;

Foto: Hoveddøren til retsbygningen i Odense. Foto: Per Johansen

Foto: Hoveddøren til retsbygningen i Odense. Foto: Per Johansen

Vi venter på Rigspolitiet

09. mar 2020

Parallelsamfundspakken gav almene boligorganisationer mulighed for at ophæve lejere, hvis de eksempelvis begår vold i nærområdet. Men boligorganisationerne har stadig ikke adgang til de domme, der skal muliggøre opsigelsen.

 

Der var mange løfter om værktøjer til boligorganisationerne og kommunerne, da den daværende regering i februar 2018 fremlagde den såkaldte parallelsamfundspakke i Mjølnerparken på Nørrebro. Værktøjer, der skulle anvendes til at undgå, at almene boligområder udvikler sig til såkaldte ”ghettoer” og på sigt ”hårde ghettoer”. Og mange af dem blev da også skrevet ind i parallelsamfunds-pakkens udmøntende regelsæt, som et flertal af Folketingets partier i november samme år stemte ja til.

 

Vedtaget

Et af værktøjerne er en regulering af lov om leje af almene boliger, § 90, som handler om, hvornår udlejeren kan ophæve lejeaftalen med en lejer. Det kan udlejeren efter paragraffens stykke 10 eksempelvis, når han eller hun idømmes fængselsstraf for overtrædelser af en lang række paragraffer i straffeloven. Herunder udøvelse af vold, trusler om vold, salg af euforiserende stoffer med mere. Paragraffen kan anvendes, hvis forbrydelsen er begået indenfor en radius af en kilometer fra lejerens bolig.

 

For at hjælpe boligorganisationerne til bedre at kunne praktisere § 90 i loven om leje af almene boliger, blev der i forbindelse med ghettopakkens lovsæt også vedtaget § 63 d. Paragraffen fastslår, at politiet kan videregive vigtige oplysninger til en boligorganisation om strafferetlige afgørelser vedrørende kriminelle handlinger, som en beboer har begået. Kriminalitet, som vel at mærke er begået indenfor eller med virkning i det boligområde, den pågældende bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen.

 

Politiet kan tilsvarende videregive oplysninger til selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene boliger.

 

I bemærkningerne til lovforslaget præciseres det, at Rigspolitiet skal udarbejde nationale retningslinjer til politikredsene vedrørende ensartet håndtering af videregivelse af oplysninger.

 

På trods af at loven blev vedtaget i november 2018, er disse retningslinjer endnu ikke udarbejdet.

 

Skuffede politikere

Frustrationen er ikke kun stor blandt kommuner og boligorganisationer, der skal bruge værktøjet i bestræbelserne på at regulere beboersammensætningen i udsatte områder. Frustrationen er også stor blandt politikerne, der forhandlede den såkaldte ”ghettopakke”. 

 

”Det virker unægteligt uhensigtsmæssigt og som et udslag af langsommelighed, at der endnu ikke er blevet udarbejdet de nødvendige nationale retningslinjer af Rigspolitiet endnu, hvorfor boligforeningerne altså ikke umiddelbart kan smide kriminelle ud af deres hjem for de grove lovbrud, der berettiger dette," siger Peter Skaarup, der er gruppeformand og retspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti.

 

”Jeg vil således rejse sagen i Folketinget for at få justitsministeren til at fremme sagsbehandlingen hos Rigspolitiet, så boligforeningerne kan få sat det i værk så hurtigt som overhovedet muligt – til gavn for de lovlydige beboere i vores almene boligområder."

 

Og forargelsen er bredt funderet.

 

”Det er ikke rimeligt at pålægge boligselskaberne skrappe regler om beboersammensætning, hvis ikke også de kan håndhæve reglerne. Derfor skal Rigspolitiet selvfølgelig hurtigst muligt få lavet den vejledning, som sikrer, at politiet kan videregive de oplysninger, der skal til for at boligselskaberne kan håndhæve loven. Jeg vil derfor bede ministeren om at sætte skub i sagen,” siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt. 

 

Måske i løbet af marts

Fagbladeboligen.dk har spurgt Rigspolitiet om, hvorfor det tager så lang tid at udarbejde retningslinjerne, og om hvornår de kommer.

 

I et svar fra juridisk chefkonsulent ved Rigspolitiet, Helle Hartvigsen, erkender Rigspolitiet, at udarbejdelsen af retningslinjerne for politiets håndtering af videregivelsesreglen i ’Almenboliglovens § 63 d’ er forankret i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.

 

”Vi arbejder p.t. på retningslinjerne, som snarest forventes at blive udsendt til politikredsene (og forhåbentlig i indeværende måned),” oplyser Helle Hartvigsen i et skriftligt svar på redaktionens spørgsmål.

 

 

 

Sagen nu hos ministeren

På baggrund af fagbladetboligen.dk's henvendelse om sagen har Dansk Folkepartis gruppeformand og retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, den 4. marts stillet nedenstående spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup.

 

Spørgsmål til justitsministeren (REU alm. del):

 

I § 63 d i Almenboligloven fastslås, at politiet kan videregive vigtige oplysninger til en boligorganisation om strafferetlige afgørelser vedrørende kriminelle handlinger, som en beboer har begået. Af bemærkningerne til lovforslaget i 2018 fremgik, at Rigspolitiet ville udarbejde nationale retningslinjer til politikredsene vedrørende ensartet håndtering af videregivelse af sådanne oplysninger. Hvorfor er disse retningslinjer – som er efterspurgt af både boligorganisationer og kommuner – endnu ikke udarbejdet?

 

danskelove.dk/almenboligloven/63d

 

Redaktionen følger op på historien, når der foreligger et svar fra justitsministeren.