13. APR. 2023 KL. 09:32

Ny bevilling skal bekæmpe domstolenes sagsbunker

Domstol Højesteret

Det kan tage op til flere år, fra en forbrydelse begås, til der falder dom. Lige så længe risikerer offer at bo dør om dør med sin voldsforbryder.

Da finanslovsaftalen for 2023 blev indgået før påske, blev der bevilliget 32 millioner kroner til domstolene. Pengene er øremærket til at bekæmpe sagsbunker, der synes at blive større og større.

Domstolene har i flere år både været udfordret af flere retssager og stigende sagsbehandlingstider. Der er derfor lang ventetid på at sagerne overhovedet kommer i gang ved domstolene.

Stort alment problem

De lange sagsbehandlingstider gælder også i straffesager, og det påvirker boligorganisationernes mulighed for at sikre tryghed i boligområderne.

Oftest kan almene boligorganisationer ikke indlede en udsættelsessag af eksempelvis en lejer, som har begået vold mod en anden beboer, før der foreligger en straffedom.

Det betyder, at eventuelle ofre for kriminalitet i flere år nærmest kan være nødt til at bo dør om dør med den, der har forulempet ham eller hende. Personen kan i princippet fortsætte med at terrorisere sine naboer og resten af boligafdelingen.

”Det er ikke ualmindeligt, at der kan gå flere år – fra forbrydelsen begås, til der falder straffedom, og der kan ske udsættelse af boligen," siger jurist i BL – Danmarks Almene Boliger, Mette Nørgaard Larsen.

”De lange sagsbehandlingstider har først og fremmest store menneskelige omkostninger for offeret. Men det har faktisk også konsekvenser for gerningsmanden. Han eller hun kan have stiftet familie, fået arbejde, startet uddannelse eller lignende – være kommet på ret køl. Pludselig skal vedkommende et år i fængsel, for en forbrydelse han eller hun begik for år tilbage,” fortsætter hun.

 

Mange bevillinger

Folketinget har gennem de seneste år flere gange tildelt domstolene flere penge for at dæmme op for de stigende sagsbehandlingstider. Blandt andet fik domstolene tilført en merbevilling på 25 millioner kroner i 2021 og 47,5 millioner i 2022. Det har dog endnu ikke været tilstrækkeligt til at vende udviklingen.

Det hurtige spor

Siden 2011 har det været muligt for boligorganisationer at gå direkte til fogedretten med en udsættelsessag mod en beboer, der skaber stærk utryghed med kriminelle handlinger. Men denne kompetence har fogedretterne ikke benyttet ­- her er sagerne stort set alle blevet afvist. Ofte er begrundelsen, at sagen ud fra den bevisførelse, der kan finde sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar fogedforretning. Boligorganisationerne har derfor måttet vente på, at straffesagerne blev endeligt afgjort, hvorefter sagen også måtte forbi boligretten, før fogedretten ville behandle sagen.

”Sagsbehandlingstiderne ved domstolene har nået et niveau, som vi ikke kan være bekendt i et retssamfund som det danske. Det skal der gøres noget ved,”

Peter Hummelgaard

justitsminister

Forsvinder ikke over natten

Blandt politikerne er der forståelse for problemet.

”Sagsbehandlingstiderne ved domstolene har nået et niveau, som vi ikke kan være bekendt i et retssamfund som det danske. Det skal der gøres noget ved,” siger justitsminister Peter Hummelgaard. Der dog også videre erkender:

”Vi kan ikke med et fingerknips løse problemerne her og nu, men ved at tilføre yderligere ressourcer allerede i år kan vi hjælpe med at lette presset hos domstolene.”

Rørdamudvalget

For at finde en løsning, der ikke bare midlertidigt skal afhjælpe problemet, har regeringen nedsat et udvalg med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen.

Udvalget skal komme med konkrete forslag til, hvordan sagsbehandlingen ved domstolene kan smidiggøres, så sagsbehandlingstiderne kan nedbringes. Udvalget forventes at aflevere sine anbefalinger til regeringen løbende og afrapportere endeligt i sommeren 2023.

Eventuel anke kan springes over

Fra 1. juli sidste år har boligorganisationen kunnet tage strafferetsdommen fra byretten direkte i fogedretten, hvis den dømte er idømt ubetinget fængsel efter en af de paragraffer, der er oplistet i lov om almene boliger § 90 stk. 1, nr. 10. – Paragraffer, der omhandler vold, salg af narkotika, trusler med mere.

Fogedretten er efter den nye lovgivning som udgangspunkt forpligtet til at behandle sagen om udsættelse af boligen – også selvom straffesagen ankes til landsretten. Det kan måske skære år af tiden, det kan tage at få de mest utryghedsskabende kriminelle beboere ud af boligområdet.

Den hurtigere behandling af udsættelsessager forudsætter dog, at fogedretten har ressourcer til at behandle sagen.

Læs senere artikler

Det varer år inden retssager afklares

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Regeringen vil ikke forpligte politi til at informere om kriminelle

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Regeringen vil ikke forpligte politi til at informere om kriminelle

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2983 )

0

Læseliste