Forhandlingerne om nyt politiforlig er genoptaget

Politiforhandlinger er genoptaget. Mere borgernært politi er et centralt tema.

12. MAJ. 2020 KL. 13:27

Journalist

Regnar M. Nielsen rn@bl.dk

Den lokale betjent skal tilbage i boligområderne.

Egentligt skulle politiforliget have været på plads i 2019, men pres på dansk politi, domstolene og Kriminalforsorgen betød at justitsminister Nick Hækkerup (S) i september 2019 valgte at udskyde forhandlingerne om et nyt politiforlig. Forhandlingerne om et nyt politiforlig, der skal gælde de kommende fire år, blev igenindledt 14. januar i år. Som led i processen blev medlemmerne af Folketingets retspolitiske udvalg inviteret på ekskursioner til en række af landet politikredse, hvor de ved selvsyn kunne konstatere, hvordan arbejdet foregår, men så kom coronakrisen og landet lukkede ned 11. marts. Også forhandlingerne.

Men nu er forhandlingerne i gang igen.

Cirka hvert fjerde år forhandler Folketinget et politiforlig, der sætter rammerne for politiet og anklagemyndighedens økonomi og virke. Det seneste forlig blev blev indgået i 2015 mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Der Konservative Folkeparti.

Politiforliget er bl.a. afgørende for om flere års bestræbelser på at få det lokalt forankrede politi tilbage til flere af landets boligområder vil lykkedes. Der skal træffes beslutninger om fordeling af ressourcer, om der skal være flere betjente på gaderne, efteruddannelse etc.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere i et interview med Berlingske bebudet, at hun vil flytte en stor mængde politikræfter fra Rigspolitiet ud i de lokale politikredse. Der er lagt op til en decentralisering.

En decentralisering af politiet er som udgangspunkt en ambition, den almene boligsektor kan bakke op.

Politiet i boligområderne

For 15 år siden forsvandt den lokale politibetjent fra mange boligområder i Danmark.

Det store politiforlig, der blev indgået i 2006, reducerede 54 politikredse til 12. Ved ikke at have mandskab til at sidde på det lokale politikontor eller gå patruljerende rundt i gaderne havde Justitsministeriet og Rigspolitiet regnet ud, at der kunne spares 800 årsværk, der i stedet kunne indsættes til at opklare og forhindre forbrydelser.

Inden politireformens vedtagelse i 2006 var 76 procent af befolkningen tilfredse med politiets lokale arbejde. Fem år senere i 2011 var tilfredsheden faldet til 48 procent.

Læs også: Se hvem der står på ghettolisten her

Betjente som borgerne ikke kendte

Politiet var der stadig, og de patruljerede også mere, end de havde gjort tidligere. Men det var ikke længere på fortovene eller med et besøg i ungdomsklubben eller i skolegården. Det var i politibiler. Og det var sjældent de samme betjente, der sad i bilen. I stedet for betjente, der havde kendskab til området, var det den den nærmeste betjent i den pågældende nye stor-politikreds.

Betjentene i bilerne havde borgere og de unge på kanten ikke noget forhold til. Grupperingerne af de unge drenge fandt i stedet de hyppigt patruljerende politibiler stærkt provokerende. Og serier af artikler om sammenstød mellem patruljerende politibiler og stenkastende drenge opstod i formiddagsbladene.

Meget langsomt opfattede politiet og skiftende justitsministre fejlen. De nye politistorkredse genetablerede derfor lokalt forankret politi i udsatte boligområder som Vollsmose i Odense og Stengårdsvej i Esbjerg. I København blev 100 betjente indsat i fast lokal tjeneste, i ordningen ”Din betjent”.

Og i 2019 kom der på initiativ fra justitsminister Søren Pape Poulsen 150 ekstra betjente ud i nogle af de mere utrygge områder.

Artikler i fagbladetboligen.dk vil i de kommende dage beskrive den forskel det tilbagevendte relationsnære politi har gjort for boligområderne. Redaktionen vil også løbende følge de politiske forhandlinger om et nyt politiforlig