Pernille Rosenkrantz-Theil: Regeringen prioriterer alment byggeri

Torsdag den 15. december 2022 præsentererede statsminister Mette Frederiksen Danmarks nye regering for Dronning Margrethe. Den tidligere socialdemokratiske et-partiregering var afløst af en flerpartiregering. Mange ministerier fik derfor ny politisk chef. Eksempelvis Boligministeriet, hvor Christian Rabjerg Madsen op til valget sad på posten.

Skabt for hinanden

Pernille Rosenkrantz-Theil er udover boligminister også socialminister. Det er ifølge ministeren to ministerier, der er nært forbundet, og hvor tæt samarbejde er en betingelse for resultater.

”I Socialministeriet ligger eksempelvis skilsmisseområdet. Jeg tror ikke, der er noget tidspunkt, hvor en dansk familie får boligpolitikken mere op under neglene, end når den bliver skilt, og det bliver halvdelen af de danske familier. Når det sker, skal familien finde en – måske flere nye boliger på de betingelser, der er på boligmarkedet,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Bor man i en af landets store byer, er det svært at få en almen bolig, hvis man ikke har været skrevet op i utrolig lang tid. Og har man ikke mange penge, kan det, man kan købe, ligge meget langt væk fra eks’ens bopæl. Det giver store udfordringer i forhold til at få skabt et sammenhængende børneliv,” fortsætter hun.

Desuden ligger bolig- og socialområdet ifølge ministeren godt til hinanden, fordi nogle af de store livsbegivenheder ofte influerer på ens boligbehov.

”Det gælder rigtig mange situationer ud over skilsmisser. For eksempel når man får børn, hvis man får et handicap, rammes af hjemløshed med mere. Der er store overlap i forhold til social- og boligforvaltning,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

180 graders indsigt

Og ministeren har gode forudsætninger for at kunne gøre en forskel. Gennem hendes hidtidige politiske karriere har hun indirekte været 180 grader rundt om mange forhold, der er forudsætninger for boligpolitikken.

I syv år var hun finans-, skatte- og erhvervsordfører. Rammerne  for Landsbyggefonden forhandles i Finansministeriet. I Skatteministeriet ligger boligbeskatningen. Lånelovgivningen hører til i Erhvervsministeriet. Det er makrostrukturer, som ligger under boligområdet.

”Jeg har også siddet med arbejdsmarked og uddannelse. Begge områder, der også involverer boligområdet. Når boligpriserne stikker fuldstændigt af, har det en konsekvens for arbejdsmarkedet, fordi der er nogle, som ikke har råd til at bo her. Det influerer på, hvor let eller svært det er at få ansat pædagoger i daginstitutionerne,” forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Boligområdet influerer også voldsomt på skole og uddannelse. Man får skæve skoler af skæve boligområder,” fortsætter hun.

Forsyningen af boliger

Løsningen på de fleste samfundsrelaterede boligudfordringer er da også ret lige til.

”Der skal altid arbejdes på, at forsyningen af almene boliger matcher behovet. Et af de største problemer, vi har haft i årtier, er, at det er umuligt at komme ind at få en almen bolig i de store byer - særligt i København. Der skal man stå på venteliste i en halv menneskealder, før man kan få en almen bolig. Efterspørgslen er meget større end udbuddet. Derfor er ventelisterne så lange. Derfor er det en meget høj prioritet at bygge meget,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Vi ser med stor alvor på, at mens der i 2020 blev påbegyndt næsten 3.000 almene familieboliger, så er vi nu under 1.000,” fortsætter hun.

Ministeren mener, at blandt andet den aktuelle inflation, som blandt andet medfører stigende byggepriser, er gift i forhold til at få bygget almene boliger.

”Derfor har vi lavet en række tiltag. Eksempelvis kan en række planlagte byggerier overskride maksimumbeløbet med 20 procent. Vi har også et håb om, at inflationen begynder at rette sig, og at det også sætter sig i byggepriserne,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

De unge

En af de grupper, der er mest afhængig af en tilstrækkelig forsyning af almene boliger, er de unge.

”Mange unge i de store byer har på grund af høje priser store problemer med overhovedet at etablere sig i den by, hvor de er født. De er henvist til at sofasurfe gennem deres ungdomsliv. Der skal bygges mere til unge. Og det skal kunne betales på en SU,” siger social- og boligministeren.  

”En af de første aftaler, jeg som boligminister indgik, handler derfor om boliger i storbyerne til unge mennesker. Jeg har været med til at fjerne nogle af de krav, som er med til at fordyre byggeriet af ungdomsboliger. Helt konkret har vi givet unge handicappede fortrinsret til stuelejlighederne i ungdomsboligerne. Omvendt har vi fjernet kravet om, at der skal være en elevator. Det kan virke som en meget lille detalje. Men hvis man ved, hvor dyrt det er at bygge en elevator, så ved man, hvor meget prisen på byggeriet sænkes,” siger hun.

De ældre

Ifølge en analyse udarbejdet af BL – Danmarks Almene Boliger vil befolkningen, der er fyldt 65 år, i fremtiden udgøre en markant større andel af befolkningen. I gennemsnit vil den ældste befolkningsgruppe vokse med godt 21.000 personer om året de næste 10 år. I 2031 vil knap hver fjerde person i Danmark være 65 år eller derover.

