Ny strafreform styrker forebyggelse og skærper straffe

Justitsminister Peter Hummelgaard, vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen og kulturminister Jakob Engel-Schmidt præsenterede i torsdags regeringens nye strafreform. Rammen var Vestre Fængsel i Valby.

Hovedbudskabet i udspillet var, at regeringen vil bruge mere end 7,5 milliarder kroner på at gennemføre 34 tiltag, der skal sikre hårdere straffe, flere fængselspladser og styrke kriminalitetsforebyggelse blandt indsatte i fængslerne.

Ambitiøs og langsigtet forebyggelse

Mange løsladte finder deres første bolig i en almen bolig, og det understreger behovet for bredt samarbejde om at sikre en tryg og stabil reintegration – både socialt, beskæftigelsesmæssigt og boligmæssigt.

I udkast til strafreform vil regeringen investere over en milliard i forhold til at forebygge, at personer, der straffes, falder tilbage i kriminalitet. Målsætningen er at begrænse antallet af tidligere straffede, der begår ny kriminalitet med næsten en tredjedel.

Forebyggelses-kommission 

Regeringen har nedsat en kriminalitetsforebyggelses-kommission, der skal arbejde i to år og fremlægge anbefalinger til, hvordan vi bedst forebygger kriminalitet. Kommissionen skal med afsæt i forskningsbaseret viden og eksisterende erfaringer kortlægge effektive metoder til at forhindre tilbagefald og styrke vejen ud af kriminalitet. Den favner både sociale, strukturelle og retlige dimensioner af forebyggelse.

"I BL ser vi det som meget positivt, at regeringen anlægger et bredt og langsigtet blik på forebyggelse," siger Rikke Lønne, der er chef i BL’s afdeling for Samarbejde og Udvikling og formand for by- og boligudvalget i Det Kriminalpræventive Råd. Hun fortsætter:

"Gennem vores engagement i Det Kriminalpræventive Råd er vi repræsenteret i kommissionens arbejde, hvor vi vil bidrage med erfaringer fra den almene sektors mangeårige indsats med lokal og tidlig kriminalitetsforebyggelse i det boligsociale arbejde."

Mere samfundstjeneste

Udkastet til strafreformen indeholder også konkrete forslag til forebyggelse.

Mens der foreslås hårdere straffe for personfarlig kriminalitet, taler forslaget for, at mindre alvorlige forseelser straffes blidere. Eksempelvis med fodlænke hjemme eller udvidet samfundstjeneste på arbejdsmarkedet, hvor den straffede på en almindelig virksomhed kan opbygge kompetencer og opleve værdien af at indgå på en helt almindelig arbejdsplads.

Slettet gæld

For at motivere målgruppen til – som det formuleres i regeringspapiret – at blive på dydens sti, foreslår regeringen, at holder den tidligere straffede sig fem år efter afsoning fra kriminalitet, eftergiver samfundet den pågældendes straffesagsgæld, som han eller hun slæber rundt på.

Ordningen skal omfatte personer i aldersgruppen fra 15 til og med 24 år, da der i denne gruppe typisk vil være mange førstegangsdømte med et stort potentiale for succesfuld kriminalitetsforebyggelse.

For personer over 24 år lægges der op til, at ordningen kun gælder første gang, de idømmes en fængselsstraf eller foranstaltning.

BL: Forebyggelse og tryghed går hånd i hånd

Hos BL – Danmarks Almene Boliger ser man gode tendenser i regeringens oplæg til straffereform.

”Det er vigtigt og rigtigt, at regeringen nu også har fokus på den samlede rejse ud af kriminalitet – hvor både beskæftigelse, sociale relationer og bolig spiller en rolle. Derfor hilser vi en styrket kriminalforsorg og større fokus på forebyggelse og resocialisering velkommen – særligt, hvis det sker i samspil med civilsamfundet og lokale aktører,” siger Rikke Lønne.

”Når tidligere straffede opnår en bolig, er det meget ofte en almen bolig. Det er i alles interesse, at den pågældende gennem beskæftigelse hurtigt opnår den økonomiske robusthed, det kræver at forblive i en bolig, ligesom det vil være en fordel, hvis pågældende ved løsladelse er i besiddelse af de sociale færdigheder, det kræves at begå sig i et naboskab. Derfor ser vi meget positivt på enhver styrkelse af kriminalforsorgen,” forsætter hun.

Mange boligorganisationer har års erfaring med kriminalitets-forebyggelse i forbindelse med sektorens brede vifte af boligsociale initiativer. I den sammenhæng har sektoren også i et samarbejde med mange andre aktører hjulpet adskillige udsatte i alle aldre på kanten af samfundet i job.

”Vi bidrager meget gerne med vores erfaringer og indsigt fra det boligsociale arbejde og stiller os til rådighed, i det omfang vi kan, for at understøtte de forebyggende initiativer, som reformen lægger op til," slutter Rikke Lønne.