15. JAN. 2020 KL. 00:00

Boligforening sparer et svømmebassin om ugen

brusebad-istock.jpg

iStock / Beboerne i Boligselskabet Sjælland sparer både på vandet og på økonomien, når de får skiftet til sparebrusere.

50 millioner liter varmt vand løber årligt direkte i afløbet i Boligselskabet Sjællands boligområder. Nye sparebrusere skal nedsætte vandforbruget og give hver enkelt beboer en kontant besparelse på 400 kroner.

I løbet af 2020 udskifter det almene boligselskab cirka 10.000 bruserhoveder i selskabets boligafdelinger. Beboerne får løbende skiftet i forbindelse med boligselskabets boligservice som et konkret tiltag i klimakampen.

Men det er op til beboeren selv, om de vil bruge det nye bruserhoved eller ej. I Boligselskabet Sjælland betaler beboerne individuelt for både vand og opvarmning, så derfor er det ifølge boligselskabet også deres beslutning.

Illustration: Boligselskabet Sjælland.

Badet er den store synder

Boligselskabets klima- og energiekspert Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt forklarer, at brusebadet er en af de helt store vandslugere. Cirka en tredjedel af en persons vandforbrug går til det daglige brusebad.

Og det kan være en bekostelig affære. Ifølge SparEnergi.dk koster varmt vand cirka 60 procent mere end koldt vand, så af den grund kan det blive en mærkbar besparelse, hvis beboerne tilvælger det nye bruserhoved. De sparer dermed både på vandforbruget og bruger mindre energi til opvarmning af vandet.

Effektive sparebrusere

Mange tror, at en sparebruser ikke er nær så effektiv, fordi den bruger langt mindre vand end en normal bruser. Derfor valgte Boligselskabet Sjælland at lade flere af personalet og de almene beboere teste bruserhovederne. Men det var ikke tilfældet.

"Alle tilbagemeldinger siger, at sparebruserne er mindst lige så rare og effektive som den gamle bruser," siger Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt til Boligselskabet Sjælland.

En af grundene til, at det ikke føles anderledes, er ifølge Videncentret Bolius, at en sparebruser blander luft i vandet, så strålerne spredes, og derfor føles det, som om der kommer mere vand ud.

Nu er det op til beboerne, om de er enige. Hopper alle med på udskiftningen, vil det for Boligselskabet Sjælland betyde, at mængden af sparet vand svarer til et sports-svømmebassin – hver eneste uge.

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste