Sundhedsstrukturkommission: Vi skal have sundhed ud til de borgere, der har mest brug for det

”Det sundhedsvæsen, vi har i dag, er godt, men det er ikke gearet til at løse fremtidens sundhedsopgaver.”

Sådan lød det fra formand for Sundhedsstrukturkommission, Jesper Fisker, da kommissionen tirsdag eftermiddag endelig var klar til at præsentere sine anbefalinger til fremtidens danske sundhedsvæsen.

Og helt centralt i anbefalingerne står, at det primære og nære sundhedsvæsen skal styrkes.

Takter som administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, ser mange positive træk i:

”Sundhedsydelserne skal nå dem, der har mest brug for det. Vi bliver flere og flere ældre og får flere sundhedsskavanker, som bedst løses lokalt nær borgeren. Det behov er særlig stort i den almene sektor. Derfor er kommissionens tanker om mere nærhed i sundhed særdeles vigtige, ikke mindst for den almene sektor.”

Sundhedsvæsnet står nemlig overfor en aldrende befolkning, flere danskere får forskellige psykiske diagnoser samt en stor geografisk ulighed, hvor dem, der har mest brug for sundhedsvæsnet, bor længst væk fra sundhedstilbud.

Alt i alt betyder det ifølge kommissionen, at den nuværende organisering af sundhedsvæsnet ikke fremtidssikret.

Seks anbefalinger og tre modeller

For at sikre at danskerne også har adgang til sundhed i fremtiden, foreslår Sundhedsstrukturkommissionen tre nye modeller for organiseringen af sundhedsvæsenet.

Den første model er et regionalt enhedssundhedsvæsen, hvor de nuværende regioner bliver nedlagt, og der i stedet oprettes 8-10 omsorgsregioner, der ledes af 21-25 direkte valgte politikere, med hver deres nærudvalg under sig.

Den anden model er et statsligt enhedssundhedsvæsen med forankring hos den ansvarlige minister, en direktion og en central driftsorganisation med 8-10 administrative enheder under sig.

Den tredje model er en med 3-5 sundhedsregioner ledet af 31-41 direkte valgte politikere med et tilhørende nærudvalg under hver region.

Udover forslagene til en ny organisering af sundhedsvæsenet er kommissionen også kommet med seks anbefalinger, som de ser som de bundne opgaver, der skal løses uanset hvilket model, der vælges.

De seks anbefalinger er:

1. Kapacitetsudvidelse og ændret organisering af det almenmedicinske som afspejler det ændrede behov.

2. Ny organisering af arbejdet med digitalisering og data bl.a. for at sikre større beslutnings – og eksekveringskraft.

3. En national sundhedsplan der tilpasser ressourcefordelingen mellem det sekundære og primære sundhedsvæsen geografisk.

4. Ændret organisering og samarbejde på psykiatriområdet, herunder integration af psykiatrien med det øvrige sygehusvæsen for at styrke kvalitet og sammenhæng.

5. Tilpassede organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger for at bruge samlede speciallægeressourcer effektivt.

6. Et reformsekretariat og en implementeringsplan skal understøtte den decentrale implementering.

Ind i borgerens eget hjem

Sidste gang, der kom en stor kommissionsrapport om en ændring af det danske sundhedsvæsen, var der et væsentligt fokus på at styrke det specialiserede sundhedsområde.

Det blev en stor succes, men ifølge Sundhedsstrukturkommissionen skete der også det, at det primære og nære sundhedsvæsen er blevet forladt på perronen.

En situation, der i dag er en bidragende faktor til ulighed i sundhed.

”Vi har fået lavet en situation, hvor vi har færrest læger der, hvor vi har den største sygdomsbyrde,” fortalte Jakob Kjellberg, Professor i sundhedsøkonomi, VIVE.

Derfor peger kommissionen på, at der er et behov for, at en lang større del af den behandling, der finder sted, kommer tættere på og gerne helt ind i borgernes eget hjem.

”Vi har fået taget for meget ind på sygehusene, som meget bedre kan løses derude, hvor de almenpraktiserende læger kender patienterne og familierne,” sagde Dorthe Gylling Crüger, forhenværende koncerndirektør i Region Hovedstaden og medlem af Sundhedsstrukturkommissionen.

Et perspektiv som mødte opbakning hos sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde:

”Det vigtigste for os i regeringen er patienterne. Vi skal bringe sundhedstilbud tættere på patienter og borgere og nogle gange helt ind i borgernes eget hjem. Alle danskere skal have en læge tæt på, uanset hvor i landet man bor.”

Og spørger man BL’s administrerende direktør, Bent Madsen, er der her et helt særligt potentiale i de almene boligområder.

”Vi har kortlagt sygdomsbyrden, og den er dobbelt så stor i almene boligområder. Her er et særligt behov for nærhed i sundhed," siger Bent Madsen og fortsætter:

"Sammen med KL er vi kommet med forslag til mere nærhed i sundhed, hvor vi netop tager afsæt i boligområderne. Boligpolitikken skal kobles med sundhedspolitikken i efteråret, når regeringen skal sætte retning. Det er godt for beboerne og samtidig også klog samfundsøkonomi.”