Det skal være nemt at skabe vild natur

Vi er midt i en biodiversitetskrise, hvor plante- og dyrearter uddør i et tempo, vi ikke har set tidligere. Det lyder nedtrykkende, men faktisk er den gode nyhed, at almene boligafdelinger kan være med til at skabe mere vild natur og på den måde skabe flere levesteder for planter, svampe og dyr.

“I den almene sektor er der utroligt mange kvadratmeter, så hvis bare noget af det kan omdannes, så kan vi gøre en kæmpe forskel,” fortæller Sara Berg, der er landskabsarkitekt og specialkonsulent i KAB.

KAB har derfor i samarbejde med AlmenNet lavet AlmenHæftet “Vilde boligområder”. Her er der guides til, hvordan man helt lokalt kan komme i gang og få inspiration fra boligafdelinger, der allerede i dag arbejder med at udvikle de grønne områder i en mere mangfoldig retning.

Et af de steder er PrangerHuset på Vesterbro i København. Den lille boligafdeling ligger i en af Vesterbros ældste baggårde – i Skomagerkarréen. Her er der ikke meget plads at gøre godt med, men med en fælles indsats er baggården blevet forvandlet til en kontrolleret ‘naturpark’ til glæde for både vilde fugle, insekter og beboerne.
“Det kom næsten af sig selv,” forklarer Steen Egeberg, der er formand for afdelingen med 46 familieboliger.

Artiklen fortsætter under billederne

Fra beton til vild natur

“Det var tidligere en grå betongård med parkering og intet grønt,” fortæller Steen Egeberg. Men i forbindelse med byfornyelsen blev gården grønnere, afdeling Prangerhuset blev bygget, og et nyt gårdlaug blev etableret. For to år siden gik Gårdlauget så sammen om at skabe en grøn plan. Nu skulle den vilde natur tilbage til byen.

“Vi har mange beboere, der går meget op i naturen, så der er stort engagement. Samtidig er der jo mange interesser, der skal imødekommes – fra for eksempel børnefamilier. Det vigtigste er jo, at gården kan bruges af alle,” siger Steen Egeberg.

Læs her, hvordan de gjorde i Havrevangen

Prangerhuset på indre Vesterbro har med sin vilde baggård trukket flere offentligt kendte personer til. Blandt andre Frank Erichsen fra DR-programmet ”Bonderøven”, som sammen med et tv-hold kiggede forbi den gamle baggård på Vesterbro i forsommeren 2021. Og Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, der besøgte boligafdelingen i august 2022.

De var begge meget imponerede over at se, hvad beboerne havde udrettet for at få naturen og dyrelivet tilbage til centrum af København. Og begejstrede over at møde de ildsjæle, som står bag projektet og de nye fællesskaber, som er skabt i baggården.

I det nye AlmenHæfte er der forslag og inspiration, så afdelingerne kan tilpasse nye ideer med deres ressourcer, størrelse, beliggenhed og mod, fortæller Sara Berg. Hun møder mange afdelinger, der godt vil arbejde med biodiversitet; men som lige skal have et lille skub for at komme i gang.

“Vi håber, at hæftet kan tage lidt af det farlige væk,” siger hun.

Hun mener, det er vigtigt, at man starter i det små, og så skal man inddrage driften og beboerne fra starten.

“Det er en mulighed for at invitere alle med. Dermed kan beboerne få endnu mere indflydelse på noget af det vigtigste: Vores bolig og vores boligområde,” forklarer Sara Berg.

Steen Egeberg er helt enig.

“Vi startede med små bede, som vi lod gro i hjørnerne af gården. Da det kom i småbidder, var der ikke nogen, der fik taget noget fra sig.”

Samtidig er der klare aftaler mellem alle, og der er løbende historier på en facebookside om, hvad der sker i gården. “Vi fortæller, hvad vi gør, mens vi gør det,” som Steen Egeberg siger det.

Sara Berg er enig med Steen Egeberg i, at det er vigtigt at melde ud, hvorfor man gør, som man gør i gården.

”Ellers kan der godt opstå konflikter, hvis nogle beboere synes, det ser grimt ud, når græsset bare får lov at gro,” supplerer Sara Berg.

Det gør de i Prangerhuset, hvor de ofte inviterer til arbejdsdage. For på den en side er det vigtigt med medbestemmelse til de entusiaster, der bruger tid på den vilde natur.

“Frivilligt arbejde er fint, men hvis de skal spørge hver gang, så forsvinder energien,” forklarer Steen Egeberg.

På den anden side, så skal alle kunne deltage: “Der er mange, der kigger forbi. For dem er det uforpligtende, og det gør det nemmere at inddrage andre i gården.”

Sara Berg ser et stort potentiale i at skabe mere vild almen natur.

“Da vi startede, var der få afdelinger, der arbejdede med vild natur. Nu kan vi se, at flere og flere er i gang – i det små. Og man skal bare kaste sig ud i det.”

Gode råd:

Fra landskabsarkitekten:

• få driften med fra starten. Vild natur kan gøre driftens arbejde sjovere.
• Fortæl, hvad I gør, og hvorfor - helt fra starten.

Fra beboerformanden:

• Det kræver ildsjæle. Lav klare aftaler, vis tillid og giv dem medbestemmelse.
• Få det formaliseret, så der er økonomi og opbakning.
• Vis det frem, det skaber stolthed.

Artiklen er skrevet af Nicolai Zwinge for AlmenNet. Redigeret af Anja R. Andersen, journalist i BL.