”Der er ingen tvivl om, at vi skal bygge flere ældreboliger – også almene ældreboliger. Men vi skal tænke os om. Jeg er enormt trist over, at vores boligpolitik ofte kun handler om at samle mursten og putte dem oven på hinanden. Vi skal i højere grad have blik for, hvad det er for en situation, vi sætter den ældre i."

Ifølge social- og boligministeren er der nogle, som i deres otium gerne vil bo, hvor de altid har boet. Andre har helt andre behov.

”Folk vil gerne bo i nærheden af deres børnebørn. Mange unge flytter til byerne. Desværre er et af de problemer, der er opstået i kølvandet på, at boligpriserne i de store byer er blevet så høje, at mange ældre ikke har en chance for at få et sted at bo, fordi det er for dyrt. Det bør være muligt at bo alment i København, i Aarhus, Odense, Aalborg, eller hvor ens børn er flyttet hen, så man kan få lov til at nyde sine børn i sit otium,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Livet forandrer sig, og folk er forskellige. Jeg vil gerne bygge boliger, der passer til de livsfaser, folk er i. Når vi engang i løbet af denne regeringsperiode kommer med et boligudspil, så skal vi kigge på det, jeg plejer at kalde den bløde del af boligmarkedet. Vi skal blandt andet kigge på den ensomhedsproblematik, som knytter sig til det at blive ældre i vores samfund,” fortsætter hun.

Alment og ikke socialt

Ifølge social- og boligministeren er der store fordele ved den danske model – fordele, der skal bevares. Også selvom de har en pris.

”Noget af det vigtigste ved den almene sektor i Danmark er, at den er almen og ikke social. Almene boliger er og skal være for alle. Andre steder i verden har man valgt en social sektor, hvor man kun placerer dem, der har det sværest, i den samme opgang. Det er problematisk. Skal vi undgå at få de samme problemer, er vi også nødt til at sørge for, at det, vi bygger og har bygget, er så attraktivt, at flere med forskellig baggrund har lyst til at bo der,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Jeg er meget optaget af de parallelsamfundspakker og medfølgende udviklingsplaner, som vi fortsat er i gang med at implementere. Jeg synes, udviklingsplanerne bidrager til, at vi ikke får problembydele, som mange europæiske storbyer har,” fortsætter hun.

Det boligsociale

En af gevinsterne ved en blandet beboersammensætning er efter ministerens opfattelse, at vi kan gøre noget ekstra for dem, der har det sværest.  

”Der er mange almene beboere, der lægger et stort engagement i foreninger og andre lokale aktiviteter. Man strækker sig enormt langt for at få hjulpet den ene og den anden med hvad som helst. Det kan være naboen, der har brug for at få sat lamper op. Manden er død, og konen har aldrig holdt en skruetrækker. Det er alt fra de små hverdagshandlinger, til at man får banket på, hvis en har det psykisk svært,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Den almene vilje til at hjælpe er i mange almene boligområder sat i system.

”I boligorganisationerne er man også ekstra opmærksom på udsatte beboere og har ofte en tæt kontakt til kommunen. Der er rigtig mange almene boligområder, der har gældsrådgivere. De forhindrer, at mange mennesker kører økonomisk fuldstændig ud over kanten,” siger social- og boligministeren.

”Det er indsatser, som udgør forskellen på, om et menneske fuldstændig får kuldsejlet deres hverdag, økonomi, børnenes tilværelse. I sidste ende kan det ende med, at en hel familie bliver sat på gaden. Gældsrådgivningen hjælper i stedet udsatte mennesker til ikke bare at få styr på rudekuverterne, men hele tilværelsen,” fortsætter hun.

Ministeren er opmærksom på, at der nogle steder har været et fantastisk samarbejde mellem boligorganisationerne og kommunerne.

”Nogle steder er der udrettet magi. Men det er ikke alle steder. Det kan udvikles meget mere,” siger hun.

Fritidsjob

En af de ting, som efter Pernille Rosenkrantz-Theil gør en stor forskel, er et dybt engagement i sit eget boligområde. Det gør en forskel for såvel boligområdet, som det enkelte menneske. Og hun har øje på en boligsocial aktivitet, der har sikret netop det.

”Fritidsjobordninger gør en stor forskel. Har man selv ryddet og vasket opgangen, sætter man ekstra pris på den. Man vil gerne passe bedre på den. Det er ikke længere attraktivt at male graffiti på væggene. Man får en forståelse for, at det rent faktisk er dumt at svine noget til eller ødelægge det, hvis man selv skal bringe det i orden igen,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Tilsvarende får man en forståelse for de mennesker, som dagligt gør en indsats for, at hverdagen fungerer og ser ordentlige ud. Der ligger kæmpe pædagogiske gevinster i det her. Når man selv har gjort en indsats for noget, bliver man lettere forankret i det – man hører til,” fortsætter hun.

Social- og boligministeren understreger, at lommepengejob-ordninger og lignende har stor bevågenhed i regeringen. Ud over gevinsten for den enkelte er der også en samfundsgevinst.

”Det er vigtigt, at unge lærer at have et arbejde, møde til tiden, lærer, hvad det er for krav og forventninger, man bliver præsenteret for. Man får lært nogle normer, der er vigtige for resten af livet," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.