29. APR. 2026 KL. 10:00

Så er der valgt: BL’s repræsentanter er klar til de næste to år

Formandskaber 2026 Foto

Her står 11 friske makkerpar, som skal lede BL's 11 kredse de næste to år. Foto: BL

Forårets kredsvalg er afsluttet. Det står nu klart, hvem der skal repræsentere BL og de 11 kredse de næste to år.

Rundt om i landet deltog 920 stemmeberettigede ansatte og beboerdemokrater fra den almene boligsektor i forårets 11 kredsvalg. Resultatet er, at 252 kreds- og 5 § 14, stk 2-repræsentanter nu er valgt til at være med til at sætte retningen for arbejdet i både kredsene og BL’s repræsentantskab de næste to år.

Hos BL vækker valgdeltagelsen begejstring.

”Først og fremmest et stort tillykke til alle genvalgte og nyvalgte med valgene. Fra BL vil vi sige tak for den store deltagelse og det kæmpe engagement, vi har oplevet på de 11 kredsvalg. Det har været en fornøjelse. Vi glæder os til sammen med jer at få omsat de almene mål til handling, så vi fortsat kan sikre gode boliger til de 1 million mennesker, der bor alment,” lyder det fra BL’s formand, Allan Werge.

Flere af de valgte repræsentanter træder nu ind i BL-arbejdet for første gang og skal være med til at løfte de boligpolitiske dagsordener, der fylder i sektoren, både lokalt og nationalt.

Boligaftalen satte rammen

Den kommende boligaftale var et gennemgående tema på forårets kredsvalg, hvor Allan Werge, Bent Madsen og Solveig Råberg Tingey fra BL satte fokus på de udviklingsområder, der skal præge næste fase i den almene sektor.

Budskabet var, at boligpolitik er samfundspolitik, og at de almene boliger udgør en vigtig del af den sociale infrastruktur.

De pegede på centrale udfordringer, der skal forme prioriteringerne i en ny boligaftale:

Demografi: Flere ældre og flere enlige øger behovet for renovering og udvikling af mere aldersegnede boliger og boligkvarterer – med større nærhed i sundhed.

Geografi: Boligmarkedet bliver stadig mere opdelt med mangel på betalbare boliger i de største byer og flere tomme boliger uden for de større byer. Det kalder på både udvikling og afvikling.

Klima og renovering: Klimaforandringerne kræver både forebyggelse og tilpasning. Samtidig er der fortsat mange boliger, der har behov for renovering, modernisering og lavere energiforbrug.

”Målet for vores arbejde er klart defineret. Vi skal sikre gode boliger, der er sunde, tidssvarende, grønne og til at betale,” siger Allan Werge.

BL’s kredse – nyvalgte

1. kreds:

Formand: Camilla Hegnsborg – Hovedstadens almennyttige Boligselskab

Næstformand: Mikkel Warming – Boligselskabet AKB, København

2. kreds:

Formand: Bodil Nielsen – Boligselskabet Sjælland

Næstformand: Pia Skov, Boliggården

3. kreds:

Formand: Erling Nielsen – Fyns Almennyttige Boligselskab

Næstformand: Jette Egebjerg – AB Holmegaarden

4. kreds:

Forman: Allan Møller Kristensen – Løgstør Boligforening af 1943

Næstformand: Steen Møller Andersen – Boligforeningen Vesterport

5. kreds:

Formand: Peter Hebroe – ALBOA

Næstformand: Herdis Larsen – DOMI Bolig

6. kreds:

Formand: Anders Vestergaard, NordVestBO

Næstformand: Pernille Cornelius, BoligViborg

7. kreds:

Formand: Karin Mortensen – Boligforeningen ØsterBO

Næstformand: Heidi Nielsen – Varde Bolig Administration

8. kreds:

Formand: Birger Persson – Boligforeningen Søbo

Næstformand: Lisbeth Jakobsen – SALUS Boligadministration

9. kreds:

Formand: Alexander Bruhn Skjøth – Brøndbyernes Andelsboligforening

Næstformand: Maria Bundtofte, Ishøj Boligselskab v/DAB

10. kreds:

Formand: Anders Lisvad – B45

Næstformand: Didde Lykke Hansen, Hobro Boligforening

11. kreds:

Formand: Tom Frederiksen, Boligselskabet Sjælland

Næstformand: Mogens Sandahl – BoligNæstved

Her kan du se alle de valgte repræsentanter, som indgår i kredsene og i BL’s repræsentantskab.

"Fra BL vil vi sige tak for den store deltagelse og det kæmpe engagement, vi har oplevet på de 11 kredsvalg. Det har været en fornøjelse."

Allan Werge

Formand for BL

Stemning 10. Kreds

1 / 1BL's formand, Allan Werge, holdt oplæg på valgmødet i 10. kreds. Her talte han om de almene boligers rolle som social infrastruktur. Foto: BL

Valg af § 14, stk.2-medlemmer  

Udover de 11 formandskaber, er der også valgt fem såkaldt § 14, stk.2-medlemmer og to suppleanter til BL’s bestyrelse.

De blev på et valgmøde den 22. april valgt blandt medlemmer/administrationer med mere end 10.000 boliger.

Her var ingen ændringer, så de næste to år fortsætter Ole Jacobsen/DAB-Lejerbo, Bjarne Larsson/fsb, Thomas Holluf Nielsen/Domea.dk, Lars Lehmann/Boligkontoret Danmark og Jens Elmelund/KAB i bestyrelsen.

Suppleanter: Peter Basland, AAB, og Troels Riis Poulsen, Boligselskabet Sjælland.

Læs mere om BL’s opbygning og organisering her

Kredsens rolle

BL er opdelt i 11 kredse. Hver kreds vælger hvert andet år et antal kredsrepræsentanter. Kredsens formand og næstformand sidder i BL’s bestyrelse, mens repræsentanterne indgår i BL’s Repræsentantskab.

BL's kredse arbejder med at skabe et stærkt forum for videns- og erfaringsudveksling, være det naturlige bindeled mellem lokale perspektiver og nationale dagsordener samt styrke netværk, fællesskab og kvalificeringen af BL’s politik.

Alle valgte beboere og ansatte kan indstilles som kandidat af deres boligorganisation.

Læs mere om kredsarbejdet og find din lokale kreds her

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Robstrup Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Så er der valgt: BL’s repræsentanter er klar til de næste to år

Anja Robstrup Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Så er der valgt: BL’s repræsentanter er klar til de næste to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 5)

0

Læseliste