16. MAJ. 2023 KL. 10:00

Fælles drift mellem beboere giver tæt naboskab

Jan + Mig

Danmarkshusene i Rødovre. 72 præfabrikerede familierækkehuse opført som bokse, billige og AlmenBolig+. Færdigbygget i 2014. Foto: Lars Græsborg Mathiasen

I Danmarkshusene i Rødovre er beboerne fælles om driften. Det kan du høre mere om i andet afsnit af 'Vis mig din almene genistreg', hvor arkitekten bag fortæller om byggeriet.

Arkitekt Jan Albrectsen, partner hos tegnestuen Vandkunsten, har slået stregerne til Danmarkshusene i Rødovre, der består af 72 familierækkehuse.

Fagbladet Boligen har været med ham rundt i bebyggelsen, hvor han forklarer, hvilke overvejelser man gjorde sig før og under byggeriet.

Danmarkshusene er bygget som AlmenBolig+, der er et koncept målrettet beboere, som vil yde en ekstra indsats i deres boligområde mod en lavere husleje.

I Rødovre er beboerne fælles om driften. Det vil sige, at det er beboerne, der står for vedligeholdelse af fællesarealerne, hækklip, snerydning osv. Alt sammen med det formål at skabe et tættere naboskab og et styrket fællesskab.

Det medvirker til, at beboerne passer godt på byggeriet, og derudover færdigindretter beboerne selv boligen.

Se programmet nederst i artiklen.

DANMARKSHUSENE

Lokation Rødovre

Type Nybyggeri

Funktion Alment boligbyggeri

Fuldført 2014

Arkitekt Tegnestuen Vandkunsten v. Jan Albrechtsen

Bygherre Boligselskabet AKB Rødovre v. KAB

Danmarkshusene_Lars Græsborg Mathiasen (1)

1 / 3De fem rækker med familieboliger slår et let bueslag på den kileformede grund i Rødovre. Dronefoto: Lars Græsborg Mathiasen, BL.

Danmarkshusene_Lars Græsborg Mathiasen (3)

2 / 3Hvert hus har en privat sydvendt have. Fællesområderne er beboerne fælles om at drifte, hvilket holder huslejen nede. Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Danmarkshusene_Lars Græsborg Mathiasen

3 / 3Passager skær sig igennem de lange husrækker og danner et naturligt menneskeflow og bevægelighed. Facaderne er beklædt med skifer og træ. Foto: Lars Græsborg Mathiasen

”Vi styrker fællesskabet fysisk ved at stimulere et naturligt flow i bebyggelsen, så folk mødes og får små mødesteder. Passagerne mellem og igennem bygningerne har været en del af den historie."

Jan Albrechtsen

Arkitekt og partner hos Vandkunsten

I Danmarkshusene er der intet fælleshus, hvilket minimerer fællesudgifterne, men til gengæld har man maksimeret på de private terrasser og sydvendte baghaver.

Et fælles solcelleanlæg på taget (over 1.000 m2) sparer beboerne penge og klimaet for CO2-udledning, og husene er bygget i langtidsholdbare materialer.

Facaden er beklædt med naturskiffer, og i stueetagen bryder den vandrette listebeklædning i cedertræ det koksgrå-skiffer.

Begge materialer kræver minimalt vedligehold.

Danmarkshusene

Situationsplanen fra Danmarkshusene. Illustration af Tegnestuen Vandkunsten.

Danmarkshusene_Lars Græsborg Mathiasen (2)

På tagene er der monteret 1.000 m2 solceller, der sparer beboerne for 500.000 kr. årligt. Dét, samt den fælles drift, udgør attraktive billigboliger. Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Danmarkshusene_Rødovre_Lars Græsborg Mathiasen (1)

Jan Albrechtsen på arkitektonisk rundtur i boligområdet - 10 år efter opførelsen. Foto: Lars Græsborg Mathiasen

STAMERS KONTOR IMG 1824

Rækkerne af huse buer svagt og danner et intimt og udtryksfuldt rum mellem bebyggelserne. Foto: Tegnestuen Vandkunsten, Laura Stamer.

”Med til at gøre det her byggeri unikt er de her krumninger. Man får skabt et rum i bebyggelsen. Selvom man har private indgange, så skabes der rum, som kalder på en form for dialog på tværs af rummet mellem have og indgangsside”.

Jan Albrechtsen

Arkitekt og partner hos Vandkunsten

Præfabrikeret kassebyggeri på en kileformet grund

Rækkehusene er bygget på en fabrik og fragtet ud til grunden efterfølgende. At bygge modulære præfabrikerede bokse er smart byggeteknisk, da man kan opføre og teste alt, inden man sætter det op.

Derudover bygger man i tørvejr. Metoden holder samtidig prisen på husene nede.

For at udnytte den kileformet grund, omkranset af et yderst naturskønt område med Vestvolden og Harrestrup Å, har man ladet boksbyggeriet slå flere bue- og vingeslag. Set ovenfra udgør byggeriet en vifte  med fem rækker. Det laveste byggeri i to plan forrest og de sidste tre rækker har tre-plans boliger.

”Der er et ret fantastisk kig mellem husene, hvor man fornemmer de lette og bløde bueslag,” siger Jan Albrechtsen.

I 2013 var det endnu ikke set at bygge noget, som var krumt indenfor modulbyggeriet, hvor boksene jo som udgangspunkt er retvinklede. Med det løste Vandkunsten ved at indlægge en lille afvigelse i hvert hus.

ALMEN ARKITEKTUR

Ca. 1 million mennesker i Danmark bor alment.

Vi har i Danmark i mere end 100 år gjort det til en del af vores velfærdssamfund, at alle skal have mulighed for et godt sted at bo.

Vi har en høj arkitektonisk kvalitet i de almene boligbyggerier, og blandt bebyggelserne kan man finde både ikoniske- og nogle af de bedste boligbyggerier i dansk arkitekturhistorie:

1950’ernes etagebebyggelser bygget i beton, 1970’ernes tæt-lav bebyggelse med rum mellem husene og start 00'ernes bæredygtigheds-elementer og nabofællesskaber.

Læs mere om almene boliger her.

Se videoen herunder, hvor arkitekt Jan Albrechtsen tager os med rundt i Danmarkshusene:

(Hvis du har takket nej til cookies, så kan du se programmet på Youtube her: https://youtu.be/UySst-VwTjs )

 

Se flere afsnit af 'Vis mig din almene genistreg':

Ny videoserie sætter fokus på almen arkitektur

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Unikke studieboliger: "De skal understøtte fællesskabet"

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Ann Sofie Augustesen BL
Ann Sofie Hørlyck Augustesen

Ann Sofie Hørlyck Augustesen er ansat som kommunikationskonsulent i BL. Ann Sofie skriver om drift, byggeri og arkitektur på Fagbladet Boligen.

Seneste Artikel

Kredsformand: Vi skal se på flyttemønstre

Ann Sofie Hørlyck Augustesen er ansat som kommunikationskonsulent i BL. Ann Sofie skriver om drift, byggeri og arkitektur på Fagbladet Boligen.

Seneste Artikel

Kredsformand: Vi skal se på flyttemønstre

Fik du

læst disse?

Inge + AS Ny videoserie sætter fokus på almen arkitektur
DSC07338 Generationernes Hus: ”Det er svært at være ensom her”
Besøgende Jernbanebyen 7 bud på fremtidens bolig: ”Vi skal kunne være forskellige sammen”
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste