EU’s plan for betalbare boliger offentliggjort

Baggrunden for planen er dyster, og det beskrives også i indledningen til rapporten.

”Der er en alvorlig boligkrise i Europa. Det er en social krise, den svækker sammenhængskraften i vores samfund, og den svækker også vores konkurrenceevne. Mange må bo langt fra deres arbejde, nøglearbejdskraft som lærere, sygeplejersker, politibetjente har ikke råd til at bo i de byer, hvor de arbejder. Unge kan ikke passe deres uddannelser. Det giver arbejdskraftmangel,” hedder det indledningsvist i rapporten.

Rapporten sætter også tal på problemet. Hvert år skal der bygges 650.000 boliger til almindelige familier oven i de cirka 1,6 millioner, der bygges nu. Hvert år vokser boligkrisen, når dette ikke sker. Opførelsen af disse ekstra boliger vil årligt koste omkring 153 milliarder euro.

Planen fremrykket

Gennem fem år har BL’s administrerende direktør Bent Madsen også været præsident for Housing Europe, der er interesseorganisationen for mere end 25 millioner almene boliger i Europa, og han har haft tæt dialog med EU Kommissionen omkring tilblivelsen af rapporten.

”Boligkrisen i Europa er virkelig alvorlig, og derfor nævnte kommissionsformand von der Leyen også løsningen af den europæiske boligkrise som en af de vigtigste europæiske udfordringer i sin såkaldte State of the Union tale i september, og hun fremskyndede også ved samme lejlighed offentliggørelsen af Dan Jørgensens rapport til december 2025 i stedet for som oprindelig planlagt i foråret 2026," siger Bent Madsen.

Nationalt anliggende

For Bent Madsen er indholdet af rapporten ikke overraskende, men han noterer sig nogle vigtige nedslag.

”Som ventet er rapporten formuleret i overordnede vendinger, for boligpolitik er et nationalt anliggende, ikke et EU-anliggende, men det er med Kommissionsformandens ord et europæisk problem, og dét er baggrunden for rapporten."

"Generelt anbefaler rapporten, at de europæiske investeringsprogrammer i højere grad bliver rettet mod boliger. Herudover annonceres en europæisk forordning, som kommer direkte til at gælde i medlemsstaterne, hvor der sættes begrænsninger for udleje gennem platforme som eksempelvis AirBnB for reelt at øge boligudbuddet i de store byer,” siger Bent Madsen.

Danske aftryk

Blandt de mange tiltag, der annonceres i rapporten, bemærker Bent Madsen også det særligt danske aftryk, nemlig at Landsbyggefonden er nævnt som et godt eksempel på en såkaldt revolving fund.

Bent Madsen vurderer, at hvis der andre steder i Europa var blevet anvendt en tilsvarende model, ville vi ikke have stået i en tilsvarende alvorlig boligkrise.

”Derfor er det meget vigtigt, at Landsbyggefonden er fremhævet som model i EU’s affordable housing plan,” siger den danske boligdirektør, der sammen med flere andre i mange sammenhænge, ved samtaler og på konferencer i EU-regi, hos den Europæiske Investeringsbank, og på den såkaldte High-Level konference om boligpolitik afholdt af det danske EU-formandskab nævnte de store fordele ved Landsbyggefonden.

”Det er både et vigtigt budskab og et vigtigt signal, at der i Dan Jørgensens rapport internationalt bakkes op om den danske model for Landsbyggefonden,” siger Bent Madsen.

Statsstøtteregler

Bent Madsen påpeger desuden, at ændringer i statsstøttereglerne også omtales i planen for betalbare boliger.

Han fremhæver i den sammenhæng, at der, sideløbende med offentliggørelsen af planen, også vil ske en offentliggørelse af Konkurrencekommissær Ribera’s såkaldte ”State Aid Review”.

Nyheden her er, at der nu bliver sondret mellem ”social housing” målrettet de svageste i samfundet, og ”affordable housing”, hvilket på dansk oversættes til betalelige boliger, målrettet nøglearbejdskraft som sygeplejersker, pædagoger, politibetjente m.fl.

”Den danske almene sektor er ”affordable housing”, men løfter også en boligsocial opgave som ”social housing”, og det vigtige element i den danske model er, at begge opgaver løses samtidig, og det er forudsætningen for blandede boligområder. Derfor er det helt afgørende vigtigt, at revisionen af konkurrencereglerne ikke spænder ben for den gode danske model”, siger Bent Madsen og fortsætter:

”Dette har vi været meget opmærksomme på i hele forløbet og har haft dialog med EU-Kommissionen. Det sammen har eksempelvis Frankrig og ”det franske BL”, og det er understreget, at nye konkurrenceregler ikke må lægge hindringer for i forvejen velfungerende systemer.”