;

Foto: Byggeriets parter udveksler synspunkter om miljømæssig bæredygtighed. Samtalen foregår i et demonstrationshus for cirkulært byggeri. Fra venstre er det Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder, Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, Gunde Odgaard, BAT Kartellet, og Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Foto: Thomas Arnbo og Trine Askløf

Foto: Byggeriets parter udveksler synspunkter om miljømæssig bæredygtighed. Samtalen foregår i et demonstrationshus for cirkulært byggeri. Fra venstre er det Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder, Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, Gunde Odgaard, BAT Kartellet, og Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Foto: Thomas Arnbo og Trine Askløf

På tærsklen til en helt ny æra: Boligbyggeri der er klimavenligt og ressourcebesparende

06. maj 2019

Der er begyndende overvejelser om klimaaftryk og ressourceforbrug ved nybyggeri og renovering af boliger. Det siger repræsentanter for byggeriets parter, som fremhæver den almene sektors positive bidrag. 

Grønnere betonkonstruktioner. Mere anvendelse af træ. Bedre tilrettelæggelse af byggeprocessen. Genbrug af byggematerialer. Der er flere tegn på, at miljømæssig bæredygtighed er ved at vinde frem i byggeriet.


Udviklingen foregår under indtryk af meldinger fra FN’s klimapanel om, at der skal udfoldes en langt større indsats for at nå ned på den aftalte opvarmning af jordkloden.


Læg hertil, når klimaregnskabet skal gøres op, at byggeri er en betydelig faktor. Ifølge Energistyrelsen står byggeri for omkring 40 procent af klimabelastningen i Europa.


Fagbladet Boligen har samlet byggeriets parter til en rundbordssamtale om miljømæssig bæredygtighed. For at stimulere snakken er Circle House valgt som ramme for mødet. Circle House står ved Lejerbos hovedkontor i Valby i København, og det er et demonstrationshus om principperne for Danmarks første cirkulære almene boligbyggeri – et projekt i Lisbjerg ved Aarhus med en høj genanvendelse.


Deltagerne er Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, Henrik Garver, direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent for bæredygtighed i Danske Arkitektvirksomheder, og Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT Kartellet.

 

Uomgængeligt

Hvor meget bevidsthed om bæredygtighed er der kommet i byggesektoren?


Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører: ”Miljømæssig bæredygtighed er noget, man har hørt om, og som man er bevidst om. Og der bliver handlet på de udvalgte steder – primært i high-end-segmentet. Men der mangler stadig at komme bevægelse i de dybe grundtræk i byggeriet. Vi har rigtig gode erfaringer med at energirenovere i Danmark, men vi skal se på bæredygtighed på en bredere måde. Man kan for eksempel fint bygge energirigtigt, men hvor man i materialevalget og udførelsesprocessen ender med at bruge mere energi og udlede mere CO2 i anlægget end i resten af levetiden.”


Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri: ”Dem, jeg repræsenterer – entreprenører, håndværksfirmaer og producenter af byggematerialer – har indset, at bæredygtighed er en dagsorden, vi ikke kan komme uden om. Målinger, som vi har lavet i samarbejde med Byggefakta, viser, at efterspørgslen af bæredygtige projekter blev mere end fordoblet fra 2016 til 2018, nemlig til 15-16 procent. Men mange går lidt og venter på, hvad man kan forvente sig af efterspørgsel.”


Fokus på materialers aftryk

Hvordan kan man sætte ind for at gøre byggematerialer og fremstillingen af materialer mere bæredygtige?


Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri: ”Hidtil har man kunnet påstå hvad som helst om bæredygtighed ved træ, beton, glas og stål. Men er der ved at opstå et marked, der vil have dokumentation. Jeg tror, at det vil føre til nye løsninger, og at det også vil udfordre nogle af de klassiske materialevalg. Bare sådan noget som betonproducenter har flyttet sig utrolig meget i forhold til klimaet i de seneste år. Levetid og vedligeholdelsesomkostninger vil indgå i vurderingen. Den bredere forståelse er også interessant for en bygningsejer, der skal drive en bygning gennem længere tid.”


Gunde Odgaard, BAT Kartellet: ”Der er nogle, der siger om byggematerialer, at nu skal vi gå over til at bygge i træ, for det er miljøvenligt og bæredygtigt. Det tror jeg ikke på. En mursten, der blev bagt i går, kan holde til år 3285 eller sådan noget. Murstensbyggeri er temmelig bæredygtigt. Jeg bruger altid eksemplet med Jens Bangs Stenhus i Aalborg. Storkøbmandens hus blev bygget i 1624, og det står der stadig. Det er bæredygtigt!”


Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører: ”Vi skal gennemtænke den måde, vi bygger på. Hvad er aftrykket? Hvornår skal vi bruge træ? Hvornår skal vi bruge beton?”


Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder: ”I Antikken og Renæssancen var man pinlig opmærksom på, at man skulle grave byggematerialer op med skovle og transportere dem på muldyrryg. I dag har vi frihed til alle mulige løsninger, og derfor skal vi genopdage, at vi skal forvalte ressourcerne mere fornuftigt.”

 

Funktionelle rammer

Gunde Odgaard, BAT Kartellet: ”Det er også interessant, når vi taler byggematerialer og bæredygtighed, om der er en funktio­nel fleksibilitet i det, vi bygger. Altså om vi kan lave det om, uden at det kræver alt for mange anstrengelser. Vi ved ikke præcis, hvordan folk vil bo i fremtiden.”


Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder: En bygning leverer socialt fællesskab og funktionalitet, men også æstetik har betydning for bæredygtighed. Det forholder sig simpelthen sådan, at hvis folk ikke kan lide en bygning, så får den en relativt kort levetid.”

 

Bedre planlægning

Hvad kan man gøre for at få byggeprocesser, som er mere bæredygtige?


Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri: ”Der er eksempler på, at det også går i retning af bæredygtighed dér. Der dukker entreprenørmaskiner op, der er drevet af biodiesel eller el. Der sker helinddækning ved byggeri, hvor vi traditionelt bygger vådt og bruger en utrolig masse energi på at tørre bygningerne ud. Der er kommet selvudtørrende beton.”


Gunde Odgaard, BAT Kartellet: ”Jeg tror, at der er noget at hente i byggeprocesserne. Vi har begrebet processpild. Det er alt fra, at arkitekter, ingeniører og entreprenører giver en masse tilbud og deltager i konkurrencer, som aldrig fører til noget for deres vedkommende, og til spildtid og ventetid, som ifølge vores medlemmer er det største problem på byggepladserne. Vi ved, at der også er materialespild.”


Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører: ”Jeg tror, at bæredygtighed giver en bedre byggeproces, fordi man bliver tvunget til at planlægge bedre, herunder hvor byggematerialerne kommer fra.”


Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder: ”Der findes nye digitale løsninger i byggeriet, der giver mulighed for robotter og robotassisteret arbejde, og som også giver mulighed for at blande materialer, der er lavet på stedet, fabriksfremstillede materialer. Hjælpemidlerne giver større frihed til at lave klogere løsninger.”


Circle House er et demonstrationshus om cirkulært byggeri. Der skal opføres en almen bebyggelse efter samme principper nær Aarhus.

 

Renovering med merværdi

Hvordan kan man gøre vedligeholdelse af bygninger mere bæredygtig?


Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri: ”Renovering er mindst lige så interessant som nybyggeri, når vi taler bæredygtighed. Det kræver bare andre tilgange. Man skal finde ud af, hvad man skal forny, og hvordan man dokumenterer det nye, man sætter ind i stedet. Der også er eksempler på kildesortering af byggeaffald ved renovering.”


Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder: ”Der er ingen tvivl om, at den eksisterende bygningsmasse er den største bæredygtighedsudfordring. Energirenovering er det første, store skridt, og så får vi tilmed merværdi i form af bedre indeklima og bedre sundhed i befolkningen.”

 

Målinger, estimater og erfaringer
Hvordan kan vi på en retvisende måde måle bæredygtighed i byggeriet gennem livscyklusanalyse eller andet?


Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder: ”Der er faktisk udviklet en masse metoder til at måle og vurdere bæredygtighed – bygningens tekniske performance, miljøpåvirkningen i bygningens levetid og totaløkonomien over en længere årrække. At måle kan også være at opsamle erfaringer.”


Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører: ”Ja, vi skal kende det samlede bæredygtighedsaftryk. Den færdige bygning er i den henseende også placering, design, indeklima, anvendelse og meget andet.”

 

Der er penge i holdbarhed
Bæredygtighed lyder som et smukt ideal, men er det ikke alt for dyrt? Hvordan kan der etableres et fornuftigt økonomisk grundlag?


Gunde Odgaard, BAT Kartellet: ”Spørgsmålet er, hvad der er dyrt? Noget meget økonomisk bæredygtigt var almene boliger, som blev bygget i 1920’erne og 1930’erne. De var grundmurede og havde tegltag. De er stadig attraktive.”


Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører: ”I udgangspunktet kan et bæredygtigt byggeri forekomme dyrt, men hvis det er funktionelt og kan ændres inden for rammerne, og hvis det holder længere med et lavere aftryk, så kan den samlede økonomi sagtens blive attraktiv. Et andet aspekt er, hvorvidt vi som samfund har råd til at lade være med at bygge bæredygtigt?”


Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder: ”Jeg vil gerne tilføje om rentabilitet, at hvis en bygning opleves som værdifuld af beboerne – og man kan jo spørge dem – stimulerer det også betalingslysten.”

 

Almen sektor en drivkraft
Bidraget fra den almene boligsektor bliver nævnt. Hvordan kan den almene sektor være med til at fremme bæredygtighed i byggeriet?


Gunde Odgaard, BAT Kartellet: ”Den almene boligsektor har historisk gået foran. Sektoren har lavet meget ordentligt byggeri i langt de fleste tilfælde. Og gennem etablering af Landsbyggefonden har sektoren sikret, at bygninger blev vedligeholdt. Der er sket rigtig meget energirenovering. Det er også tit den almene sektor, som står for udviklingsbyggerier. Jeg kan ikke se det anderledes, end at sektoren vil fortsætte denne linje.”


Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder: ”Vi er i en situation, hvor der bliver kaldt på bæredygtighed, og her kan jeg godt se for mig, at den almene sektor genopfinder sin centrale rolle i at drive udviklingen.”


Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri: ”Den almene sektor er generelt et sted, hvor der bliver truffet gode valg om byggeri, og hvor der tænkes i fornuftige konstruktioner, holdbarhed og funktionalitet. Det er elementer, der alle er med til at kendetegne bæredygtighed.”



Fra venstre Peter Andreas Sattrup og Michael H. Nielsen


Fra venstre Gunde Odgaard og Henrik Garver. 

Regulering eller frivillighed?
Hvilke redskaber skal der eventuelt tages i brug for at fremme bæredygtighed generelt i byggeriet?


Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder: ”Det er meget fint, at nogle går forrest, men der er samtidig behov for regulering. Altså at myndighederne stiller krav til bygninger og deres performance – og det er ikke kun på energi, men også på klimapåvirkning, ressourceforbrug og materialer. Man kan sagtens regulere intelligent ved at sætte overordnede samfundsmæssige målsætninger, der giver rum til at lave innovationer, som sætter os i stand til at nå målene. Skrap miljøpolitik og høje krav til byggeriet kan være en effektfuld erhvervspolitik.”


Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri: ”Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at byggebranchen har lavet et bud på en frivillig bæredygtighedsklasse for byggeriet og nu venter på, at ministeren implementerer denne i Bygningsreglementet. Bæredygtighedsklassen kan komme til at danne skole på samme måde som energikravene og vil forhåbentlig sætte en ny rejse i gang, hvor branchen laver innovation, og bæredygtighed bliver mainstream i byggeriet. På den måde kan bæredygtighed blive en dansk styrkeposition inden for rådgivning, udførelse og ikke mindst materialer.”

 

Genanvendelse som princip

Cirkulært byggeri er det ypperste hensyn til bæredygtighed i byggeriet. Hvordan kan vi komme tættere på dette endemål?


Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører: ”Vi skal tænke meget i, hvordan vi kan genbruge materialerne, sådan som det sker her i Circle House. Hvordan kan en bygning skilles ad, og hvordan kan elementerne bruges til noget andet, der har højere værdi end vejfyld. Materialet skal være relativt rent for at kunne genanvendes.”


Gunde Odgaard, BAT Kartellet: ”Vi leverer meget affald i byggeriet, og jeg synes, at vi er blevet bedre til at sortere det. Men der er indbyggede problemer ved genanvendelse: Man kan have udmærkede vinduer, men hvis energikravene i mellemtiden er skærpet, kan man måske ikke genanvende dem til boligbyggeri. Vi skal virkelig øve os på cirkulært byggeri.”


Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder: ”Cirkulært byggeri er en designfilosofi, som vi kommer til at se meget til fremover. Det handler dybest set om, hvordan vi forvalter de ressourcer, vi investerer i byggeriet.”


Download:
Frivillig bæredyghedsklasse i bygningsrelementet

Læs mere om Circle House på Lejerbo.dk




FAKTA

BEGREBET BÆREDYGTIGHED
En bæredygtig udvikling er en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidens generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Kilde: Brundtlandrapporten fra 1987 fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling, der var nedsat af FN


FRA BÆREDYGTIGT BYGGERI TIL CIRKULÆRT BYGGERI
Et miljømæssigt bæredygtigt byggeri har fokus på et lavt klimaaftryk, nedsat miljøpåvirkning og et reduceret forbrug af ressourcer i anlæg og drift. Et cirkulært byggeri består af genanvendte materialer, eller det er designet, så komponenterne kan genanvendes på sigt.



Læs mere

Annonce Annonce Annonce Annonce