;

Foto: Holger Svend Anderson. Ny analyse fra BL viser, at syv nye områder kan komme på ghettolisten som følge af nedgang i beskæftigelsen.

Foto: Holger Svend Anderson. Ny analyse fra BL viser, at syv nye områder kan komme på ghettolisten som følge af nedgang i beskæftigelsen.

Ny analyse: Coronakrisen kan skabe syv nye hårde ghettoer

04. jun 2020

Ny analyse viser, at flere boligområder i Danmark risikerer at komme på ghettolisten allerede i 2021, hvis beskæftigelsen og indkomsten falder.



Antallet af personer, der er blevet ledige under coronakrisen fortsætter med at vokse. 


Udover at det er kritisk for dem, der mister deres job, så viser en ny analyse, at ledighed også kan have en direkte indflydelse på det hjem og det boligområde, som man bor i. Antallet af ledige i år ser lige nu ud til at kunne stige med over 50.000 personer.

Mange af dem bor formentlig i et udsat boligområde.

En ny analyse – ’Flere ghettoer som følge af coronakrisen?’ – udgivet af BL  - Danmarks Almene Boliger, som er medlemsorganisation for landets almene boligorganisationer, viser at syv områder, som er på ghettolisten, risikerer at blive stemplet som hårde ghettoer, hvis ledigheden blandt beboerne stiger.


Konsekvenserne kan være mærkbare med et stempel som en hård ghetto. Ghettolovgivningen siger bl.a., at et boligområde skal nedrive, sælge eller konvertere op til 60 procent af områdets familieboliger.

 
”Beboere, der bor i en almen bolig, er generelt mere udsatte i økonomiske nedgangsperioder. Det skyldes bl.a. at flere af dem, der bor i en almen bolig har en kort uddannelse og er ansat i brancher, som er mere konjunkturfølsomme og dermed i større risiko for at blive ledige,” siger Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i BL – Danmarks Almene Boliger.

Brancherne, som er hårdt ramte på beskæftigelsen lige nu, er bl.a. rejsebureauer, hoteller, restauranter og transport.

 

 

Beboere, der bor i en almen bolig, er generelt mere udsatte i økonomiske nedgangsperioder.
Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i BL – Danmarks Almene Boliger.

 

Flere beboere er ansatte i ramte brancher
Ledighedstallene har betydning for, hvor stor en andel af beboerne i et boligområde, som er offentligt forsørgede. Og ledigheden kan også få betydning for beboernes indkomstniveauer.


Begge er forhold, som er med til at afgøre, om et boligområde kan betegnes som en ghetto.


”Almene beboere er i højere grad ansatte i servicesektoren og i de brancher, som er hårdt ramt af krisen. Vi kan i tallene se, at andelen af beboere i almene boliger ansat i de ramte brancher er 1,5 til 2 gange højere end den tilsvarende andel i resten af befolkningen. Afskedigelser i de her brancher må altså forventes at ramme den almene sektor hårdere,” siger Solveig Råberg Tingey.

 

Historiske tal sender syv boligområder på listen i 2021
Den årlige liste over landets ghettoer opgøres primært efter tal, der er mindst ét år gamle, når listen udkommer.


Hvis en større andel almene beboere ender på offentlig forsørgelse i 2020 som følge af stigende ledighed, vil flere boligområder opfylde kriteriet for lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan få indflydelse på, om områderne kommer på regeringens ghettoliste i 2021. Det samme vil gælde indkomstkriteriet, som listerne også opgøres efter.


I analysen fra BL regnes der på tre scenarier for udviklingen i andelen af offentlig forsørgede og indkomstniveauer i de 200 største almene boligområder.


Allerede i 2020 er fire boligområder i risiko for at komme på listen, hvis kriterieværdierne ikke ændres, mens yderligere syv boligområder er i risiko for at havne på listen i 2021.

 

Flere boligselskaber har tidligere gjort opmærksom på coronakrisen som medvirkende til flere ghettoer. De så gerne ghettolovgivningen suspenderet i et år. Der er på Christiansborg ikke taget stilling til, hvad der skal gøres ved ghettolisten i år.

 

Hele analyse 'Flere ghettoer som følge af Coronakrisen?' kan hentes her. 

Fakta om corona og ghettoområder

Analysen ’Flere ghettoer som følge af coronakrisen?’ viser at flere almene boligområder kan risikere at havne på ghettolisten som følge af stigende ledighed.

I 2020 er fire boligområder i risiko for at havne på listen:

  • Bispeparken i København
  • Solbakken i Odense
  • Nørager/Søstjernevej i Sønderborg
  • Skovgårdsparken i Aarhus

 

I 2021 er der syv områder, der er i risiko for at ende som en hård ghetto. Fire af områderne opfylder allerede i dag kriteriet for en for høj andel offentlig forsørgede. Derrmed sandsynligt, at de områder også vil opfylde kriteriet i 2021. Områderne er:

  • Lundtoftegade i København
  • Aldersrogade i København
  • Hørgården i København
  • Lindholm i Guldborgsund
  • Korsløkkeparken Øst
  • Resadavej / Nørrevang i Silkeborg
  • Nøjsomhed i Helsingør

Læs mere