Professor: Servicejobs kan give flere smittede

Corona-epidemien har især spredt sig i en række kommuner på den københavnske Vestegn, hvor den særligt har ramt borgere med ikke-vestlig baggrund. Det kan der være flere forklaringer på, fortæller professor Morten Sodemann.

”Det er typisk den befolkningsgruppe, hvor der er ansatte i servicefag som taxa, buschauffører, butiksansatte og omsorgsmedarbejdere, som har meget tæt kontakt med mange mennesker. Så de har enorm høj risiko for at blive smittet og tage det med hjem,” siger Morten Sodemann, der leder Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

”Grunden til, at vi holder afstand og har hjemmearbejdspladser er jo netop for, at man ikke bliver smittet. Men buschauffører og omsorgsmedarbejdere i kommunen kan ikke arbejde hjemmefra,” siger han.

Flere ikke-vestlige i job

En rapport fra Statens Seruminstitut viser, at borgere med ikke-vestlig baggrund bliver smittet med corona i højere grad end borgere med dansk oprindelse. Ikke-vestlige personer udgør 9 procent af befolkningen, men 18 procent af de smittede. Langt de fleste smittede, nemlig 78 procent, har dog dansk oprindelse.

De smittede ikke-vestlige personer er centreret om Københavnsområdet og især Vestegnskommunerne. Ifølge Morten Sodemann kan det hænge sammen med, at i flere af de kommuner er beskæftigelsen blandt ikke-vestlige borgere højere end i byer som Odense og Aarhus. Mange arbejdsmigranter slog sig ned i Vestegnskommunerne allerede i 1970’erne.

Risiko for smitte i offentlig transport

”Tit er det også mennesker, der er afhængige af offentlig transport, så de vil være udsat for smitte allerede på vej til arbejde,” siger Morten Sodemann.

”Der er altså en gruppe her, som ikke har indflydelse på deres arbejdsplads, og de har heller ikke så meget indflydelse på deres bolig, fordi de af forskellige grunde bor i en lejlighed, hvor der skal bo mange mennesker for, at de kan have råd til det,” siger Morten Sodemann.

”Gennemsnitligt er der større hushold i nogle af de kommuner, hvor mange har flygtninge- og indvandrerbaggrund. Og det er specielt udtalt i Vestegnskommuner,” siger Morten Sodemann.

Hvis folk bor folk tæt og måske flere generationer sammen, er det sværere at begrænse smitte. Morten Sodemann peger desuden på, at en del ikke-vestlige borgere med korte uddannelser måske ikke har forstået de offentlige myndigheders information om afstandskrav.

Flygtninge lukker sig inde

Han ser to overordnede reaktionsmønstre på corona-epidemien blandt ikke-vestlige borgere.

”Det ene er, at man er nødt til at gå på arbejde for at tjene sin løn, og så bliver man smittet på arbejde,” siger han.

Det andet mønster ser han hos indvandrere med flygtningebaggrund, der har været kortere tid i Danmark.

”De vil typisk forskanse sig inden døre. Det er et mønster, vi har set hos vores patienter. De er bange. De ser, at der er politi på skærmen, statsministeren ser alvorlig ud, gaderne er tomme, og i starten var der hamstring. Det er noget, der minder om det, de flygtede fra. Det er alvorligt, og så spærrer man sig inde,” siger Morten Sodemann.

Han mener, at de to forskellige reaktionsmønstre muligvis kan forklare, at der er færre ikke-vestlige smittede i kommuner med en større andel af flygtninge end arbejdsmigranter.