04. SEP. 2022 KL. 18:24

ALFABO: Lokal og vedvarende energi skal mindske beboernes elregning

Alfabo Klimatopmøde 2022

ALFABOs bygge- og udviklingschef Stefan Vestergaard på scenen sammen med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Danfoss, Aguardio og Videncenter for Energibesparelser i Bygninger ved Klimafolkemødet i Middelfart. Foto: Claus Fisker/Klimafolkemødet

Hvad gør en almen boligorganisation ved de stigende energipriser? Det gav ALFABO sit bidrag til ved Klimatopmødet i Middelfart den 1. september.

ALFABO så gerne, at de kunne sætte solceller på tagene i deres boligafdelinger. For solceller er en lokal og vedvarende energikilde, der kan være med til at energioptimere og mindske beboernes elregning.

Men de danske forsyningsregler er ikke særligt fleksible, og derfor deltog ALFABO på årets Klimafolkemøde i Middelfart den 1. september. De ville nemlig gerne bidrage til debatten om bæredygtig energi.

”De stigende energipriser gør vores beboere usikre, og vi er nødt til at tænke i alternativer, inspirere vores beboere og energioptimere, så vi kan spare på den energi, der er nødvendig at bruge,” sagde ALFABOs bygge- og udviklingschef Stefan Vestergaard, da han gik på scenen ved Klimafolkemødet i Middelfart.

Teknologien findes

Sammen med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Danfoss, Aguardio og Videncenter for Energibesparelser i Bygninger debatterede Stefan Vestergaard under overskriften ”Den grønneste og billigste energi er den, du ikke bruger”.

Ifølge Stefan Vestergaard vil ALFABO gerne give beboerne mulighed for at etablere ét fælles solcelleanlæg i hver enkelt afdeling og koble anlæggene på de eksisterende målerinstallationer for at kunne modregne solcellestrømme via en fordelingsnøgle på samtlige lejeres elregning.

”Det kan faktisk gøres ganske simpelt. Teknologien findes, men vi skal have større frihedsgrad i forhold til forsyningsselskaber og forsyningsprincipper for at kunne installere,” siger Stefan Vestergaard.

ALFABO inspirerer beboerne

Det er desværre ikke en løsning, der kommer beboerne til gode lige med det samme. I stedet vil ALFABO inspirere og motivere beboerne til spare på energien. Det kan blandt andet gøres ved at præsentere gode råd, produkter og løsninger til at eksempelvis spare på vandet, varmen og el i boligen.

”Det handler om at få italesat nogle af de simple og enkle løsninger,” siger Stefan Vestergaard.

Bygge- og udviklingschefen nævner blandt andet, at der er mange beboere, som ikke er bekendte med, at deres varmeforbrug også dækker opvarmning af det varme vand. Så et kortere bad mindsker varmeregningen, men er også med til at spare på alle beboernes vandressourcer.

Læs senere artikler

Billedgalleri fra Folkemødet 2022

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Nye regler kan forhindre solceller på almene boliger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste