04. AUG. 2020 KL. 00:00

Rickshaws skal bekæmpe dementes ensomhed

ole-nielsen_foto-himmerland-boligforening.jpg

Direktør Ole Nielsen Foto: Himmerland Boligforening

Tilskud  fra Slots- og Kulturstyrelsen og Ejendomsmæglernes Fond gør det muligt for Himmerland Boligforening at gennemføre projektet ’På tur i rickshaw og på vej til demensvenligt nabofællesskab’.

”Den primære målgruppe er beboere, som bor alene og har demens. Aleneboende med demens er en sårbar målgruppe, der blandt andet er karakteriseret ved typisk at være ældre mennesker, som på grund af demenssygdommen har fysiske, sociale og mentale funktionsnedsættelser. Vi ved desuden, at målgruppen oplevede ensomhed allerede inden corona-nedlukningen, ligesom vi ved, at de gør mindre brug af støttetilbud og sociale aktiviteter end mennesker med demens, som ikke bor alene”, siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening i en pressemeddelse.

Og han uddyber:

”Projektet skal først og fremmest bidrage til at få brudt aleneboende dementes isolation,  som er en konsekvens af corona-nedlukningen – og derefter fokuserer vi på demente beboere i det hele taget. Vi vil skabe et fællesskab i boligområder i det østlige Aalborg, ved at frivillige beboere og beboere med demens møder hinanden i en fælles aktivitet. Det vil sikre grobund for et bedre og mere nærværende naboskab. Målgruppen vil blive inviteret med på cykeltur i lokalområdet, og de vil trygt komme ud i den friske luft, få en sanseoplevelse, se deres nærområde og få en sludder med piloten, der er klædt på med viden om demens, og hvordan man kommunikerer med mennesker med demens.”

Desuden håber vi, at både piloter og passagerer har mod på flere cykelture i næste cykelsæson – måske med mulighed for to passagerer fra hver sin husstand i samme rickshaw – og endelig, at pilotprojektet er så vellykket, at konceptet kan udrulles i endnu flere boligområder."

Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening


Frivillige rickshawpiloter

Efter senest at have modtaget positivt svar fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje til kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter til sårbare, udsatte og ældre under corona-krisen, kan Himmerland Boligforening nu købe to rickshaws. Sideløbende går man i gang med at danne et korps af frivillige rickshawpiloter, der rekrutteres blandt beboere i det østlige Aalborg. Disse piloter, der også er såkaldte demensvenner og derfor klædt særligt godt på til at inkludere beboere med demens i boligområdets aktiviteter, skal arrangere cykelture for beboere med demens og demenslignende symptomer.

Det aktuelle projekt skal ses i forlængelse af Himmerland Boligforenings samarbejde med Aalborg Kommune og Alzheimerforeningen om det igangværende Projekt RUM’lighed, der handler om at skabe demensvenlige boligområder.

Ole Nielsen  fortæller:

”I forbindelse med det Projekt RUM’lighed kommer interesserede beboere på kursus, hvor de lærer om demens og om, hvordan man gennem nabofællesskab kan gøre en forskel for beboere med demens. Det handler blandt andet om at blive dygtige til at inkludere naboer med demens i boligområdernes fællesskabende og beboerdrevne aktiviteter. Corona-nedlukningen har betydet yderligere isolation af målgruppen – og vi må regne med, at der vil gå en rum tid, før aktivitetsniveauet i boligområderne er tilbage på normalt blus. Med rickshawprojektet kan vi skabe en fælles aktivitet mellem frivillige beboere og beboere med demens – uden at gå på kompromis med sikkerheden.”

Flere boligområder

Når  cykelsæsonen og projektperioden er slut, er håbet hos Himmerland Boligforening, at der atter er aktiviteter i boligområderne som før corona-nedlukningen, og at beboere med demens nu også er deltagere i disse aktiviteter.

”Desuden  håber vi, at både piloter og passagerer har mod på flere cykelture i næste cykelsæson – måske med mulighed for to passagerer fra hver sin husstand i samme rickshaw – og endelig, at pilotprojektet er så vellykket, at konceptet kan udrulles i endnu flere boligområder”, siger Ole Nielsen.
 

Om skribenten

Heidi20
Heidi Andersen

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2884 )

0

Læseliste