Boligaftale er landet: Her er reaktionerne fra tre boligorganisationer

Regeringens nye boligaftale giver 18 ud af landets 98 kommuner mulighed for at hæve maksimumbeløbet med op til 20 procent, når der skal bygges almene boliger.  

Det møder blandede reaktioner hos boligorganisationerne: Mens boligorganisationer i de udvalgte kommuner ser aftalen som et tiltrængt løft i en tid med stigende bygge- og grundpriser, advarer andre om, at resten af landet risikerer at sakke yderligere bagud, når det gælder opførelsen af almene boliger. 

Selv med en generel regulering på knap fire procent i 2026 vurderer nogle boligselskaber, at aftalen ikke løser de økonomiske udfordringer, som præger alment boligbyggeri. 

Fagbladet Boligen har talt med Domea.dk, BO-VEST og BoligNæstved, som deler deres vurdering af den nye aftale og konsekvenserne for fremtidens almene boliger i deres kommuner. 

Tilfredshed i København: Byggeri kan nu genoptages  

Hos domea.dk, som er en landsdækkende aktør, bliver den midlertidige forhøjelse af maksimumbeløbet mødt med stor tilfredshed. Ifølge direktør Thomas Holluf Nielsen er aftalen et længe ventet gennembrud for alment byggeri – ikke mindst i hovedstaden og de større kommuner, hvor udfordringerne har været størst. 

”Det er både godt og nødvendigt, at der bliver handlet nu. Det er en udfordring, vi har peget på i mange år, og nu bliver der endelig kvitteret politisk for, at det har været ekstremt vanskeligt at bygge almene boliger,” siger han. 

Forhøjelsen vil ifølge domea.dk gøre det muligt igen at realisere projekter, der ellers har været sat på pause som konsekvens af stigende bygge- og grundpriser. 

”Det er ubetinget en god nyhed, at maksimumbeløbet hæves i København og andre kommuner. Det løser ikke alle problemer, men det vil bidrage til, at vi igen kan opføre nogle af de almene boliger, der er så hårdt behov for. De seneste år er der simpelthen ikke blevet bygget nok i de større byer – og det, som er blevet bygget, har primært været dyre private udlejningsboliger,” siger Thomas Holluf Nielsen. 

Et konkret projekt, de nu kan genoptage, er Fælledbyen i København, hvor domea.dk udvikler et byggeri sammen med Danske Funktionærers Boligselskab. 

”Projektet rummer 67 familieboliger, men vi måtte sætte det på pause, fordi vi ikke kunne få økonomien til at hænge sammen. Med den nye aftale vil der være en reel mulighed for at kunne bringe det videre,” siger direktøren. 

For at sikre bedre rammer for opførsel af almene boliger hæves maksimumbeløbet i hele landet med 1 pct. som kompensation for skærpede klimakrav. Det er ifølge domea.dk næppe nok til at kompensere fuldt ud – men ikke desto mindre et skridt på vejen. 

”Vi har i Fælledbyen blandt andet projekteret med facader i genbrugsplast. Det er lidt af et nybrud herhjemme – og ideen om at opsamle et miljøbelastende restprodukt og forvandle det til noget, vi faktisk kan bruge aktivt i nye byggerier, giver på alle måder rigtig god mening som en del af klimaindsatsen. Men det kræver selvfølgelig noget ekstra. Og der er så kommet lidt mere luft til med den ny aftale, fx i kombination med finansiering fra fonde eller puljer,” fortæller Thomas Holluf Nielsen. 

Begejstring i Glostrup: Kan realisere eksisterende planer og nye initiativer   

BO-VEST, som administrerer 15.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Ishøj, Greve og København, får nu også del i regeringens forhøjede maksimumbeløb til boliger. Flere af Vestegns-kommunerne var ellers ikke en del af det oprindelige udspil, regeringen fremlagde i Carlsberg Byen i starten af november. 

Det betyder, at de kommuner, hvor BO-VEST har flest boliger, nu også får hævet maksimumbeløbet op til 20 procent. 

"Vi er virkelig begejstrede for, at den nye boligpolitiske aftale giver kommunerne mulighed for at forhøje maksimumbeløbet, hvis det bliver nødvendigt,” siger Ulrik Brock Hoffmeyer, adm. direktør i BO-VEST.  

Han fortæller, at det betyder, at de kan planlægge og gennemføre deres nybyggerier med langt større sikkerhed.  

”Mange af vores byggeprojekter har tidligere været udfordret af stramme økonomiske rammer, og denne ændring åbner op for, at vi kan realisere både eksisterende planer og nye initiativer. Det er et vigtigt skridt, som styrker vores mulighed for at tilbyde moderne og gode boliger til vores beboere," siger han. 

De har blandt andet en række nybyggerier i Albertslund Kommune, som kan komme videre og sendes i entrepriseudbud. Og det vil ifølge direktøren i BO-VEST også hjælpe økonomien i et aktuelt projekt med et botilbud, hvor økonomien nu ser meget mere robust ud.  

”Med de nye rammer kan de kommende beboere se frem til moderne og attraktive plejeboliger med gode fællesfaciliteter. Samtidig betyder den nye boligaftale, at huslejeniveauet kan holdes på et rimeligt niveau, så boligerne bliver tilgængelige for flere,” fortæller Ulrik Brock Hoffmeyer. 

Skuffelse i Næstved: Projekter kan ikke realiseres  

Hos BoligNæstved mødes regeringens nye boligaftale med skuffelse. Næstved er ikke blandt de 18 kommuner, der får mulighed for midlertidigt at hæve maksimumbeløbet med op til 20 procent, og det vækker bekymring for selskabets igangværende og planlagte boligprojekter. 

”Selvfølgelig er vi da kede af, at Næstved ikke er blevet prioriteret. Det er en større by med et stort boligbehov, og det er vigtigt, at vi kan levere de boliger, der bliver efterspurgt,” siger Mogens Sandahl, der er direktør i BoligNæstved. 

Ifølge boligselskabet er de stigende bygge- og klimakrav svære at håndtere inden for de nuværende økonomiske rammer. Næstved Kommune har givet tilsagn for knap 71 millioner kroner til syv almene boligprojekter, men kun ét er i gang. 

”Vi har projekter, der er gået i stå, fordi vi ikke kan få tilbud hjem, som hænger sammen økonomisk. Helt konkret er et projekt med 95 boliger udfordret af, at alle de indkomne tilbud er for høje. Vi har meget svært ved at få enderne til at mødes, så derfor har vi også brug for en håndsrækning fra regeringen,” siger han. 

Boligselskabet forsøger nu at genbesøge projekterne og forhandle med entreprenørerne, men der er ifølge direktøren grænser for, hvor meget der kan skæres. 

”Der er en nedre grænse for, hvor meget vi kan beskære byggeriet. Hvis vi går på kompromis med kvaliteten og fx begynder at fjerne altaner og nedgradere uderum, bliver boligerne ikke attraktive, og så kan vi ikke leje dem ud,” siger Mogens Sandahl, der samtidig efterlyser et bredere politisk fokus. 

”Det er bestemt positivt, at nogle kommuner får bedre muligheder for at bygge, men regeringen skal huske på, at boligbehovet findes i hele landet – og det skal dækkes,” afslutter han.