer, der kender borgerne og er tæt på dem. Ved udbygning af kompetencer kan de spille en vigtig rolle som bindeled mellem beboere og systemet og kan hjælpe med daglige udfordringer.
  
  

• Lad tværfagligheden råde, når vi løfter et fælles ansvar. I flere af landets politikredse har man afprøvet fælles udrykningsteams (FUT), hvor politiet og sygeplejersker sammen rykker ud til psykisk sårbare mennesker. Det reducerer magt og tvang og giver bedre patientforløb for mennesker med svær psykisk sygdom. FUT-pilotprojektet fik gode evalueringer, og det er nu op til regionerne at videreføre indsatsen. En presset økonomi kan dog være en potentiel stopklods, og derfor bør Folketinget afsætte de nødvendige midler til FUT i den nye flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi. Et forsøg med ”rene” psykiatriske udrykningsteams, alternativt videreførelse af FUT.
  
  

• Styrk PSP-samarbejdet mellem politi, socialforvaltning og psykiatri, så ingen falder mellem stolene. Alt for ofte kender de lokale myndigheder de samme borgere, men uden at have et fælles overblik eller plan. PSP-samarbejdet (Politi, Sociale myndigheder og Psykiatrien) findes i alle politikredse, men fungerer ujævnt og uden tydelig ledelsesforankring. Velfungerende PSP-samarbejde har klare rammer, fælles forståelse og kendskab til hinandens roller og handlemuligheder. Ved at forankre samarbejdet på operativt niveau, sikre løbende videndeling og fastlægge tydeligt ansvar for de enkelte sager kan man forebygge, at borgere med komplekse problemer falder mellem systemerne.