Den almene boligsektor fremhæves i en ny aftale om sundhedsreform

Søndag landende den første aftale, som skal være med til at gøre sundhedsreformen til virkelighed og flytte flere sundhedstilbud helt tæt på borgerne.

Forårsaftalen, som den hedder, er en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner.

Parterne er blevet enige om, at der skal følge 4,2 milliarder med, når regionerne skal overtage ansvaret for akutsygeplejen, sundheds- og omsorgspladserne, den specialiserede rehabilitering samt den patientrettede forebyggelse.

I aftalen – der er opdelt i 16 overordnede temaer med alt fra behandlingsansvar til implementeringssamarbejde. Den almene boligsektor fremhævet under punktet fysiske rammer for nære sundhedsindsatser, hvor der er afsat 3,5 milliarder kroner i 2027 til 2031 til nybyggeri, ombygning eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser.

Konkret peges der i aftalen på, at den almene sektor kan være til at understøtte flere nære sundhedstilbud på tværs af landet, og at udmøntningen blandt andet kan bidrage til, at sundhedstilbud på tværs af sektorer placeres i sammenhængende rammer, som det er foreslået i KL og BLs politiske udspil.

”Tilbuddene kan for eksempel tænkes sammen med almene boligforeninger og efter samme tværsektorielle model, som der arbejdes med i partnerskabet Fælles om Lokal Sundhed,” lyder det helt konkret i aftaleteksten.

BL-direktør: Vigtig aftale

Ifølge Bent Madsen, adm. direktør i BL, er det utroligt positivt, at boligpolitik og sundhedspolitik bliver tænkt sammen i den nye aftale. En række kommuner samarbejder allerede i dag med boligorganisationer om nære sundhedsindsatser – og der kommer løbende flere til.  

Derfor er aftalen et vigtigt skridt i at sikre, at sundhedsindsatserne kommer ud i boligområderne.

”Uligheden i sundhed er for stor, og tallene viser tydeligt, at de almene boligområder skal prioriteres. Derfor er det glædeligt og vigtigt, at den almene boligsektor i den nye aftale bliver tænkt ind som en platform og et oplagt sted at skabe rammerne for flere af fremtidens nære sundhedsindsatser. Det er til gavn for både beboerne og samfundet,” siger Bent Madsen.

Stor interesse i kommunerne

I den nye aftale er der lagt op til, at sammensætningen af tilbud aftales i sundhedsrådene, der især kommer til at tælle lokal- og regionspolitikere. De enkelte tilbud vil afhænge af lokale forhold, behov og ønsker og kan tænkes sammen med øvrige sociale-, sundheds- eller civilsamfundsindsatser i lokalområder.

“Med dagens aftale har vi nu fået en afklaring af rammerne for den kommende omstilling af vores sundhedsvæsen. Nu kan vi trække i arbejdstøjet og komme i gang med det allervigtigste: Nemlig at give danskerne et sundhedsvæsen, hvor hjælpen og behandlingen rykker tættere på deres hverdag,” lød det fra KL-formand Martin Damm i forbindelse med aftalen.

Og interessen for den nære sundhedsdagsorden er da også stor, hvilket partnerskabet Fælles om Lokal Sundhed vidner om. Både kommuner, boligorganisationer og civilsamfundsaktører strømmer til, og flere konkrete sundhedsinitiativer er allerede sat i værk – eller er på vej – i kommunerne.

”Interessen for den nære sundhedsdagsorden er stærkt tiltagende blandt kommuner og boligorganisationer. For eksempel uddannes ejendomsfunktionærer i at spotte demens eller mistrivsel. Samtidig oplever vi en stor interesse for at placere fremskudte sundhedsindsatser i boligorganisationernes lokaler, så de kommer helt tæt på de borgere, der i dag kan have langt til sundhedstilbud,” lyder det fra Bent Madsen, som peger på flere konkrete eksempler.

I Fredericia Kommune arbejdes der blandt andet på, at de to boligselskabers varmemestre bidrager til at løse nogle af de opgaver, der ikke nødvendigvis kræver en sundhedsfaglig baggrund. En stor hjælp i en kommune, der ser ind i personalemangel.

Fagbladet Boligen har også før beskrevet Aalborg-modellen, som har høstet ros af sundhedsminister Sophie Løhde, fordi den taler direkte ind i nærhed i sundhed med et centralt sundhedshus i boligområdet – men som bruges af borgere i hele kommunen.

Et tredje eksempel er Axelborg i Horsens, hvor boligorganisationen Albo og kommunen gerne vil etablere et sundhedshus i forbindelse med en større renovering i boligområdet. Under et besøg i boligområdet i slutningen af sidste år annoncerede social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, at hun ville fjerne de juridiske snubletråde, som spænder ben for opførelsen af sundhedsydelser i den almene sektor. En melding, der kom, efter BL havde efterspurgt en afklaring på, om erhvervslokaler kunne etableres med et sundhedsformål.

Brug for en ny boligaftale

Derudover ligger der allerede en række konkrete eksempler på, hvordan fremtidens sundhedsarkitektur kan se ud i den almene boligsektor. Tidligere på året udarbejdede NORD Architects, der er specialiseret i sundhedsbyggeri og renoveringer, nemlig fire konkrete bud på, hvordan sundhed  kan integreres i både de eksisterende boliger og i fællesfaciliteterne.

Men hvis det store potentiale for alvor skal realiseres, er der brug for en ny boligaftale, som blandt andet skal understøtte sundhedsrenoveringer og den nødvendige tilpasning af den eksisterende boligmasse. Det vil nemlig betyde, at den langt bedre kan huse beboerne, i takt med at de bliver ældre, og de har brug for bedre tilgængelighed og omgivelser, der fremmer lokale fællesskaber og mindsker ensomhed, lyder opfordringen fra Bent Madsen.

”Når vi nu alle kender tallene og ved, at der bliver langt flere ældre og langt flere syge i de kommende år, så er det nu, vi skal i gang. Der er virkelig brug for en ny boligaftale, der blandt andet kan imødekomme netop det, og som vil flugte rigtig godt med den aftale, der netop er indgået mellem regeringen, KL og regionerne," siger Bent Madsen, adm. direktør i BL.