Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

Udlændingelov sætter flygtninge bagerst i boligkøen

03. maj 2019

Det er dog uenighed om, hvor stor betydning den ændrede lovgivning vil få for måden, kommunerne anviser flygtninge til almene boliger.

Mediedækningen var stor og politikernes tilfredshed synlig, da den nye udlændingelov blev vedtaget i slutningen af februar. Den indvarslede nemlig starten på det såkaldte ”paradigmeskifte” i den danske udlændingepolitik, og til det formål var der vedtaget en række lovændringer.


Den af lovændringerne betyder, at flygtninge, der har fået opholdstilladelse i landet, ikke længere har retskrav på en permanent bolig. De har nu kun ret til et ”midlertidigt opholdssted”. 


Flygtninge med opholdstilladelse bliver dermed sidestillet med almindelige borgere, når de skal finde en bolig, og de skal derfor igennem de samme ventelister eller ud på det samme private lejemarked som enhver anden borger. 


Landets kommuner får omvendt mulighed for at fordele deres anvisningsboliger helt anderledes end tidligere. De kan således lade flygtninge med opholdstilladelse blive boende i nedlagte institutioner eller tomme plejehjem, som fungerer som ”midlertidige opholdssteder”, og i stedet prioritere at finde permanente boliger til kommunens andre udsatte borgere.

 

Tvivl om realpolitisk substans

Ifølge Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, der sammen med regeringen og Socialdemokratiet står bag udlændingeloven, er det lige netop ønsket om at sidestille flygtninge med opholdstilladelse med resten af befolkningen, der ligger bag den specifikke lovændring.


”Jeg har igennem årene hørt om flere eksempler, hvor almindelige borgere er blevet sprunget over i boligkøen, og det er jo dybt urimeligt over for danskerne, der i årevis har bidraget til samfundet,” siger Martin Henriksen og uddyber lovændringen:


”Hidtil har udfordringen været, at hvis flygtninge falder til og integreres, så har de udsigt til permanent opholdstilladelse. Det er helt uholdbart og har aldrig været hensigten med at tage imod flygtninge. Derfor var det også logisk at skrive retskravet til en permanent bolig ud af loven og erstatte det med et ’midlertidigt opholdssted’.”


Men hvor Martin Henriksen og Dansk Folkeparti håber og tror, at ændringen vil få væsentlig betydning for, hvordan kommunerne fordeler boliger, så ser man anderledes på det hos en anden af lovpakkens bagmænd, Socialdemokratiet. 


”Jeg har faktisk forsøgt at undersøge, om nogle kommuner helt automatisk sætter flygtninge foran alle andre i boligkøen, men jeg har ikke kunnet finde konkrete eksempler på det. Derfor er jeg også i tvivl om, hvor meget realpolitisk substans, der egentlig er i ændringen,” siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, og fortsætter:


”Men nu bliver det i hvert fald skåret ud i pap, at der gælder de samme regler for alle, og det synes jeg ikke rigtigt, man kan være imod.”

 

Det er dog ikke på alle parametre, at flygtninge med opholdstilladelse med den nye lovgivning vil blive ligestillet med almindelige borgere. De er nemlig stadig underlagt en statslig fordelingsnøgle, der stipulerer, at de skal blive boende i samme kommune, indtil de kommer i arbejde.


Flygtningene vil derfor modsat almindelige borgere være tvunget til at finde sig en permanent bolig inden for en bestemt kommunegrænse. Og kan de ikke det, må de altså blive boende i deres ”midlertidige opholdssteder”. Den  problem
stilling bekymrer dog ikke Mattias Tesfaye og Social demokratiet.

”For det første er de jo kun tvunget til at blive, så længe de er på offentlig forsørgelse. I det øjeblik, de bliver selvforsørgende, da kan de flytte hen, hvor de vil. Og for det andet er det da rigtigt, at det er sværere at finde boliger i nogle kommuner, men det problem er de ikke de eneste, der står med. Hvis du er kontanthjælpsmodtager og gerne vil flytte, kan du heller ikke bare gå hen til nabokommunen og få anvist en bolig,” siger Mattias Tesfaye. 


Martin Henriksen og Dansk Folkeparti bekymrer sig heller ikke for, hvis nogle flygtninge skulle blive fanget i deres ”midlertidige opholdssteder”.


”Hvis man er flygtet fra krig og ødelæggelse, så burde udsigten til at bo i trygge, men midlertidige, omgivelser ikke være ens største problem. Så nej, jeg ser ikke et problem,” siger Martin Henriksen.

 

Gentofte sidestiller allerede flygtninge

Selvom den nye lovgivning giver kommunerne mulighed for at ændre anvisningspraksis, så stiller den ikke nogle krav til, at de rent faktisk gør det. Det er derfor endnu uvist, hvor store forandringer den vil medføre.


Kommunernes Landsfor­ening oplyser, at de ikke har nogen officiel holdning for eller imod ændringen. I den kommende tid vil de følge, om den vil føre til, at kommunerne ændrer praksis i måden, de tildeler boliger til flygtninge.


I Gentofte Kommune, som historisk har haft svært ved at finde tilstrækkeligt permanente boliger til flygtninge, hilser man lovændringen velkommen. Dog mener borgmester Hans Toft (K) ikke, at den vil få praktisk betydning i lige netop hans kommune. Her sorteres flygtninge på grund af kommunens boligmangel nemlig allerede på lige fod med andre udsatte borgere.


”Vi har fået at vide af Inger Støjberg, at det kun er en forpligtelse at finde permanente boliger til flygtninge, hvis det er muligt, men det har ikke været muligt for os. Derfor har vi længe placeret flygtninge i midlertidige opholdssteder, da vi ikke har nok permanente boliger inden for kommunegrænsen,” siger Hans Toft. 


Dog tror Hans Toft godt, at ændringen vil kunne få betydning for andre kommuner.


”For os ændrer det jo ikke det store, da vi alligevel ikke havde mulighed for at følge kravet før. Men for de kommuner, som havde mulighed for det, men som hellere ville give deres boliger til nogle andre, de kan få gavn af det,” siger Hans Toft.

 

 

 

Fagbladet Boligen nr. 3 - 2019