Leder: Nu er det jul igen

Julen er traditionernes tid, og en fast, men knap så glædelig, juletradition er, at vi skal åbne kalenderlågen med boligområder på diverse lister.

Traditionen startede tilbage i 2010, og i 2018 besluttede Folketinget, at boligområder med mindst 4 år på den såkaldte parallelsamfundsliste skulle reducere andelen af almene familieboliger ned til 40 procent.

I 2021 blev dette ændret til 5 år.

Sytten områder er fanget på listen, hvor andelen af almene familieboliger skal nedbringes markant. Det sker ved nedrivning, ommærkning, opførelse af andre typer boliger og salg. Meget gennemgribende tiltag.

Når jeg skriver, at boligområderne er fanget på denne liste – der officielt kaldes omdannelsesområder - så skyldes det, at de ikke kan komme af, uanset hvordan det ellers går i området.

Faktisk er mere end halvdelen af områderne slet ikke på en liste i dag!

Der er ikke kommet nye områder på listen over omdannelsesområder i denne omgang, og vi skal gøre alt for, at der heller ikke fremover kommer nye omdannelsesområder.

Derfor skal vi holde skarpt øje med listen over parallelsamfund.

Kommet nære politistationer til

For står man på parallelsamfundslisten i fem år, så bliver man automatisk et omdannelsesområde med krav om at reducere andelen af almene familieboliger markant.

Der er kommet tre nye områder på listen over parallelsamfund, nemlig Vejleåparken (Ishøj), Motalavej (Korsør) og Skovgårsparken (Aarhus).

Samtidig er et område faldet ud af listen, og det er Mjølnerparken, fordi antallet af beboere nu er under 1.000, og dermed kan området slet ikke komme på listen.

Hvad er det så, der har rykket sig, så områderne er kommet på parallelsamfundslisten? For Vejleåparken og Motalavej er der kriminaliteten, dvs. antallet af dømte.

For at finde forklaringen på udviklingen må der dykkes mere ned i tallene. Har det at gøre med mere kriminalitet og/eller mere effektivt politi og retsvæsen, så der kommer flere domfældelser?

På Motalavej er der rent faktisk kommet en lokal politistation, hvilket er positivt. Men man kan ikke udelukke det paradoks, at et mere effektivt lokalt politi har bragt boligområdet ind på parallelsamfundslisten.

I Aarhus i Skovgårdsparken er den udslagsgivende faktor, at andelen af personer uden uddannelse ud over grundskolen er steget. Hvorfor det er tilfældet, er uklart og overraskende, men også her må der dykkes ned i tallene.

Grundlæggende skal vi altid være nysgerrige på, hvordan den sociale profil på et boligområde bevæger sig, og bruge data – også langt flere end dem, som ligger til grund for de ret simple lister – til at blive kloge på, hvor der skal sættes ind. Og det gør man også i boligorganisationer og kommuner.

Det ville være befriende, hvis vi kunne afskaffe det rituelle ”listeri” her den 1. december og i stedet kunne bruge energien på kortlægning af reelle udfordringer.

Se listerne for 2023 på bl.dk